Sæt FASD i spotlyset

Blogg

Nadja Frederiksen, Projektleder / seniorrådgiver, Nordens Velfærdscenter
Publicerad 13 nov 2019

Brug af alkohol, tobak og andre rusmidler under graviditet er betydelige risikofaktorer for det ufødte barns helbred, vækst og generelle udvikling. Dette problemområde sætter Nordens Velfærdscenter fokus på, i et nordisk projekt som blev initieret i marts 2019, på opdrag af Helsedirektoratet i Norge.

For fosteret er alkohol det farligste af alle rusmidler. Der er ikke fastlagt et sikkert alkoholforbrug under graviditet, og enhver mængde alkohol kan potentielt skade fosteret. Der er dog forskel på, hvad konsekvenserne vil blive for det ufødte barn, afhængigt af, hvornår kvinden drikker alkohol under graviditeten, og hvor stort forbruget er.

Fetal Alcohol Spectrum Disorder

Fetal Alcohol Spectrum Disorder (FASD) er et paraplybegreb over de medfødte skader, der kan opstå på grund af eksponering for alkohol under graviditet. Eksponering for alkohol kan påvirke hjernens udvikling hos fosteret, og i flere tilfælde vil andre konsekvenser såsom kognitive og adfærdsmæssige problemer, optræde senere i livet. Disse problemer kan forårsage udfordringer i forhold til skole, uddannelse og selvstændig levevis. Der er også en risiko for, at det kan føre til kriminel adfærd, misbrug af alkohol og andre rusmidler samt give psykiske problemer.
Den mest alvorlige tilstand er føtalt alkoholsyndrom (FAS), som omfatter misdannelser i ansigt og strukturer, væksthæmning samt skader på centralnervesystemet.

Fire ud af ti graviditeter er ikke planlagte

De fleste kvinder kvitter eller reducerer deres brug af alkohol, tobak og/eller andre rusmidler, når de er bekendte med, at de er gravide. Fire ud af ti graviditeter er imidlertid ikke planlagte, og forbruget af alkohol og andre rusmidler er steget blandt kvinder i den fertile alder, hvilket indebærer en risiko for eksponering for fosteret, før en kvinde ved, at hun er gravid.
Det kan være svært at måle nøjagtigt, hvor mange kvinder, der drikker alkohol under deres graviditet, og hvor mange børn, der dermed er påvirket af deres mors risikoadfærd og får medfødt alkoholskade. Det kan ikke afvises, at nogle af konsekvenserne, som eksempelvis kognitive og adfærdsmæssige problemer, også kan være forårsaget af andre faktorer end moderens indtag af alkohol.

Niina-Maria Nissinen. Foto: Privat

FASD – a blind spot

Der lader til at være en mangel på viden om FASD blandt klinikere i Norden, hvilket vanskeliggør det at kunne stille diagnoser om medfødt alkoholskade. En af konsekvenserne af, at der ikke stilles tilstrækkeligt med diagnoser er, at det er svært at lave prævalensstudier. Uden prævalensstudier, er det svært at vide, hvor stort problemet med medfødt alkoholskade reelt er, hvilket kan påvirke støtten til området fra de nationale sundhedsmyndigheder, som har stor betydning for mennesker, påvirket af medfødt alkoholskade.

I Norge har man, som det eneste nordiske land, et kompetencecenter for medfødte russkader. Deres opgave er blandt andet at undervise andre klinikere i at kunne stille FASD-diagnoser, og at lave kliniske undersøgelser af henviste patienter.

Spot på FASD

For at undgå at fostre eksponeres for alkohol under graviditet, er det relevant at få spotlyset rettet mod FASD-området. Kun et nulforbrug er risikofrit, og med det faktum, at fire ud af ti graviditeter ikke er planlagte, er dette et relevant emne, der ikke udelukkende berører kvinder med alkoholmisbrug, men alle kvinder i den fertile alder.

Derfor er primær forebyggelse og oplysning, målrettet særligt kvinder i den fertile alder, vigtig for at få udbredt viden om hvilke konsekvenser brug af alkohol har for et foster og barn.
De livslange konsekvenser det kan have for et barn, som har været udsat for alkoholeksponering under graviditet, er ikke blot en stor belastning for den enkelte, men også for menneskene omkring barnet. Derudover påvirker det også samfundet og samfundsøkonomien, afhængigt af barnets behov for diverse undersøgelser, hjælpeindsatser og særlig støtte fra det offentlige.

Nadja Frederiksen. Projektleder/seniorrådgiver, Nordens Velfærdscenter

Niina-Maria Nissinen. Projektleder, Nordens Velfærdscenter og PhD studerende, Folkhälsan Research Center.

 

FacebookTwitterEmailPrint