Nordiske beredskabsplaner indenfor social- og ældreområdet
Velfærdspolitik, Velfærdsteknologi
Den globale situation med øgede geopolitiske spændinger, cyberangreb, informationspåvirkning og klimaforandringer stiller nye krav til samfundets robusthed. De nordiske samfund skal have et godt beredskab, også når det gælder sårbare grupper. Et etårigt formandskabsprojekt kortlægger de nordiske landes indsatser for at inkludere sårbare eller udsatte borgeres behov, når der planlægges beredskab.
Krisberedskab skal omfatte alle sektorer – ikke mindst det sociale område og ældreområdet, hvor sårbare grupper som ældre, personer med handicap, hjemløse og socialt udsatte er særligt afhængige af velfærdstjenester.
Erfaringerne fra pandemien viste, at det er svært at nå visse grupper med vigtig information. Samtidig øges digitaliseringen af omsorg og sociale tjenester, hvilket gør kommunerne sårbare over for cyberangreb. Klimaforandringer øger risikoen for ekstreme vejrhændelser, som påvirker lokalsamfund og dermed projektets målgrupper. De nordiske lande har tydelige beredskabsplaner på sundhedsområdet, både nationalt og på tværs af landegrænser, men inden for det sociale område er det ikke lige så klart.
Mål: Styrket kriseberedskab
Projektet har til formål at styrke kriseberedskabet i Norden inden for det sociale område og ældreområdet. Dette sker ved at give et overblik over landenes indsatser for at inkludere sårbare og udsatte borgeres behov i beredskabsplanlægningen.
Arbejdet omfatter en kortlægning af landenes indsatser for at inkludere sårbare og udsatte grupper, når det gælder beredskab, for eksempel indenfor områder som kriser, konflikter, cybertrusler og klimarelaterede hændelser. Det er også tænkt, at man undersøger, hvilken rolle civilsamfundet og private aktører kan spille i beredskabsplanlægningen. Projektet kommer også løfte frem gode eksempel fra Norden.
Resultaterne kan anvendes i fremtidige nordiske anbefalinger og som materiale til EU’s strategi for en beredskabsunion.
Projektet ligger i tråd med Nordisk Ministerråds mål om at styrke samfundets robusthed og med FN’s princip om, at ingen skal lades i stikken.
Projektet kortlægger beredskabsplaner
Projektet ledes af Nordens Velfærdscenter og gennemføres i tæt samarbejde med repræsentanter fra alle nordiske lande.
Arbejdet udføres af en ekspertgruppe med repræsentanter fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Projektet har desuden en følgegruppe og en referencegruppe, som begge har repræsentanter fra alle otte nordiske lande.
Projektet skal støtte videndeling på social- og ældreområdet, når det gælder gode metoder til at inkludere sårbare og udsatte grupper i beredskabsplanlægning. På den måde bidrager projektet til en mere stabil og robust krisehåndtering i Norden, hvor alle samfundsgrupper bliver inkluderet.