Børn & unge
Nordens Velfærdscenters opgave er at fremme og udvikle samarbejdet om et socialt, bæredygtigt og inkluderende Norden – et Norden, som er et optimalt sted for børn og unge at vokse op.
Vores fokus er på børne- og ungepolitik, som fremmer børn og unges velfærd, samhørighed og delagtighed i samfundet. FN’s Børnekonvention er central for vores arbejde. Vi prioriterer viden og samarbejde om landenes indsats for at sikre, at alle børn i Norden får mulighed for at udvikle deres evner og færdigheder på lige vilkår. Vi præsenterer læringseksempler, indsamler og formidler forskning og nyheder om nordisk og international børne- og ungepolitik.
Børn og unges ret til at blive hørt, set og inddraget
Nordens Velfærdscenter indsamler viden om, hvordan alle, der arbejder for og med børn og unge i Norden, i højere grad kan sikre, at børn og unge bliver hørt, set og inddraget i alle de sager, der berører dem.
Integration af nyankomne børn og familier
Vi identificerer tidligt forebyggende sociale indsatser, metoder og måder at arbejde på, som understøtter nyankomne børns og deres forældres eller andre forældremyndighedsindehaveres inklusion. For børn og unge betyder det blandt andet viden om inklusion, tilhørsforhold og deltagelse på lige vilkår inden for alle samfundsarenaer såsom børnehaver, skoler, fritidsaktiviteter og i nærmiljøet.
Lige muligheder for udvikling
Børnekonventionen anerkender i artikel 27 “ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling”. De nordiske lande er samfund, hvor de allerfleste har gode muligheder, men det omfatter ikke alle. Børn og unges evne til at udnytte mulighederne hviler på, om barnet får tilstrækkelig støtte i sin udvikling, sådan som Børnekonventionen beskriver. Kernen i den nordiske børnefattigdom kan for eksempel bedst forstås som udviklingsfattigdom.
God fysisk og mental sundhed
En tryg opvækst og gode omsorgsvilkår lægger grunden til, at alle børn får et godt liv nu og i fremtiden. Fysisk og mental sundhed hænger sammen med børns muligheder for livskvalitet, trivsel og velbefindende, som bygges op gennem hele livet. For børn og unge betyder det blandt andet, at viden om mental sundhed skal være lige så vigtigt som viden om fysisk sundhed i alle de arenaer, hvor de lever deres liv: i familien, i børnehaven, i skolen, i fritiden og i nærmiljøet.
- New report: School achievement and health development in the Nordic countries
- Psykisk sygdom blandt børn og unge i Norden
- Støtte og opfølgning til børn, der har været udsat for alkohol og stoffer før fødslen – i et nordisk perspektiv
- Nordisk netværk om fysisk aktivitet
- Nordisk folkesundhedsarena