Kvinder fra hele verden hjælper hinanden

– Det er svært at blive en del af en ny fremmed kultur. Der er noget i mig, der vil beskytte mig selv og mine børn for den nye verden. Når der er høje lyde, eller det banker på døren, kan jeg stadigvæk blive bange og tænke, at nogen vil slå mig ihjel, selv om jeg har boet i Danmark i otte år.

Sådan siger Samaneh Moosavi, der er 24 år, gift og mor til to drenge. Hun er flygtning fra Afghanistan og frivillig i det landsdækkende netværk Bydelsmødre, der har en lokalafdeling i Skanderborg.

– Da vi kom til Danmark, fik jeg en hård depression og sociale problemer. Min mand sagde mange gange til mig, at jeg skulle ud af lejligheden og tage med til arrangementer, som Bydelsmødrene holdt, men jeg ville ikke, siger Samaneh Moosavi.

Selv om hverdagen nu er blevet god, ved hun hvor svært, det er at have sit hjemlands skikke, regler og normer i bagagen, samtidig med at hun gerne vil tage de nordiske rettigheder og muligheder til sig.

– Bydelsmødrene blev en stor gave for mig liv. Jeg kom til psykolog, fik hjælp og kontakt med andre kvinder. Jeg blev klogere på mit eget liv og blev en helt anden kvinde, siger Samaneh Moosavi.

Hun er snart færdig med sin uddannelse til social- og sundhedshjælper. Dagene er lyse igen, hun er i praktik på et plejehjem og tjener sine egne penge. Hun smiler stort, imens hun taler. De dybsorte øjne spiller af liv, og smilehullerne træder frem, som deres eget bevis på, at livet er blevet godt.

Bydelsmødre – en del af løsningen

De første Bydelsmødre blev uddannet i 2011, og her var Iman Suleiman med. Hun har boet i Danmark i 20 år, de seneste 10 år i Skanderborg. Hun har tre børn i alderen 15, 20 og 24 år og er midt i fyrrerne.

– Bydelsmødrene har forandret mit liv. De kvinder, jeg taler med, er utrolig glade for min støtte. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg tror, de kvinder, der kommer til bydelsmødrene, er dem, der har allermest brug for det. De er virkelig ensomme, siger hun.

En følelse, Iman Suleiman selv kender alt for godt.

– De første ti år i Danmark… det var meget ensomt for os. Derfor flyttede vi hertil, og gennem Bydelsmødrene fik jeg venner, der blev min nye familie. Jeg kommer fra en stor familie i Irak, og i Danmark var vi pludselig kun vores lille familie. Det var rigtig svært, siger hun.

Begge kvinder gør i dag ting, de før syntes, var forkerte.

– Jeg kender mange afghanske kvinder, der går hjemme… og selv om de er ældre end mig, så siger jeg tingene, som de er. Jeg kan ikke holde min mund, for det er altså virkelig godt at tjene sine egne penge og have arbejde, siger Samaneh Moosavi, mens hun ivrigt rykker frem på stolen og gestikulerer med hænderne, som sad der en kvinde i rådgivning overfor.

Bydelsmødre: Hjælp der kommer fra hjertet 

Uddannelsen til Bydelsmor har givet begge kvinder masser af personlig udvikling og en dybere forståelse af deres egen rolle og den værdi, de har for andre kvinder og i samfundet.

– Jeg er lidt stolt af mig selv. Nu klarer jeg en 37-timers arbejdsuge, passer mine børn, mit liv og hjælper min mand, der har en kronisk sygdom – og så er jeg Bydelsmor, siger Samaneh Moosavi.

I Skanderborg Kommune kommer deres 54 Bydelsmødre fra 21 lande og taler 28 forskellige sprog. Den kulturmangfoldighed og sprogvariation kan være en udfordring i sig selv, så det er et krav, at Bydelsmødrene kan dansk, og at alt undervisning foregår på dansk. En god forudsætning ifølge de to kvinder.

– I begyndelsen tænkte jeg, at jeg kun skulle hjælpe kvinder, der havde samme nationalitet som mig selv, men nu forstår jeg, at vi alle er kvinder, mødre, forældre, døtre. Nationaliteten har igen betydning, og vi kan kun hjælpe andre, hvis vi selv kan tale dansk,  siger Samaneh Moosavi.

Iman Suleiman nikker. I modsætning til Samaneh Moosavi sidder hun roligt på stolen. En erfaren mor ved siden af den unge, der engang fik hjælp. Iman Suleiman taler stille, men tilbyder samme stærke vilje og lyst til at dele sin viden og sit engagement.

– Der kommer indimellem kvinder og spørger mig om noget, fordi de kan se, jeg er udlænding og taler dansk. Så hjælper jeg uden at sige ’Jeg er Bydelsmor’. Det vigtigste er, at kvinden finder ud af, hvordan hun kan hjælpe sig selv, siger hun.

Læs hele reportagen i Nordens velfærdscenters Magasin 2018

Text: Joan Rask
Bild: Trygfonden