Alkohol og hash årsag til helbredsproblemer på Grønland

Alkohol, Narkotika

Ea Cecilie Aidt & Lisa Sólrun Christiansen, Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, Grønlands Selvstyre
Publicerad 13 Sep 2019

Misbrug af alkohol og hash er det største enkeltstående folkesundhedsproblem i Grønland. Misbrug har en klar sammenhæng med sociale og psykiske problemer og har store negative konsekvenser for mange børn, unge og familier. På den baggrund er alkohol og hash udnævnt til det vigtigste tema i Grønlands folkesundhedsprogram, Inuuneritta II.

Misbrug af alkohol og hash er årsag til en meget stor del af de problemer, som børn, unge og familier har, herunder dårligt psykisk helbred og dårlig trivsel. På blot to år har man i Grønland været vidner til store ændringer i lovgivningen på alkoholområdet. En af de strukturelle indsatser i folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II 2013–2019 var en ændring af alkoholloven.

Ændringerne byggede på WHO´s anbefalinger til effektiv forebyggelse på alkoholområdet – i særdeleshed i forhold til anbefalingerne om at begrænse synlighed, tilgængelighed og markedsføring af alkohol. Formålet med loven var at nedbringe alkoholforbruget, forebygge afhængighed, problematisk forbrug og tidlig debut. I Grønland skal man være 18 år for at købe og sælge alkohol. Et år efter den nye og restriktive alkohollov var trådt i kraft, vedtog et politisk flertal imidlertid at lempe loven i forhold til tilgængelighed, synlighed og markedsføring. De nye ændringer trådte i kraft i juni 2019, og dermed har Grønland i dag en langt mere liberal alkohollovgivning end tidligere.

Drikkemønsteret skaber problemer

I Grønland er det drikkemønsteret snarere end et stort gennemsnitligt forbrug der skaber problemer. Flere er helt afholdende, og derfor er forbruget fordelt på færre personer. Der drikkes ikke jævnt hen over ugen eller måneden, men mere koncentreret i weekender og ved lønudbetalinger. Rusdrikkeri er udbredt og årsag til sociale problemer og til akutte og kroniske helbredsproblemer. Det gennemsnitlige forbrug af alkohol har været faldende over en længere årrække. Forbruget toppede i 1987 med en gennemsnitsimport på 22,2 liter ren alkohol pr. person over 14 år til 7,4 liter i 2018 (Grønlands Statistik, 2019).

Hash og andre typer afhængighed

Brug af hash er udbredt i Grønland. Flere af de borgere der henvises til behandling har ikke kun problemer med ét rusmiddel, men med flere forskellige. De henviste borgere kan have problemer med både hash og alkohol, spil og hash eller hash, alkohol og spil (Allorfiks årsrapport 2018.) Debatten om legalisering af hash var oppe for år tilbage, men legalisering blev på det tidspunkt kraftigt afvist af den siddende regering. I Befolkningsundersøgelsen 2018 svarede 37 procent af deltagerne, at de havde prøvet at ryge hash en enkelt eller nogle få gange, mens 21 procent havde prøvet at ryge hash adskillige gange. 70 procent havde ikke prøvet at ryge hash inden for det sidste år.

FacebookTwitterEmailPrint