Medfødte alkoholskader kan have livslange konsekvenser
AlkoholNadja Frederiksen, seniorrådgiver og projektleder Publicerad 9 nov 2022
Alkohol er et lovligt og socialt accepteret rusmiddel i de nordiske lande, og indtages i alle sociale lag af samfundet. Ud fra et forsigtighedsprincip fraråder de nordiske sundhedsmyndigheder dog brugen af alkohol under graviditet, da der ikke er fastlagt nogen sikker nedre grænse for indtagelse af alkohol under graviditet. I en ny rapport sætter Nordens Velfærdscenter fokus på konsekvenserne ved brug af alkohol under graviditet, og særligt de konsekvenser det har for et foster og de personer, som skal leve med senfølgerne i resten af deres liv.
En medfødt alkoholskade, er en skade for livet
Fetal alcohol spectrum disorder (FASD) er et paraplybegreb som refererer til det brede spektrum af medfødte alkoholskader, grundet udsættelse for alkohol under graviditeten. En medfødt alkoholskade kan variere fra mild til svær grad, hvor diagnosen Fetal alcohol syndrome (FAS) er af den sværeste grad. Afhængigt af graden af den medfødte alkoholskade, kan den komme til udtryk som for eksempel kognitive-, adfærdsmæssige- og/eller tilpasningsvanskeligheder, men også ved fysiske kendetegn. En medfødt alkoholskade vil følge personen resten af livet, men med den rette hjælp og tilpassede støtte, kan man leve et godt liv og opnå sit fulde potentiale, på trods af sin alkoholskade.
Der mangler prævalensstudier for FASD i Norden, som kan vise noget om det konkrete problems størrelse, men i et studie af Lange et al. (2017) fremgår det, at prævalens estimaterne for FASD pr. 1000 i den generelle population varierer mellem 7,0/1000 og 36,0/1000 i Norden. Prævalens estimaterne skal dog læses og fortolkes med forsigtighed, da dataene er baseret på små, ældre studier, som ikke nødvendigvis er repræsentative for landenes situation i dag.
Anbefalinger om mere politisk fokus og prioritering af medfødte alkoholskader i Norden
For at personer med medfødte alkoholskader kan få den rette hjælp og tilpassede støtte, som de behøver, er det nødvendigt at de bliver identificeret og eventuelt diagnosticeret. Det kræver blandt andet et større politisk fokus på og prioritering af målgruppen. Derfor har Nordens Velfærdscenter inkluderet konkrete anbefalinger til de nordiske lande, i deres nye rapport, i forhold til hvordan de kan optimere deres fokus på personer med FASD. Anbefalingerne vedrører to tematikker, og under hver tematik findes fire konkrete anbefalinger. Her er de to tematikker eksemplificeret med én af deres konkrete anbefalinger (teksten er kopieret fra rapporten, som er skrevet på engelsk):
- Training of healthcare professionals on FASD
- Include FASD in the curricula of healthcare professionals’ education and provide continuous training on FASD.
- Support and services for individuals with FASD
- Provide a child- and family-centred health and social care system that offers multidisciplinary and cross-sectorial support and services for individuals with FASD and their families.
Forstå konsekvenserne – tal om brug af alkohol under graviditet
At tale om brug af alkohol under graviditet kan ofte være svært, da det også er forbundet med stigmatisering. Men italesættelsen er vigtig, for at forstå de konsekvenser alkohol kan forårsage et foster og de personer som skal leve med senfølgerne i resten af deres liv. I en survey-undersøgelse fra 2022, lavet af IQ-initiativet i Sverige, har man spurgt et antal deltagere fra 16 år og opefter i både Sverige, Norge, Finland og Danmark om det er ok at drikke et glas vin eller øl når man er gravid. Mellem 82-86 procent af de adspurgte i Sverige, Norge og Finland mener det er forkert, hvorimod kun 64 procent af de adspurgte i Danmark har svaret, at det er forkert. Andelen som svarer at det hverken er ok eller forkert eller ved ikke, ligger på mellem 9-14 procent for Sverige, Norge og Finland, imens andelen er 27 procent for Danmark.
Selvom survey-undersøgelsen ikke er designet som forskning, kan resultaterne alligevel give en indikation af, at tematikkerne brug af alkohol under graviditet og konsekvenserne heraf, er nødvendige at italesættes i større grad. Ikke blot blandt gravide og sundhedspersonale, men i hele befolkningen.
Artiklen er skrevet af Nadja Frederiksen, seniorrådgiver og projektleder ved Nordens Velfærdscenter, på vegne af PopNAD