Når sex bliver et tema i misbrugsbehandling for unge

På baggrund af 16 kvalitative interviews med misbrugsbehandlere fra 8 forskellige kommunale behandlingstilbud i Danmark, undersøger dette studie hvorfor sex, ifølge misbrugsbehandlerne,  er et relevant tema i misbrugsbehandlingen, samt hvordan diskurser om seksuelle relationer aktiveres forskelligt i cases med henholdsvis unge kvinder og unge mænd.

Hvorfor sex er et relevant tema i misbrugsbehandlingen

Studiet finder tre forskellige diskurser, som legitimerer sex som et tema i misbrugsbehandlingen for unge ved at knytte temaet til a) nydelse, b) risici og c) problemer.

Nydelse: Seksuelle relationer som en del af det gode liv

Den første diskurs centrerer sig om nydelse. Denne diskurs placerer sex som et relevant tema i misbrugsbehandlingen af den grund at det, ifølge behandlerne, er et centralt element af det sunde og velfungerende ungdomsliv, som de unge skal hjælpes hen imod.

Risici: Seksuelle relationer som potentielt skadelige

Den anden diskurs centrerer sig om risici. I denne diskurs forklarer behandlerne, at de ved at italesætte sex som tema i misbrugsbehandlingen kan forebygge og reducere de risici, der knyttes til de unges seksuelle praksis, som eksempelvis uønskede graviditeter og seksuelle krænkelser.

Problemer: Seksuelle relationer som relateret til tidligere traumer, der forårsager nuværende stofproblematikker

Den tredje og sidste diskurs centrerer sig om problemer. I denne diskurs søger behandlerne at identificere de underliggende årsager til den unges stofbrug. Denne diskurs beskriver dels, hvordan de unge, bevidst eller ubevidst, bruger stofferne til at håndtere tidligere traumatiske begivenheder såsom seksuelle krænkelser, og dels hvordan behandlerne ved at identificere og italesætte den unges tidligere traume, kan mindske det problematiske stofbrug.

Kønnede fortællinger

Gennem en analyse af behandlernes fortællinger finder studiet, at særlig én form for seksuel relation går igen i behandlernes fortællinger: en seksuel relation hvor sex og ressourcer som penge, stoffer eller gaver udveksles mellem parterne. Imidlertid er det næsten udelukkende de unge kvinder, som optræder i behandlernes fortællinger, selvom nordiske studier indikerer, at flere unge mænd end kvinder, har erfaringer med transaktionelle seksuelle relationer.

Studiet identificerede således en kønnet fortælling, hvor behandlerne linkede de unge mænds finansiering af stoffer til kriminalitet, eksempelvis stofsalg, hvorimod de ofte antog, at de unge kvinder finansierede stofferne gennem sexsalg. I denne fortælling var det ofte behandlerens rolle at få de unge kvinder til at ’indse’ at de indgik i transaktionelle seksuelle relationer samt problemerne knyttet hertil.

Denne kønnede fortælling producerer en kønnet skam ved dels at positionere de unge kvinder i en stigmatiseret kategori og indikere en afvigende feminitet og dels at usynliggøre og bidrage til en tabuisering af, at unge mænd også kan opleve udsatte seksuelle relationer og krænkelser.

Imidlertid identificerer studiet også en alternativ fortælling, der muliggør et bredere repertoire af positioner for de unge, samt inddrager de unges egne fortolkninger som legitime. I denne diskurs kan flere forskellige ’læsninger’ af den unges historie sameksisterer, hvilket bidrager til, at de unge kvinder kan forstå deres seksualitet på flere forskellige måder i behandlingen.

Ditte Andersen, Seniorforsker, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Ida Friis Thing, Ph.d. stipendiat, Sociologisk Institut, Københavns Universitet