Hvad har tobak og FN’s verdensmål med hinanden at gøre?
TobakNadja Frederiksen, Projektleder Publiceret 19 apr 2018
I begyndelsen af marts 2018, blev den 17. Verdenskonference om ”Tobacco or Health” afholdt i Cape Town, Sydafrika. Mange emner blev præsenteret og debatteret under den tre dage lange konference – blandt andet emnet om hvordan effektiv tobakskontrol har indflydelse på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
I 2015 godkendte FN’s 193 medlemsstater 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling, som frem til 2030 skal være med til at takle klimaforandringer og bekæmpe fattigdom, sult og ulighed i verden. Verdensmålene gør det muligt for alle lande, uanset økonomisk status, at bidrage til arbejdet.
Brugen af tobak og rygning er et globalt problem som påvirker millioner af mennesker verden over. Omkring 80 procent af verdens rygere bor i lav- eller middelindkomstlande, hvor konsekvenserne ved brugen af tobak er mere omfangsrige og har langt større konsekvenser end eksempelvis i Norden. Det er dog et problem, som der er mulighed for at gøre noget ved.
Tobak påvirker flere af verdensmålene
Et verdensmål som hænger uløseligt sammen med tobak, er mål nr. 3, som handler om sundhed og trivsel. For at opnå bedre sundhed og trivsel på verdensplan er et af delmålene til mål nr. 3, at andelen af personer som lider af kroniske sygdomme relateret til livsstil (non-communicable diseases), nedbringes med 1/3 inden 2030, og her spiller tobak en væsentlig rolle.
Tobak og rygning er en af de værste livsstilsfaktorer i forhold til kroniske sygdomme og tidlig død, men den er forebyggelig. Derfor er en styrkelse af implementeringen af verdenssundhedsorganisationen WHO’s rammekonvention om tobakskontrol fra 2003, som mere end 180 lande har ratificeret – inklusiv de fem nordiske lande, en vigtig brik i arbejdet med at nedbringe andelen af personer med kroniske sygdomme relateret til livsstil.
Udover den direkte påvirkning tobak har på verdensmål nr. 3, så påvirker tobak også flere af de andre verdensmål som eksempelvis nr. 1,2,5,10 og 12, som for særligt verdens fattigste lande har en stor betydning.
Lavindkomstlandene betaler
Bliver man ramt af en kronisk sygdom relateret til livsstil, kræver det ofte en eller anden form for behandling. For folk i lavindkomstlande er der ikke, ligesom i Norden, en velfærdsstat som hjælper dem med deres behandling, den skal de selv betale. Det kan få store konsekvenser enten ved at de bliver endnu fattigere eller mere syge, fordi de ikke får den nødvendige behandling.
Får man ikke behandling er man måske ikke i stand til at arbejde, hvilket kan medføre at man mister sit job og sin indkomst. Det kan få alvorlige konsekvenser ikke blot for den enkelte, men for hele dennes familie, som kan være afhængig af netop den indkomst i forhold til eksempelvis at kunne få mad. I et større perspektiv kan det også få konsekvenser for et lands produktivitet og økonomiske udvikling hvis en større del af befolkningen ikke er i stand til at arbejde.
Prioriter rammekonventionen
I forhold til ulighed på verdensplan generelt, betaler verdens lav- og middelindkomstlande en høj del af prisen når det kommer til konsekvenserne af tobak. Men også indenfor højindkomstlande, som i landene i Norden, ser man ulighed når det kommer til rygning.
Rygning har en social slagside og er mest udbredt blandt grupper med lav uddannelse og lav socioøkonomisk status. Derudover ser man også flere rygere i nogle marginaliserede grupper som eksempelvis blandt folk med mentale sundhedsproblemer og blandt oprindelige befolkninger. Sammenligner man middellevetiden i disse grupper med hele befolkningen giver det en skævvridning, men det kan blandt andet arbejdet med effektiv tobakskontrol og forebyggelse være med til at lave om på.
Derfor er rammekonvention om tobakskontrol et særdeles vigtigt værktøj i arbejdet med, for at beskytte nuværende og kommende generationer mod tobak, og bør prioriteres højt af alle landes regeringer, som har ratificeret den. En styrkelse af implementeringen af rammekonventionen får ikke blot en effekt på sygeligheden og dødeligheden verden over, men det vil også betyde bedre forhold for mennesker generelt i forhold til fattigdom, sult, ulighed med videre som er målet med FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling.