Ledige stillinger
Kommunikationsrådgiver med interesse for integration
Nordens Velfærdscenter, en institution under Nordisk Ministerråd, søger en kommunikationsrådgiver til programmet Nordisk samarbejde om integration af flygtninge og indvandrere. Arbejdsstedet er vores kontor i Helsingfors. Formålet med programmet er at facilitere det nordiske samarbejde om integration ved at udarbejde og sprede ny viden og fremme erfaringsudveksling. De primære målgrupper for projektet er tjenestemænd i ministerier, kommuner og myndigheder samt forskere og civilsamfundet.
Du er en erfaren kommunikatør med interesse for samfundsanliggender, har en stærk drivkraft og fungerer godt i et internationalt arbejdsfællesskab, hvor der er mange projekter i gang samtidig. Vi søger en teamplayer, som også er vant til at arbejde selvstændigt. Du får et tæt samarbejde med projektlederen i Helsingfors og har kolleger i hele Norden. Arbejdsopgaverne er varierede – fra langsigtet strategisk planlægning til mere praktiske opgaver. Sammen med projektlederen udvikler du kommunikationen for på bedst mulig vis at nå ud med resultater fra vores forskellige projekter. Projektet kommunikerer blandt andet med sine målgrupper via digitale kanaler, publikationer og events samt i nordiske netværk. Stillingen omfatter også arbejde med web, intranet og sociale medier samt at skrive artikler og andre tekster til vores forskellige kanaler.
Det er et plus, hvis du har erfaring med arbejde på integrations- og migrationsområdet, en international organisation og/eller offentlig forvaltning.
Dine arbejdsopgaver omfatter at
- arbejde strategisk med projektets kommunikation samt at sikre synliggørelse og gennemslagskraft for nordisk viden og samarbejde om integration
- producere tekster og indhold til flere forskellige kanaler (publikationer, web, nyhedsbreve, sociale medier med mere)
- arrangere nordiske seminarer og møder, både fysiske og digitale, med aktører på integrationsområdet
- opdatere og udvikle webplatformen integrationnorden.org
- udvikle kommunikationsarbejdet med vores netværk på integrationsområdet i Norden
- holde dig orienteret om udviklingen i verden omkring os.
Du skal
- have mindst 5 års erfaring med strategisk kommunikationsarbejde
- have en relevant akademisk uddannelse, fx inden for kommunikation eller samfundsvidenskab
- kunne et nordisk sprog flydende i tale og på skrift og kunne arbejde på engelsk i tale og på skrift
- være en fremragende skribent og kunne skabe tydelige budskaber om komplekse problemstillinger
- være vant til at formidle evidensbaseret viden om aktuelle samfundsanliggender
- være god til at organisere, løse problemer og prioritere
- være vant til at arbejde selvstændigt og god til at skabe netværk
- have en god dømmekraft, en fleksibel indstilling og gode samarbejdsevner
- have erfaring med webpublicering i WordPress og skal kunne håndtere onlineværktøjer til events og nyhedsbreve
- have erfaring med at arbejde med digitale medier og en interesse i at producere digitale events.
Vi tilbyder
- et interessant og meningsfyldt arbejde i et nordisk og internationalt miljø
- en ansættelseskontrakt på fire år i henhold til Nordisk Ministerråds regler med mulighed for forlængelse i yderligere fire år
- spændende rejser i tjenesten, især i de nordiske lande.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning – du er velkommen til at skrive den på dansk, svensk eller norsk.
Om os
Nordens Velfærdscenter er en institution under det nordiske samarbejde og en del af Nordisk Ministerråd. Vi er en platform for nordisk samarbejde på velfærdsområdet og støtter de nordiske landes udviklingsarbejde ved at udarbejde aktuel viden og formidle den til vores målgrupper.
Se www.nordicwelfare.org for at få mere information.
Ansøgningsfrist: 31. marts 2024. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning i dag.
Tiltrædelse: Efter aftale
Øvrigt: Som statsligt ansat i et af de nordiske lande har man ret til at tage orlov for at arbejde ved en fællesnordisk institution i henhold til retsstillingsaftalen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om de nordiske institutioner og deres ansattes retslige stilling. Medarbejdere, der rekrutteres fra et andet land end Finland, har ret til kompensation i forbindelse med etablering samt flytteomkostninger. Derudover henholder Nordens Velfærdscenter sig til de regler, der gælder for statsligt ansatte i Finland. Vi er en arbejdsplads, der stræber efter mangfoldighed og en jævn balance mellem alder og køn, og vores ambition er, at vi skal have medarbejdere fra alle de nordiske lande.
Spørgsmål om ansættelsen kan stilles til projektleder Kaisa Kepsu på +358 40 544 8444 (kaisa.kepsu@nordicwelfare.org eller kommunikationschef Anna Raninen +46 72 077 9729 (anna.raninen@nordicwelfare.org)