Aktivt og sundt seniorliv i de nordiske lande

Vi lever længere og længere, og andelen af ældre i Norden er stigende. Ifølge befolkningsprognoserne vil andelen af mennesker i Norden i alderen 65 og derover stige fra cirka 20 til 26 procent mellem 2020 og 2060. Andelen af 80-årige og ældre vil stige fra omkring fire til otte procent.*

Vores projekt har til formål at fremme et aktivt og sundt seniorliv, så de ældre har så gode muligheder som muligt for et godt helbred, deltagelse og tryghed i samfundet.

Projektet er inddelt i fire dele:

1. Seniorvenlige byer og samfund i Norden
2. Aldersintegrerede mødesteder og boligmiljøer på tværs af generationerne
3. Modvirkning af ensomhed og social isolation
4. Aktivt og sundt seniorliv ved hjælp af velfærdsteknologi

De forskellige dele beskrives nærmere længere nede på siden.

Baggrund, formål og mål

Vores arbejde er i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationen WHO’s Decade of Healthy Ageing 2020 – 2030, som globalt samler forskellige aktører til forbedring af livet for de ældre. EU Kommissionen har taget initiativ til en platform på europæiske niveau, European Innovation Partnership on Active and Healthy Ageing (EIP on AHA), for at fremme innovative løsninger og digital omstilling på området. Vores projekt vil udbrede gode eksempler på anden velfærdsteknologi og sociale innovationer på ældreområdet i nordiske lande, og dermed bidrage til de europæiske mål. Projektet bidrager også til Nordisk Ministerråds vision 2030 om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.

Resultat

I 2020 gennemfører vi en nordisk kortlægning af de respektive nordiske landes nationale initiativer, visioner og strategier for aktiv og sund aldring. Kortlægningen skal belyse, hvordan de nordiske lande arbejder med blandt andet aldersintegrerede mødesteder, boligmiljøer på tværs af generationerne og forskellige velfærdsteknologiske løsninger. Et vigtigt tema er at undersøge, hvordan man kan modvirke ensomhed og social isolation for de ældre. I publikationen præsenteres de centrale aktører og hvordan der følges op på arbejdet også. Kortlægningen bliver publiceret i 2020.

I løbet af projektet vil vi formidle gode eksempler på, hvordan de nordiske lande arbejder med at fremme et aktivt og sundt seniorliv via vores kommunikationskanaler.

1. Seniorvenlige byer og samfund i Norden

Nordens Velfærdscenter koordinerer et nordisk netværk for seniorvenlige byer og kommuner. Følgende  byer indgår i netværket: Oslo, Trondheim, Esbjerg, Göteborg, Uppsala, Halstahammar, Stockholm, Gävle, Östersund, Tammerfors og Reykjavik.

I løbet af 2020 arrangerer vi to netværksmøder for repræsentanter for de nordiske netværksbyer.

WHO’s globale netværk Age-friendly Cities and Communities blev etableret for at fremme udveksling af erfaringer og gensidig læring mellem byer og samfund over hele verden. Medlemmerne i netværket arbejder for et sundt og aktivt seniorliv for de ældre.

WHO har udpeget otte områder, som en seniorvenlig by skal arbejde med: udendørsmiljøer og bygninger, boliger, transportmuligheder, respekt og social inklusion, social deltagelse, engagement i samfund og arbejdsliv, kommunikation og information, samfundsstøtte og sundhedspleje.

Udvikling af seniorvenlige byer og lokalsamfund er ikke kun et spørgsmål om pleje og omsorg; også et tæt tværsektorielt samarbejde mellem forskellige kommunale forvaltninger og mellem andre aktører i samfundet. Inddragelse af ældre i denne planlægning er afgørende for at få succes. I det udviklingsarbejde indgår også modvirkning af diskriminering af ældre.

Udviklingen af seniorvenlige byer omfatter blandt andet en fornuftig planlægning af grønne og udendørs områder, transportsystemer, sundhedsfaciliteter, skoler og andre offentlige rum, handel, mødesteder for kultur, sport og andre aktiviteter til at fremme social deltagelse for alle aldersgrupper.

Disse forskellige områder og lokaler kan bruges fælles og placeres i nærheden af hinanden i et lokalsamfund, så de er tilgængelige og lette at komme til for de ældre og andre brugergrupper. Ved hjælp af universelt design kan disse forskellige dele udformes, så de kan benyttes af alle i størst muligt omfang uden behov for tilpasning eller specielt design.

2. Aldersintegrerede mødesteder og boligmiljøer på tværs af generationerne

Formålet med at skabe aldersintegrerede mødesteder er, at børn, unge, familier og ældre nemt skal kunne mødes i deres hverdag. Folk i forskellige aldre har meget at give hinanden i form af forskellige erfaringer og viden. For at fremme møder på tværs af generationer skal der være naturlige mødesteder i lokalsamfundet, som er lettilgængelige for alle.

Aldersintegrerede mødesteder forekommer både indendørs og udendørs. Indendørs mødesteder kan være biblioteker, caféer, sportsfaciliteter og træningsfaciliteter, aktivitets- og kulturcentre eller andre offentlige steder, hvor folk i forskellige aldre kan mødes for socialt samvær og for at finde nye venner. Parker, pladser, fodgængerzoner og andre fælles grønne områder i boligområdet er eksempler på udendørs mødesteder.

Investeringer i boligløsninger på tværs af generationerne med seniorer, familier og studerende i samme ejendomme giver mulighed for samvær mellem forskellige generationer. Beboerne i forskellige aldre kan socialisere og hjælpe og støtte hinanden, hvilket bidrager til, at livet bliver mindre ensomt, og at de ældre forbliver ved godt helbred længere.

3. Modvirkning af ensomhed og social isolation

Vi koordinerer en nordisk ekspertgruppe om ensomhed og social isolation. Ekspertgruppen afholder en workshop i efteråret 2020 med fokus på nordisk forskning, interventioner og god praksis, som har en positiv effekt.

Oplevelsen af ensomhed er subjektiv. Ensomhed kan være frivillig eller ufrivillig. Vi kan opleve stor ensomhed, selvom vi har mange sociale kontakter og relationer. En del mennesker kan have få sociale kontakter, men alligevel ikke føle sig ensomme.

Ufrivillig ensomhed findes i alle grupper, blandt både unge og ældre. Forskning viser, at ufrivillig ensomhed er lige så skadelig for helbredet som at ryge. Risikoen for slagtilfælde, demens og psykisk sygdom øges. Det er derfor et vigtigt folkesundhedsspørgsmål at forsøge at modvirke ensomhed og social isolation.

Ensomhed og social isolation er relateret til hinanden, men det er vigtigt at skelne mellem begreberne. Begrebet social isolation betyder mangel på sociale kontakter med familie, venner og andre i et socialt netværk. For mange er den sociale isolation selvvalgt, men andre kan rammes ufrivilligt gennem tab af deres kære, venner, sygdomme og psykisk sygdom. Social isolation er et mere objektivt mål for antallet af sociale kontakter, man har.

Mere om ensomhed og social isolation

• I vores podcastserie Den åldersvänliga staden (Den seniorvenlige by) handler et afsnit om ufrivillig ensomhed og betydningen af fællesskab
• Velfærdsteknologi kan gøre op med farlig ensomhed

4. Aktiv og sund aldring ved hjælp af velfærdsteknologi

I dag er samfundet i høj grad digitaliseret. Velfærdsteknologi kan bruges til at forebygge, hjælpe og levere velfærdsløsninger til forskellige grupper. Den digitale teknologi bruges blandt andet for at bevare eller øge tryghed, aktiviteter, deltagelse og selvstændighed for de ældre. Nogle eksempler på velfærdsteknologi er digitale nøgler og sikkerhedsalarmer, medicinhuskere, sundhedsrobotter og tilsyn via kamera og sensorer til påmindelser. Denne teknologi kan bruges af den ældre selv, af slægtninge eller personale.

Teknologi bruges stadig mere for at støtte ældre i hjemmet, blandt andet via smart hjemmeteknologi, telemedicin og e-sundhed. En af udfordringerne ved denne teknologi er at få de ældre til at bruge den. Brugen kan påvirkes af de ældres opfattelse af behovet for teknologi, de oplevede konsekvenser af at bruge nye værktøjer og deres villighed til at investere tid og ressourcer i at bruge den. Tilgang til kurser i brug af computere, tablets eller smartphones og anden teknologi, samfundsaktiviteter og social støtte kan skabe en positiv oplevelse for de ældre. Dette gavner ikke kun brugen af teknologi, men skaber også social interaktion mellem deltagerne.

Læs mere om hvordan Nordens Velfærdscenter arbejder med velfærdsteknologi:
Velfærdsteknologi

 

 

*Kilde: Nordregio/Nordic Statistic