Voksne med rusmiddelsproblemer på arbejdsmarkedet – hvad stiller vi op med dem?

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med forskere og eksperter fra Danmark, Finland, Grønland, Island, Norge og Sverige. Den er baseret på nordiske erfaringer, diskuterer udfordringer og fremhæver effektive metoder til at hjælpe voksne med rusmiddelproblemer ind på arbejdsmarkedet.

Rapporten indeholder seks kapitler med landeprofiler fra henholdsvis Danmark, Finland, Grønland, Island, Norge og Sverige. De er alle udarbejdet efter den samme definerede ramme og de samme specifikationer, men med en variation i metodiske tilgange. Landeprofilerne danner baggrund for rapportens videre analyse, diskussion og konklusion.

En målgruppe med udfordringer og behov

Voksne med problematisk brug af rusmidler er en sårbar, men heterogen gruppe, der har forskellige sociale baggrunde, udfordringer og behov. I rapporten fokuseres der på voksne, som er blevet udelukket fra eller har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet – helt eller delvist som følge af brug af alkohol eller stoffer.

De har ofte brug for individuel støtte for at komme deres problematiske brug til livs, styrke deres potentialer og til at finde vej i samfundet.

Politiske rammer og organisering af services

I Norden har alle voksne borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet adgang til beskæftigelsestjenester, men der mangler ofte skræddersyede rettigheder til voksne med problematisk brug af rusmidler i forhold til deres specifikke udfordringer og behov.

Fragmentering af service og tjenester er et vedvarende problem, som hindrer effektiv hjælp.

Velfærdsreformer har søgt at forbedre serviceomfanget og personalisere tjenester, men der er også fulgt forpligtelser og betingelser med, som personer med rusmiddelproblemer kan have svært ved at opfylde.

Effektiv koordinering mellem service- og tjenesteudbydere med fokus på helhedsorienterede ydelser er afgørende. Og der er nordisk læring i Norges “one-stop-shop”-løsning, som var en del af Norges såkaldte NAV-reform (“Arbeids- og velferdsforvaltninga”).

Privatisering af beskæftigelsestjenester er en voksende tendens på området, særligt i Sverige og Danmark. Det har skabt stor debat, da det udfordrer den traditionelle nordiske velfærdsmodel. Balancen mellem offentlige og private udbydere bør nøje overvejes for at beskytte personer med rusmiddelproblemer og for at opretholde principperne i den nordiske velfærdsmodel.

Interventioner og resultater

Når det kommer til interventioner, er ingen af eksemplerne i rapporten rettet specifikt mod folk med rusmiddelproblemer.

Flere typer af interventioner er dog afprøvet på en bredt defineret kategori af borgere, som varierer mellem landene. Folk med rusmiddelproblemer hører til i kategorien, men der er ikke taget højde for kompleksiteten i deres individuelle behov.

Analysen viser, at mange af interventionerne i Norden ikke er i brug på landsdækkende plan, men foregår på lokalt og regionalt niveau, og nogle af dem udføres af private aktører. Der savnes evaluering af deres effekt, hvilket gør vidensdeling problematisk.

Det finske kompetencecenter ”Finnish Centre of Expertise for Social Enterprises” kan dog være en inspiration til de øvrige nordiske lande. Centerets formål er at samle, evaluere og sprede god praksis for at promovere beskæftigelse. Det sker blandt andet ved at skalere effektive modeller for ansættelse af personer med delvis arbejdsevne, hvilket er den kategori som folk med rusmiddelproblemer indgår i.

I rapportens tabel 2 er de forskellige typer af interventioner og deres effekter listet. Overordnet kan de nordiske initiativer placeres i fem kategorier:

• train-then-place,
• place-then-train,
• lavtærskeljob/aktiviteter,
• peer-støtte/aktiviteter
• samt koordinerende/organisatoriske indsatser.

Der er en tendens blandt interventionerne til at skifte fra train-then-place til place-then-train metoder, der fokuserer på hurtig integration på arbejdsmarkedet. Her viser særligt IPS-metoden (Individual Placement and Support) lovende resultater, som man har erfaringer med i Danmark, Finland, Island og Norge.

Konklusion

Rapporten fremhæver behovet for kvalitetsforskning og evaluering af arbejdsmarkedsinterventioner for personer med rusmiddelproblemer.

Ligeledes påpeger rapporten, at lovgivning, effektiv koordinering og en passende balance mellem offentlige og private udbydere er afgørende for at forbedre arbejdsmarkedsintegrationen og støtten til denne heterogene og sårbare gruppe i Norden. Der er behov for bæredygtige og skræddersyede løsninger tilpasset den enkelt borger for at stabilisere deres situation og sætte dem i stand til at leve et meningsfuldt liv med eller uden ordinær beskæftigelse.