Alkohol på Færøerne – forbrug, lovgivning og debat 2023

Lovgivningen

Alkoholpolitikken på Færøerne har gennemgået flere ændringer gennem årene og bliver stadig diskuteret til dags dato. Indtil 1855 var der kongelig monopol på al handel på Færøerne. Det kongelige monopol blev ophævet i 1856, hvilket bl.a. medførte, at der frit kunne sælges alkohol som en almindelig vare. Efter lovændringen blev der grundlagt to færøske bryggerier, et i 1856 (Restorff’s Bryggjarí) og et i 1888 (Føroya Bjór). Føroya Bjór er stadig aktivt i dag.

Alkoholforbruget på Færøerne steg efter 1855 som følge af den frie handel. Som modsvar til det øgede forbrug opstod der en afholdsbevægelse, som i 1906 fremlagde et forbud mod at sælge og skænke alkohol på Færøerne. Foreningen mente, at alkoholforbruget var blevet et problem for samfundet. En folkeafstemning i 1907 var med til at forbyde salg af alkohol på Færøerne fra 1908.

Efter dette var det stadig muligt at bestille alkohol udefra på en rationsordning, som blev administreret af det offentlige. Alkoholen kunne bestilles i rationer á 6-12 flasker per kvartal og blev typisk leveret i hvide flamingokasser, der skulle afhentes på posthuset. Det var ikke unormalt, at hele kassen blev drukket over en meget kort periode efter afhentning – derfra navnet kvartalsdrankere.

I 1928 blev lovgivningen ændret til, at kun dem, der havde et så kaldet skattebevis, kunne bestille alkohol. I 1936 blev der fremsat et lovforslag i Lagtinget om at få lovgivningen ændret tilbage til monopol af alkohol, dog uden held. I april 1973 blev endnu et lovforslag om eneforhandling af alkohol fremsat. Det blev vedtaget i Lagtinget, men blev ikke godkendt ved en efterfølgende folkeafstemning.

I tiden med salgsforbud af alkohol havde bryggerierne solgt sodavand og pilsnerøl med op til 2,7 % alkohol. I 1980 blev lovgivningen dog ændret til at færøske bryggerier måtte brygge og udlevere øl med op til 5,8 % alkohol. Dog var det stadig svært at få fat på spiritus og derfor fortsatte kassekulturen.

Rusan bliver grundlagt

I 1991 blev sagen om eneforhandling af alkohol igen fremlagt til Lagtinget, og den 10. marts 1992 blev den nye lovgivning vedtaget. Den nye lovgivning medførte, at restauranter igen kunne sælge alkohol, samt at aldersgrænsen blev nedsat fra 20 til 18 år. Ændringen af lovgivningen medførte endvidere, at Rúsdrekkasøla Landsins (i daglig tale også kaldt Rúsan) blev grundlagt i Torshavn senere samme år. Rúsan havde, og har stadig, monopol på import og salg af den importerede alkohol på Færøerne. I 2023 er der otte Rúsan på Færøerne, hvor man kan købe alkohol. Udover hos Rúsan kan man købe egenproduceret øl og cider hos bryggerierne, ligesom man kan købe toldfri alkohol i lufthavnen og på færgen, der sejler mellem Danmark, Island og Færøerne. Med den nye lovgivning i 1992 blev Bevillingsnævnet etableret, der skulle administrere den offentlige udskænkning af alkohol.

Lovgivningen er ændret nogle gange siden 1992. I 2007 blev det vedtaget, at man kan skænke alkohol til festivaler og andre udendørs begivenheder. I 2011 blev det muligt at fremstille spiritus og lignende produkter, der indeholder op til 60 % alkohol, samt at brygge stærke øl, der indeholder mere end 5,8 % alkohol. De første stærke øl blev solgt i 2012, mens det første færøsk produceret spiritus, Einar’s Akvavitt, blev solgt i 2016.

Forbrug

Da der i 1855 blev fri handel med alkohol på Færøerne sås en stor stigning i alkoholforbruget. Dette gjorde, at det i 1908 blev forbudt at sælge alkohol på Færøerne. Man kunne dog stadig bestille alkohol udefra, hvilket skabte en kassekultur med kvartalsdrankere. I denne tid var det mere almindeligt, at der blev bestilt brændevin i kasser udefra fremfor øl og vin. Efter at Rúsan åbnede i 1992, blev alkoholen mere tilgængelig, og udvalget blev større. Dette har medvirket til, at salget af spiritus er faldet, mens salget af vin er steget.

Salget af ren alkohol fra 1970 – 2021 i liter pr. indbygger fra 15 år kan ses på figuren herunder. Generelt ses en stigning fra 1970 – 1987, hvorefter tendensen er faldende. Der ses en stigning i 1992, hvilket kan hænge sammen med, at Rúsan åbnede og dermed gav øget tilgængelighed. Derudover ramte en økonomisk krise Færøerne i efteråret 1992, hvilket kan have ført til et øget alkoholforbrug. Krisen førte dog til høj arbejdsløshed og en stor fraflytning fra Færøerne, hvilket kan være en forklaring på faldet i salg af alkohol, som man kan se i 1993. Derudover kan faldet muligvis forklares ved, at det nu ikke var nødvendigt at købe store mængder alkohol via kasselevering, da folk nu altid havde mulighed for at købe i Rúsan.

Siden 1993 har salget af alkohol ligget mellem 6,2 og 7,1 liter ren alkohol pr. indbygger fra 15 år. Oveni de 6-7 liter, der bliver solgt i Rúsan og i bryggerierne, er der det toldfrie salg. Det toldfrie salg er steget fra 1993, dog med en undtagelse i 2020, hvilket skyldes få rejsende grundet COVID-19 restriktioner. I 2021 blev der solgt 6,7 liter ren alkohol pr. indbygger fra 15 år fra Rúsan og bryggerierne, og 1,2 liter ren alkohol pr. indbygger fra 15 år igennem toldfri salg. Der blev altså i alt solgt 7,9 liter ren alkohol pr. indbygger fra 15 år, hvilket betyder, at det toldfrie salg i 2021 udgjorde omkring 15 % af Færøernes alkoholsalg.

Ifølge figuren herunder får færinger mest alkohol fra øl. De har købt mellem 3-3,5 liter ren alkohol i øl pr. indbygger fra 15 år. Salget af spiritus har været faldende siden 1992, mens salget af vin er steget nærmest tilsvarende.

Det faldende salg af spiritus tyder på, at det færøske drikkemønster er gået fra periodisk indtag af (større mængder) spiritus til et mere jævnt forbrug af især øl og vin til mad samt til festlige lejligheder. Det færøske drikkemønster ligner derfor mere og mere drikkemønsteret i de andre nordiske lande.

Er alkoholforbrug et problem på Færøerne?

Ifølge Folkehelsestyret drak 10-15 % af færingerne i 2019 mere end anbefalingerne. De færøske anbefalinger bygger på 10-4 reglen, hvori der frarådes at drikke over 10 genstande om ugen eller flere end 4 genstande ved samme lejlighed, gældende for både kvinder og mænd. European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs- ESPAD – undersøgelserne fra 2019 viste, at omkring 20 % af børn i 16-års alderen havde prøvet alkohol, inden de fyldte 13 år, og 80 % inden de var 15 år. Der ses også en lille stigning i prævalensen af unge, der havde drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed (heavy drinking) i de sidste 30 dage, fra 28 % til 32 % . Ifølge det færøske politi og det færøske råd for sikker trafik ses også et stigende antal sigtelser for spirituskørsel blandt 18 til 24-årige på Færøerne.

Der er altså flere faktorer, der peger på, at overforbrug af alkohol er et voksende problem på Færøerne. Blákrossheimið, som er et af to misbrugscentre på Færøerne, startede i efteråret 2021 et behandlingstilbud, der specifikt var rettet mod kvinder, idet de så et voksende behov. Ifølge Blákrossheimið er efterspørgslen på ambulante tilbud også voksende, og derudover har de en venteliste til både indlæggelser og ambulant behandling.

Monopol eller fri handel?

Det store forbrug og kassekulturen førte til, at mange drak store mængder alkohol over kort tid. De unge havde ingen steder at tage hen for at feste, hvilket førte til, at de festede meget i biler i 1980’erne og var involveret i mange trafikuheld. Antallet af trafikuheld er faldet siden 1980’erne.

Monopolet blev indført for at begrænse forbruget, og derved skaderne, af alkohol. Der sås dog ikke en stor ændring efter indførslen. Salget af alkohol har ligget nogenlunde stabilt siden midten af 1980’erne, med undtagelse af enkelte udsving.

Der foregår en vedvarende diskussion om liberalisering af salg af alkohol på Færøerne og derved afskaffelse af monopolet for import og salg af alkohol. I marts 2022 fremsatte et politisk parti et forslag til lovændring, der f.eks. omhandlede salg af alkohol med op til 22 % alkohol i dagligvarebutikker. Forslaget blev stemt ned med 23 stemmer imod og én stemme for af 33 lagtingsmedlemmer. Kort tid efter behandlingen af lovforslaget lavede en færøsk nyhedsportal en afstemning, omhandlende salg af øl og vin i dagligvarebutikker. Næsten 7000 deltog. 58 % syntes, at det skulle være muligt at købe øl og vin i butikkerne, 37 % sagde nej, og 4 % vidste ikke.

Det ser altså ud til, at den generelle befolkning ønsker en liberalisering af området. Folkehelsestyret fraråder dog, at man ændrer lovgivningen, idet de frygter for at alkoholforbruget vil stige. Hvis man sammenligner Færøerne med Danmark, køber færinger mindre alkohol pr. indbygger. I 2021 købte danskere i gennemsnit 10,4 liter ren alkohol pr. indbygger fra 18 år, mens færinger i gennemsnit købte 6,7 liter ren alkohol pr. indbygger fra 15 år.  Danskere købte altså i gennemsnit 3,7 liter ren alkohol per indbygger mere end færinger i 2021. Andre faktorer skal dog tages i betragtning, inden man sammenligner de to lande. De danske tal er regnet ud fra 18 år og ældre, mens det færøske tal er regnet ud fra 15 år og ældre. Derudover er omkring 25-30 % totalt abstinente på Færøerne, mens det tilsvarende tal i Danmark ligger på omkring 5 % . Med dette taget i betragtning drikker færinger stadig mindre end danskere, men forskellen er meget mindre end de 3,7 liter. Måske er forskellen endda tæt på at være udlignet.

Artiklen er skrevet af Sólrun Larsen, Cand.scient.med., og Jóhanna Ljósá Hansen, Cand.scient.med. på vegne af PopNAD

Hovedkilder;

Weihe, P. (2019) ‘Alkoholpolitikken på Færøerne: fra alkoholforbud til alkoholmonopol’, Stof, nr. 33, pp. 50–53.

Rúsdrekkasøla Landsins 25 í ár (2017)  Rúsdrekkasøla Landsins 25 í ár.