Ny bog beretter om de frivilliges rolle efter det danske paradigmeskifte

I februar 2019 vedtog et stort flertal i det danske Folketinget en lov, som indebar ændringer i udlændingeloven, integrationsloven og repatrieringsloven m.fl.

Lov L 140 er kendt som ’paradigmeskiftet’ i dansk udlændingepolitik. Ændringerne indebærer, at årtiers fokus på integration af flygtninge i dag er vendt til en dagsorden om hjemsendelse.

Forskningsprojektet Boundary Work, der er et samarbejde mellem dansk Røde Kors, DRC Dansk Flygtningehjælp og Københavns Universitet, sætter i en ny bog, Paradigmeskiftets konsekvenser – Flygtninge, stat og civilsamfund, fokus på ’paradigmeskiftet’s betydning for frivilligrollen i dag.

14 videnskabelige artikler

Flygtninges og familiesammenførtes opholdstilladelse skal inddrages eller ikke forlænges, så snart det er muligt, medmindre det strider imod Danmarks internationale forpligtelser. Og opholdstilladelser gives med henblik på midlertidigt fremfor varigt ophold, ligesom flygtninge skal sendes tilbage til deres oprindelsesland, så snart det er muligt.

Maksimalt kan opholdstilladelsen gælde to år, mens den for flygtninge med beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus er for et år. Og hvis flygtningene herefter ikke vil rejse frivilligt, må de flytte ind på et udrejsecenter, indtil de sendes ud af landet.

Forskerne fra Boundary Work har siden 2021 interviewet i alt 71 frivillige, flygtninge og socialrådgivere i tre danske kommuner om konsekvenserne af ændringerne. De interview har kastet i alt 14 videnskabelige artikler af sig, og de kan findes her.

Dilemma på arbejdsmarkedet

Artiklerne analyserer tre overordnede temaer:

Flygtningenes liv og hverdag. Konsekvenser for flygtningenes stilling i forhold til stat og velfærdssamfund. Og konsekvenserne af lovændringerne for flygtningenes relation til arbejdsmarked og civilsamfund.

Og særligt på arbejdsmarkedet gælder et særligt dilemma for både flygtninge og arbejdsgivere. For selv om flere sektorer mangler arbejdskraft, kan både virksomheder og de arbejdsløse flygtninge have svært ved at se værdien i job på lånt tid mellem integration og hjemsendelse.

De frivilliges forhold bliver analyseret i flere artikler, og her peges på, at det er blevet vanskeligere og mere belastende at blive konfronteret med flygtningenes vilkår med frygten for hjemsendelse og usikkerhed om fremtiden. Desuden fremgår det, at de nye lovændringer er så komplekse, at en del frivillige holder igen med rådgivning, fordi det forkerte råd kan have alvorlige konsekvenser.