Ny rapport: Den demokratiske dannelse har det fint på ’multikulturelle’ skoler

Hvordan håndterer folkeskolerne i Danmark og Sverige etnisk og kulturel forskellighed? Hvilken betydning har det for elevernes demokratiske dannelse, at klasseværelset og skolen er aktivt imødekommende overfor kulturel forskellighed?

Det er blandt de spørgsmål, som forskere ved Aarhus og Malmø Universitet forsøger at besvare over 150 sider i en ny rapport udgivet med støtte fra Rockwool Fonden.

Rapporten indgår i det større projekt: ‘When do Children of Immigrants Thrive: How schooling and politics affect civic and educational outcomes’.

Rapporten ”Kulturel imødekommenhed i skolen og medborgerlig integration” er baseret på spørgeskemaundersøgelse af 4.164 9.-klasseselever fra 75 danske og 65 svenske folkeskoler, hvor mindst en femtedel af eleverne har anden etnisk herkomst.

LÆS RAPPORTEN FRA ROCKWOOL FONDEN

Konklusionens i rapporten er klar: Kulturel imødekommenhed skader hverken integration, trivsel eller fagligt niveau i folkeskolen.

”Den helt overordnede konklusion [er], at der ikke er tegn på, at mere ’multikulturelle’ skoler er skadelige for den medborgerlige integration”, skriver forskerne i rapporten.

”Der er, med få, små og spredte undtagelser ikke tegn på, at mere kulturimødekommende klasseværelser eller skolers signalering af kulturel og religiøs imødekommenhed med institutionelle tiltag som halal-mad og multikulturelle skolefester får minoriteterne til at vende sig væk fra det nationale fællesskab”, skriver forskerteamet.

Tidligere undersøgelser har fokuseret på minoritetselevernes faglige niveau og trivsel i en svensk og dansk kontekst. Rapporten fra Rockwool Fonden undersøger desuden på tværs af etniske grupper tre aspekter af den demokratiske dannelse på skolerne – identitet, social integration og politisk integration – som rapporten omtaler med begrebet medborgerlig integration.

Hverken lavere tillid eller flere fordomme

Og spørgeskemaundersøgelsen viser, at hverken danske eller svenske elever – fra minoriteter eller majoriteter – får lavere tillid eller bliver mere fordomsfulde i de skoler, der imødekommer kulturel forskellighed.

”Eleverne udviser heller ikke mindre opslutning til, interesse for eller oplevelse af at kunne deltage i et liberaldemokratisk fællesskab”, lyder konklusionen.

Sammenligningen mellem de danske og svenske skoler sker med udgangspunkt i de overordnede ligheder og forskelle mellem landene.

Skolemodellen i landene har mange lighedspunkter, mens Sverige er langt mere multikulturel på områder som minoritetsrettigheder, anti-diskrimination og accept af kulturel ’valgfrihed’ end de andre nordiske lande, og især Danmark, og i den måde politikere og myndigheder taler om integration og kulturel forskellighed.

Sverige har en høj score i MIPEX – et internationalt indeks for åbenhed på integrationsområdet – på 86 ud af 100 (2020), hvor Danmark til sammenligning ligger på 49. På skoleområdet er Danmarks MIPEX-score er 45, mens Sveriges er 93.

‘Langt overvejende positivt’

Mens man i Sverige fortsat anser modersmålsundervisning som gavnlig for elevernes faglige og personlige udvikling og for deres integration i samfundet, blev den igennem 1990’erne set som mere og mere kontroversiel i Danmark og afviklet for ikke EU-borgere i 2002.

”På mange områder gør det faktisk ingen forskel, om skolerne vægter multikulturelle tiltag mere eller mindre, og om der er en inklusiv atmosfære i klassen. Men på de områder, hvor der ses statistisk signifikante sammenhænge, er de langt overvejende positive”, skriver forskerne om undersøgelsens resultat.

Undersøgelsen afslører ingen tegn på negative effekter af “minoritetsenklaver”, når det gælder trivsel, politisk integration eller elevernes faglige resultater, hedder det.