København vil afkriminalisere hårde stoffer

Narkotika

Sven Rosell, freelance journalist
Publicerad 8 mar 2023

København skal være forsøgs by for afkriminalisering af hårde stoffer til eget brug. Det mener et flertal af politikerne i Københavns kommune. Ekspert ser ingen ulemper ved afkriminalisering, medens partierne i regeringen er uenige.

Et flertal af politikerne i borgerrepræsentationen i Københavns kommune vil afprøve at besiddelse af hårde stoffer til eget brug er straffrit. Både Socialdemokratiet og højrepartiet Venstre bakker op. Tidligere har politikerne i København prøvet at få et forsøg med legalisering af cannabis godkendt, men tidligere regeringer har været imod. I januar i år gik politikerne i hovedstaden et skridt længere, med et forslag om afkriminalisering af hårde stoffer.

Bolden ligger nu hos regeringen. Et forsøg med afkriminalisering af hårde stoffer kræver at regeringen er positiv til idéen.

–  København har foreslået et forsøg med legalisering af cannabis flere gange, men tidligere regeringer har sagt nej. Derfor er det ikke blevet til noget, siger Esben Houborg, der er lektor ved Center for Rusmiddelforskning i København.

Esben Houborg, lektor

I slutningen af 2022 dannede Socialdemokratiet regering sammen med de borgerlige partier Venstre og Moderaterne. Det nye parti Moderaterne er positive til afkriminalisering af besiddelse af stoffer til eget brug, skriver partiet i sit partiprogram.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) lukker ikke helt døren over for et forsøg med afkriminalisering. I en skriftlig udtalelse til avisen Politiken kalder Peter Hummelgaard en afkriminalisering af hårde stoffer for et stort skridt. Det fremgår af regeringsgrundlaget, fortsætter han, at regeringen vil følge op på evalueringen af ordningen med lægeordineret heroin og gennemføre tiltag, der giver mulighed for at tænke i nye indsatser for mennesker med massive misbrugsproblemer, lyder det blandt andet fra justitsministeren.

Stofafhængighed – et sundhedsproblem ikke et kriminalitetsproblem  

–  Københavns forslag om afkriminalisering er en del af den globale bølge med liberalisering. Sådan vil jeg se det. Signaler fra WHO peger også i den retning. Stofafhængighed ses i stigende grad som et sundhedsproblem og ikke et kriminalitetsproblem, siger Esben Houborg.

Tendenser til liberalisering findes ikke kun i Danmark. Sidste år stemte Stortinget i Norge med en knap majoritet nej til et lovforslag om afkriminalisering af stoffer. I Sverige møder sprøjtebytteprogrammerne ikke  længere modstand, som tidligere.

Han påpeger at stoffer i praksis allerede er afkriminaliseret i bydelen Vesterbro i København. I områderne omkring stofindtagelsesrummene  H17 og Skyen, lader politiet dem der tager stoffer være i fred.

– Politimesteren har talt om en “bufferzone”. Hovedreglen er der at politiet ikke skal anholde folk, ikke skal udstede bøder og ikke skal konfiskere deres stoffer. Det gælder i “umiddelbar nærhed” til stofindtagelsesrummene. Det er et de facto afkriminaliseret område, siger Esben Houborg.

Det er to steder med stofindtagelsesrum og en café hvor mange som tager heroin, opholder sig. Mange misbrugere samles udenfor. Politiet der arbejder i området, er orienteret til dialog med dem. Det er ikke usædvanligt at misbrugere også sælger stoffer, og at sælge stoffer er ulovligt. Når politiet opdager en person der handler med stoffer i “bufferzonen” afgør politiet hvad der skal ske. Hvad som er tilladt, bliver derfor uklart, mener Esben Houborg.

– Vi har en de facto-afkriminalisering i dette område på Vesterbro. Det København nu foreslår er, at afkriminaliseringen bliver de jure.

Afkriminalisering af hårde stoffer indebærer ingen katastrofe, ræsonnerer Esben Houborg. Tværtimod fordi det sandsynligvis bliver lettere at få de mest udsatte misbrugere til behandling, hvis stofafhængighed primært bliver betragtet som et sundhedsproblem og ikke et  kriminalitetsproblem.

Enige om at være uenige

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke lukke døren helt for et forsøg med afkriminalisering af hårde stoffer, men det vil Maria Durhuus, som også er socialdemokrat i Folketinget og partiets misbrugsordfører.

– Vi er ikke for afkriminalisering.Regeringen er imod. Det er alt for farlig at slippe det løs. I stedet vil vi kunne tilbyde misbrugerne en værdig behandling. Behandlingerne adskiller sig fra hinanden i forskellige dele af landet og ingen ved hvad er bedst. Der er et behov for en national standard, fortsætter Maria Durhuus.

Hun konstaterer at et parti i regeringen, Moderaterne, og Socialdemokraterne i Københavns kommune er positive til en afkriminalisering af stoffer, mens Socialdemokraterne sammen med Venstre i regeringen er imod.

– En gang imellem må man blive enige om at man er uenig, siger Maria Durhuus.

 

Denne artikel er produceret i samarbejde mellem Alkohol & Narkotika og PopNAD. Her kan du læse teksten på svensk: Köpenhamn vill avkriminalisera »tunga« droger – Alkohol & Narkotika

 

 

FacebookXLinkedInEmailPrint