Norsk rapport bruger nye indikatorer til at måle skævheder på arbejdsmarkedet

Indvandrere udgjorde i 2022 19 procent af arbejdsstyrken i Norge. I 2001 var tallet seks procent. Og antallet personer med indvandrerbaggrund i landet er i perioden tredoblet og udgør i dag en halv million personer.

Der er både et stigende antal og en stigende andel indvandrere blandt de beskæftigede. Som i de øvrige nordiske lande peger alle prognoser på, at der bliver brug for alle, også indvandrerne, for at møde fremtidens behov på arbejdsmarkedet.

Men den registrerede arbejdsløshed blandt indvandrere er tre gange højere end af befolkningens. Det samme gælder andelen af unge med indvandrerbaggrund, der står uden for arbejdsmarkedet.

De skævheder er del af baggrunden for en rapport fra IMDi, det statslige, norske integrations- og mangfoldighedsdirektorat, med titlen ’Etnisk diversitet og inklusion på arbejdsmarkedet’.

”Vi præsenterer en ramme for, hvordan man kan måle den etniske diversitet og inklusion på arbejdsmarkedet. Indikatorerne i rapporten belyser de muligheder og udfordringer, som personer med indvandrerbaggrund står over for i arbejdslivet i Norge”, skriver Libe Rieber-Mohn, direktør for IMDi, i rapportens forord.

Udvikling af indikatorer

Indikatorerne kan bruges til at kvalificere den eksisterende, allerede omfattende viden om indvandreres status i arbejdsstyrken.

Og tanken er, at indikatorerne kan forbedre indsigten i de særlige problemfelter og de sårbare gruppers vilkår på det norske arbejdsmarked og afklare, præcis hvor der er behov for at mere viden.

”IMDi vil fortsætte arbejdet med at skabe et samlet overblik over udviklingen i etnisk diversitet og inklusion på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at opdatere og videreudvikle de indikatorsæt, vi præsenterer i denne rapport”, skriver Libe Rieber-Mohn.

Kvinder med flygtningebaggrund med lav beskæftigelse

Arbejdet med indikatorerne fremlægges i første del af IMDi-rapporten. I anden del medvirker de til at beskrive status og udvikling i integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet.

”Der er store forskelle i beskæftigelsesgraden mellem forskellige grupper af indvandrere, og forskellene i beskæftigelsen af kvinder og mænd i gruppen er også større end i befolkningen generelt”, hedder det i rapporten.

Beskæftigelsen stiger i takt med opholdstiden i Norge for alle grupper, men er vedvarende lav for nogle, især for kvinder med flygtningebaggrund. Den lave beskæftigelse hænger i høj grad sammen med et lavt uddannelsesniveau og få formelle kvalifikationer, lyder det i rapporten.

Færre indvandrere i den offentlige sektor

Billedet er også skævt, når man ser på hvilke sektorer, indvandrere ansættes i. Tre af fire indvandrere arbejdede i den private sektor i 2022, sammenlignet med to ud af tre i resten af den norske befolkning.

Og mens statslige forsknings- og uddannelsesinstitutioner har en høj og stigende andel af indvandrere blandt deres ansatte (26 procent i 2022), er der en markant lavere andel indvandrere i norske ministerier (7 procent i 2022).

”I den offentlige sektor er der også en stærkere sammenhæng mellem organisationsstørrelse og etnisk diversitet: Andelen af indvandrere er klart lavere i mindre organisationer med færre end 100 ansatte”, hedder det i rapporten.

Erhverv uden høje faglige krav

Det fremgår, at indvandrere er overrepræsenterede i erhverv, der ikke kræver høje formelle kvalifikationer.

Det gælder for hotel- og restaurationsbranchen, transportsektoren, visse håndværkerfag og i byggeriet samt rengøring.

I 2022 var 68 procent af indvandrerne og 45 procent af den øvrige befolkning ansatte i de typer job. Og indvandrere står for en stor del af væksten i brancherne.

Geografiske forskelle

Rapporten blotlægger også, at der er store skævheder, når man sorterer tallene efter landebaggrund.

Nordiske indvandrere, folk fra Nordamerika og EU-lande før 2004 har de samme eller bedre resultater end den generelle befolkning på de fleste indikatorer. Omvendt har indvandrere fra Asien og Afrika langt dårlige resultater.

Deres gennemsnitlige lønniveau er lavere, og de har færre muligheder for karriereudvikling. Desuden er indvandrere fra Asien og Afrika overrepræsenteret blandt deltidsansatte og midlertidigt ansatte og har størst sandsynlighed for fysisk krævende arbejdsforhold og størst risiko for et tidligt exit fra arbejdsmarkedet.

Dyk ned i rapporten her