Forskelle i mænds og kvinders fortællinger om cannabisbrug
NarkotikaMette Kronbæk, Adjunkt, ph.d. Institut for Socialt Arbejde Professionshøjskolen Metropol Publiceret 8 aug 2017
Mens rusmiddelstudier traditionelt har fremstillet cannabisbrug som en kønsneutral aktivitet, fokuserer dette studie på, hvorledes man ved at studere forskelle og ligheder i voksne mænds og kvinders fortællinger om deres cannabisbrug, kan få et indblik i, hvorledes kønsnormer er med til at forme brugernes hverdag og i et vist omfang også deres brug af rusmidler.
Spørgsmålet er, hvorledes kønsnormer influerer på mænd og kvinders brug af cannabis og derigennem påvirker deres muligheder og sætter begrænsninger for deres deltagelse i et almindeligt socialt liv.
Studiet viser, at selvom ingen taler om køn, kan kønsnormer identificeres i cannabisbrugernes fortællinger. Og at disse kønsnormer i stort omfang er med til at forme brugernes hverdag og derigennem også i et vist omfang har indflydelse på, hvorledes brugerne handler i dagligdagen. I studiet kan eksempelvis ses en forskel i voksne mænd og kvinders fortællinger i forhold til, hvorledes de beskrev de forskellige sociale kontekster hvori de indtog deres cannabis, og deres forståelse af hvilken plads rusmidler skal have i deres hverdagsliv.
Mænd beskriver deres cannabisbrug som socialt
I hovedparten af mændenes fortællinger, var det sociale omkring cannabissen det vigtige i deres sociale liv, hvor det for kvinderne var modsat. Kvinderne beskrev deres cannabisbrug mere som et privat end et socialt anliggende.
Samtidig ser det ud til, at ligesom kvinderne beskrev dem selv som havende en perifer rolle i rusmiddelkulturen, beskrev de også, hvordan det sociale omkring rusmidlerne har haft en perifer rolle i deres rusmiddelbrug. Omvendt beskrev mændene, at cannabissen har haft en central rolle i deres sociale liv, og at de primært helst havde indtaget deres cannabis sammen med andre, som oftest var i grupper af mænd.
Kvinderne beskriver deres cannabisbrug som privat
En anden pointe fra studiet var, at der i fortællingerne eksempelvis kunne ses et forskelligt mønster i hvorledes mænd og kvinder forklarede og begrundede deres valg af livsstil i forhold til forskellige risikovurderinger og uformelle leveregler. Kvinderne beskrev deres eget brug af cannabis som rekreativt og kontrolleret.
Ved at de holder deres forbrug som et privat anliggende, betragter de det ikke, som nogen risiko for hverken deres sundhed eller deres egen trivsel i forhold til arbejde eller skole. I mændenes fortællinger om, at det var normalt at bruge cannabis, trak de ofte på fortællinger fra de sociale grupperinger som de færdes i.
Deres fortællinger tog afsæt i deres kammeratskabsgruppes holdninger og levevis, som var positivt stemt over for brug af cannabis, hvilket virker til at neutralisere oplevede sociale risici ved at bruge cannabis. Hvilken plads har køn i rusmiddelbehandling?
Hvilke normer de enkelte brugere trækker på er forskelligt alt efter hvilken social virkelighed, de levede i, og det var tydeligt, at forskellen mellem kønnene blev tydeligere i forbindelse med mere intensive forbrug af cannabis. Hvis der er forskel på hvorledes cannabis optræder i brugernes hverdag, bliver spørgsmålet hvorledes køn kan håndteres i arbejdet med rusmiddelbehandling. Hvis køn ikke er noget som er italesat, og dermed en bevidst faktor i forhold til at forme brugernes brug af cannabis, skal dette så alligevel adresseres i behandlingen? Og hvorledes i så fald?