Aktivt og sundt seniorliv i de nordiske lande

Projektet er inddelt i fire dele:

1. Seniorvenlige byer og samfund i Norden
2. Et heterogent og intersektionelt perspektiv og udvikling af indikatorer for opfølgning
3. Modvirkning af ensomhed og social isolation
4. Aktivt og sundt seniorliv ved hjælp af velfærdsteknologi

De forskellige dele beskrives nærmere længere nede på siden.

Baggrund, formål og mål

Vores arbejde er i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationen WHO’s Decade of Healthy Ageing 2021 – 2030, som globalt samler forskellige aktører til forbedring af livet for de ældre. EU Kommissionen har taget initiativ til en platform på europæiske niveau, European Innovation Partnership on Active and Healthy Ageing (EIP on AHA), for at fremme innovative løsninger og digital omstilling på området. Vores projekt har til formål at udbrede gode eksempler på, hvordan man kan fremme aktiv og sund aldring ved hjælp af velfærdsteknologi og dermed bidrage til europæiske mål. Projektet bidrager også til Nordisk Ministerråds vision 2030 om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.

Resultat

Vi udvikler ny viden om de muligheder, som de ældre voksne har for aktiv deltagelse i samfundsudviklingen og om deres forskellige livsforhold og livsvilkår i de nordiske lande. Vi undersøger, hvilke baggrundsfaktorer der påvirker disse aspekter, herunder civilstand, køn, socioøkonomisk status, etnicitet, funktionsvariationer, seksuel orientering, adgang til sociale ydelser, og om man bor i en by eller i tyndt befolkede regioner.

Derudover arbejder vi med udvikling af indikatorer for opfølgning af aktiv og sund aldring. Målet er at udvikle ny viden om nordiske kvantitative og kvalitative tiltag, der belyser aktiv og sund aldring samt udvikling af velfærdsteknologi.

Disse kortlægninger publiceres i begyndelsen af 2022. Vi vil også arrangere webinarer om ensomhed og social isolation samt udvikling af aldersvenlige byer og samfund under coronapandemien. I løbet af projektet formidler vi gode eksempler på, hvordan de nordiske lande arbejder med at fremme aktiv og sund aldring, gennem vores kommunikationskanaler.

1. Seniorvenlige byer og samfund i Norden

Nordens Velfærdscenter koordinerer et nordisk netværk for seniorvenlige byer og kommuner. Følgende  byer indgår i netværket: Oslo, Trondheim, Esbjerg, Göteborg, Uppsala, Halstahammar, Stockholm, Gävle, Östersund, Tammerfors, Åbo og Reykjavik.

I løbet af 2020 arrangerer vi to netværksmøder for repræsentanter for de nordiske netværksbyer.

WHO’s globale netværk Age-friendly Cities and Communities blev etableret for at fremme udveksling af erfaringer og gensidig læring mellem byer og samfund over hele verden. Medlemmerne i netværket arbejder for sund og aktiv aldring gennem otte områder, som WHO har udpeget.

Udviklingen af aldersvenlige byer og lokalsamfund sker i et tæt tværsektorielt samarbejde mellem forskellige kommunale forvaltninger og mellem andre aktører i samfundet. Inddragelse af ældre i denne planlægning er afgørende for at få succes. I det udviklingsarbejde indgår også modvirkning af diskriminering af ældre.

2. Et heterogent og intersektionelt perspektiv og udvikling af indikatorer for opfølgning

Ifølge vores kortlægning af at blive gammel i Norden, Att åldras i Norden, beskrives de ældre voksne ofte som en homogen gruppe med fælles problemer og behov. Men man bør skelne mellem gruppen af yngre ældre og ældre ældre, da behovene ser forskellige ud for personer i 70-, 80- og 90-årsalderen. Der er også store individuelle variationer inden for disse aldersgrupper. Det er vigtigt at undersøge, hvilke muligheder de ældre voksne har for en aktiv deltagelse både i by- og samfundsudvikling og i forskellige sociale sammenhænge afhængigt af forskellige baggrundsfaktorer. Et mangfoldighedsperspektiv bidrager også til at modvirke aldersdiskrimination, fremme et positivt syn på ældre voksne og se dem som en værdifuld ressource i samfundet.

Et intersektionelt perspektiv indebærer at se en person fra forskellige perspektiver og være opmærksom på for eksempel magtrelationerne i samfundet, der påvirker den enkeltes muligheder for aktivt at deltage i samfundsudvikling på lige vilkår.

De nordiske lande har også givet udtryk for et behov for indikatorer og måleværktøjer til at fremme og identificere aspekter af aktiv og sund aldring. Ved hjælp af indikatorer bliver det lettere at sammenligne arbejdet mellem de nordiske lande, og indikatorerne kan også bruges på nationalt, regionalt og lokalt plan i Norden. At udvikle indikatorer inden for velfærdsteknologien anses for at være særlig udfordrende.

3. Modvirkning af ensomhed og social isolation

Vi koordinerer en nordisk ekspertgruppe om ensomhed og social isolation.

Oplevelsen af ensomhed er subjektiv. Ensomhed kan være frivillig eller ufrivillig. Vi kan opleve stor ensomhed, selvom vi har mange sociale kontakter og relationer. En del mennesker kan have få sociale kontakter, men alligevel ikke føle sig ensomme. Social isolation er et mere objektivt mål for antallet af sociale kontakter, man har.

Ufrivillig ensomhed findes i alle grupper, blandt både unge og ældre. Forskning viser, at ufrivillig ensomhed er lige så skadelig for helbredet som at ryge. Risikoen for slagtilfælde, demens og psykisk sygdom øges. Det er derfor et vigtigt folkesundhedsspørgsmål at forsøge at modvirke ensomhed og social isolation.

Mere om ensomhed og social isolation

• I vores podcastserie Den åldersvänliga staden (Den seniorvenlige by) handler et afsnit om ufrivillig ensomhed og betydningen af fællesskab
• Webinar: Combating loneliness and social isolation for the older adults (5 November 2020)
• Velfærdsteknologi kan gøre op med farlig ensomhed

4. Aktiv og sund aldring ved hjælp af velfærdsteknologi

I dag er samfundet i høj grad digitaliseret. Velfærdsteknologi kan bruges til at forebygge, hjælpe og levere velfærdsløsninger til forskellige grupper. Den digitale teknologi bruges blandt andet for at bevare eller øge tryghed og at fremme social integration og selvstændighed for de ældre. Nogle eksempler på velfærdsteknologi er digitale nøgler og sikkerhedsalarmer, medicinhuskere, sundhedsrobotter og tilsyn via kamera og sensorer til påmindelser. Denne teknologi kan bruges af den ældre selv, af slægtninge eller personale.

Teknologien bruges i stigende grad til at støtte de ældre på stedet. Men en af udfordringerne er at få de ældre voksne til at bruge tekniske løsninger. En anden udfordring er, at ikke alle ældre har adgang til internet, computere og smartphones. Tilgang til kurser i brug af computere, tablets eller smartphones og anden teknologi, samfundsaktiviteter og social støtte kan skabe en positiv oplevelse for de ældre. Dette gavner ikke kun brugen af teknologi, men skaber også social interaktion mellem deltagerne.

Læs mere om hvordan Nordens Velfærdscenter arbejder med velfærdsteknologi:
Velfærdsteknologi

 

Vi lever længere og længere, og andelen af ældre i Norden er stigende. Ifølge befolkningsprognoserne vil andelen af mennesker i Norden i alderen 65 og derover stige fra cirka 20 til 26 procent mellem 2020 og 2060. Andelen af 80-årige og ældre vil stige fra omkring fire til otte procent. – Kilde: Nordregio/Nordic Statistic