Nordisk program for handicap­samarbejde

Fokusområde: Menneskerettigheder

FN’s handicapkonvention (UNCRPD) har til formål at fremme, beskytte og sikre fuldstændig og ligeværdig udnyttelse af samtlige menneskerettigheder og grundlæggende friheder for alle handicappede samt at fremme respekten for deres iboende værdi.

Alle de nordiske lande har ratificeret FN’s handicapkonvention og implementerer konventionens principper og normer. Der findes mange fælles udfordringer i de nordiske lande og behov for mere og bedre viden samt gode eksempler på vellykket implementering. Aktiviteter inden for fokusområdet menneskerettigheder understøtter processer for implementering af FN’s handicapkonvention og involverer desuden andre konventioner og arbejde med menneskerettigheder og handicap generelt.

Ud over aktiviteterne under fokusområdet bidrager støtteordningen for handicaporganisationernes nordiske samarbejde og døvblindevirksomheden, som NVC har ansvaret for, også til at styrke arbejdet med menneskerettigheder.

Den nordiske døvblindevirksomhed har som grundformål at kunne implementere FN’s handicapkonvention for personer med kombineret syns- og hørenedsættelse, som er en sårbar og marginaliseret gruppe i samfundet.

For at styrke børne- og ungdomsperspektivet i det nordiske handicapsamarbejde skal der afholdes et årligt ekspertmøde med repræsentanter fra interesseorganisationer for unge med handicap.

Læs mere i programmet: Menneskerettigheder

Fokusområde: Deltagelse

At anvende universelt designede fysiske og digitale miljøer til at styrke inklusion, fremme ligestilling og deltagelse samt modvirke diskriminering af personer med funktionsnedsættelse i alle dele af det nordiske samfund gennem strategisk integrering af handicapperspektivet i arbejdet med bæredygtig udvikling.

En bæredygtig udvikling af den nordiske velfærdsmodel er afhængig af, at en så stor andel af den arbejdsføre del af befolkningen som muligt er i beskæftigelse. Arbejdslivet er en drivkraft i de nordiske velfærdssamfund og har afgørende betydning for både erhvervslivet og individet. Omfattende og kompetent arbejdskraft, gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø er afgørende for at skabe et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden. Det kræver en inkluderende uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Det kræver også informationsindsatser og indsatser for at ændre indstilling hos arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet generelt for at give handicappede bedre muligheder for at etablere sig på arbejdsmarkedet.

Hastig digitalisering

Et mere universelt udformet samfund samt udvikling af og adgang til ny teknologi, herunder også uddannelsesindsatser, baner vejen for en styrket inklusion af og øget selvstændighed hos personer med funktionsnedsættelse. Aktiviteter, der har til formål at øge tilgængeligheden, er med til at inkludere udsatte grupper, fx udlandsfødte eller HBTQI-personer med funktionsnedsættelser. De nordiske landes samarbejde og aktiviteter på dette fokusområde bidrager til styrket inklusion på alle områder i livet med særligt fokus på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.

Den hastige digitalisering af samfundet udgør både en mulighed og en trussel for handicappede. For at opnå digital integration skal digitale løsninger udformes på en sådan måde, at de kan anvendes af alle, og handicappede skal have grundlæggende digitale kompetencer.

I programperioden vil der blive gennemført aktiviteter, som skaber øget viden og fremmer samarbejdet om statistik, metoder, indsatser og projekter, som vedrører handicap og deltagelse i arbejdslivet.

Læs mere i programmet: Deltagelse

Fokusområde: Fri bevægelighed

Et af de prioriterede områder i det nordiske samarbejde er at sætte fokus på og fjerne grænsehindringer for bevægelighed mellem landene. Også EU har særlige satsninger, som skal fjerne hindringer for personer med funktionsnedsættelse. Aktiviteter på dette fokusområde fremmer den frie bevægelighed for personer, som risikerer at blive hæmmet af grænsehindringer på grund af forskellige love og administrative praksisser i de nordiske lande.

Handicapperspektivet i det nordiske samarbejde om fri bevægelighed

I programperioden skal Nordisk Ministerråd bestræbe sig på at etablere samarbejdsaftaler med henblik på at udvikle løsninger for handicappede i Norden, så de for eksempel får mulighed for at arbejde i kortere tid i et andet nordisk land.

Der udarbejdes en statusrapport om nordisk mobilitet og handicap. Rapporten fokuserer på grænsehindringer på social- og arbejdsmarkedsområdet.

Udvekslingsprogrammet Nordplus tilbyder ekstra midler til personer, der har brug for særlig støtte på grund af funktionsnedsættelse. I programperioden følges der op på, hvor mange handicappede studerende der ansøger om udveksling via Nordplus-programmet. Der etableres et samarbejde om markedsføring af Nordplus-programmet via årlige møder for repræsentanterne for unge handicappede.

Opfølgning og udvikling af nye digitale løsninger rettet mod grænsehindringer

I dag findes der ingen gensidig anerkendelse af handicapstatus mellem EU’s medlemslande, hvilket er en udfordring for handicappede, eftersom deres nationale handicapkort muligvis ikke anerkendes i andre medlemslande.

EU-handicapkortet (EU Disability card) sikrer handicappede lige adgang til tjenester på tværs af landegrænser, hovedsageligt på områderne kultur, fritid, idræt og transport.

Finland og Estland har siden 2016 været med i en pilotgruppe for brug af kortet. EU’s handicapstrategi 2021-2030 indeholder et flagskibsinitiativ, som skal gøre EU-handicapkortet tilgængeligt i alle medlemslande i 2023. I programperioden skal der følges op på Finlands og Estlands erfaringer med kortet, og der skal etableres platforme for informationsudveksling.

Nordisk e-ID og handicappede

På nationalt niveau har de nordiske lande velfungerende elektroniske identifikationssystemer. Inden for rammerne af det nordiske samarbejde har man besluttet, at det skal være muligt for digitale brugere i de nordiske og baltiske lande at benytte e-ID fra deres hjemland til at identificere sig i digitale tjenester i regionens øvrige lande.

I programperioden skal det undersøges, hvilke tjenester for handicappede der ville kunne knyttes til de nationale elektroniske ID-løsninger, der skal kunne anvendes på tværs af grænserne i Norden og Baltikum.

Læs mere i programmet: Fri bevægelighed