Ledige indvandrere får mindre aktivering end etniske danskere

rods en markant overrepræsentation i kontanthjælpssystemet får ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mindre aktivering end etniske danskere.

Det viser en ny analyse, der er udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration.

I 2019 var kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt aktiveret i 11,4 procent af den tid, de modtog ydelsen, mens mænd var aktiveret i 12,6 procent af tiden. Til sammenligning var aktiveringsgraden for etnisk danske kvinder 16,8 procent og 19,4 procent for mænd.

Den lavere aktiveringsgrad blandt indvandrere kan betyde, at færre indvandrere kommer i job, vurderer Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for integration.

”Når særligt ikke-vestlige indvandrere får markant mindre indsats end etniske danskere, kan det medføre, at der kommer færre indvandrere i job end der ellers ville,” siger han.

Går mod ambitionen
Den lave aktiveringsgrad står i kontrast til den brede politiske ambition om at flytte flere indvandrere fra passiv forsørgelse til job, og flere partier efterlyser handling fra regeringen.

Regeringen arbejder i øjeblikket på en ny model, hvor indvandrere på offentlig forsørgelse kun modtager ydelse for de timer, de bruger i aktivering.

”I stedet for en ydelseslogik skal vi have en arbejdslogik: Hvis man kan arbejde, så har man også pligt til at finde sig et arbejde. Så man bidrager til det samfund, man nyder godt af. Hvis man så ikke kan finde et arbejde, skal man kunne komme i aktivering eller uddannelse og på den baggrund få en ydelse. Men man skal kun betales for den tid, man rent faktisk deltager,” skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en mail til Altinget.

Læs hele artiklen på Altinget Arbejdsmarked