Strukturreformen reformerede i 2007 den offentlige danske sektor med inspiration fra den private sektor. Bagga Bjerge skriver om hvordan reformen har forstærket tre dilemmaer i misbrugsbehandling, et område som efter strukturreformen er blevet kommunernes fulde ansvar.
I 2007 reformeredes den offentlige danske sektor via den såkaldte strukturreform. Den politiske intention med reformarbejdet var, at gøre den offentlige sektor mere ”åben og lydhør, enkel og effektiv” som det blev udtrykt af den daværende statsminister Anders Fog Rasmussen. Det helt centrale led i denne proces var, at landets 271 kommuner blev langt sammen til 98, og at de eksisterende 13 amter blev nedlagt og fem regioner oprettet. Ansvaret for misbrugsbehandling havde ligget hos amterne siden 1996, men som følge af reformen overgik ansvaret til kommunerne.
Med udgangspunkt i etnografisk feltarbejde på misbrugscentre, argumenter artiklen for, at strukturreformen ikke kun kan betragtes som en formel omorganisering af velfærdsstatslige services, men også kan også analyseres som en proces hvorigennem tilgangen til brugere og forvaltere af denne type services omtænkes – herunder også den behandling som tilbydes til mennesker med stof- og alkoholproblematikker. Strukturreformens tiltag ligger i forlængelse af eksisterende moderniseringstendenser i det offentlige inspireret af den private sektor. Disse bevægelser betegnes samlet set som udtryk for New Public Management (NPM). I implementeringen af de overordnede forandringer peger artiklen på tre dilemmaer i misbrugsbehandlingens praksis.
For det første et dilemma vedrørende standardisering og decentralisering. På den ene side fremhæves evidens, dokumentation, sammenligelighed og effektivitet som måder hvorigennem det sociale arbejde bedst opkvalificeres og monitoreres på, hvilket ifølge reformlogikken vil føre mere økonomisk rentable og konkurrencedygtige services. På den anden side står dette i modsætning til reformens intentioner om at decentralisere og undgå detail-styring i den offentlige sektor.
Det andet dilemma handler om socialarbejderens rolle i den offentlige sektor. Med reformen lægges optil at misbrugsbehandling i højere grad skal sælges som en vare mellem kommunerne, og misbrugscentre og socialarbejdere opfordres til at agere mere entreprenante i dette arbejde. Dette skaber udfordringer i forhold til tidligere tiders mere afgrænsede ekspertroller, og de forvaltningsmåder, socialarbejderne hidtil har været vant til.
Det sidste dilemma handler om intentioner om, at brugere i den offentlige sektor skal blive mere selvforvaltende. Med reformen understreges eksisterende tendenser mod at aktivere brugere af offentlige services og mindske socialarbejderes ekspert rolle i forhold til at løse brugernes problemer. I praksis viser disse intentioner sig vanskelige at implementere, da brugerne ofte ikke har de kvalifikationer endsige lysten til at agere selvforvaltende indenfor de rammer som velfærdsstaten sætter op.
I artiklen argumenteres for at policyer som strukturreform ikke kun drejer sig om at justere og opgradere specifikke offentlige services, men at disse også fungerer som måder hvorpå politikere og administratorer søger at sætte deres ideologiske aftryk på udviklingen af den offentlige sektor. Artiklen demonstrerer hvordan strukturreformen som NPM policy kan kobles til en mere neo-liberal tilgang til offentlige services, herunder også rammerne for misbrugsbehandling.
Bagga Bjerge, adjunkt, Psykologisk Institut – Center for Rusmiddelforskning, Aarhus universitetet
Detta är ett sammandrag av Bagga Bjerges artikel Structural reform as New Public Management policy. Three dilemmas in Danish substance misuse treatment , publicerad i den nordiska antologin A Welfare Policy Patchwork – Negotiating the Public Good in Times of Transition.
