Kvantitativ opfølgning af nordiske kommuners gennemførelsesgrad af velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi
Flere og flere mennesker i de nordiske lande får mulighed for at bruge velfærdsteknologi. Men hvor mange personer i Norden har digitale tjenester? Mange kommuner tilbyder deres beboere sikkerhedsalarmer – meget praktisk indendørs. GPS-alarmer, som også kan bruges udendørs, er dog ikke tilgængelige for mange mennesker.
Projektet Kvantitativ opfølgning af implementering af velfærdsteknologi forsøger at give svar på spørgsmål, der kan give et fingerpeg om, hvor hurtigt de nordiske kommuner er til at implementere velfærdsteknologi.
Vigtige spørgsmål, som projektet stiller, omfatter: Hvor mange af Nordens 27 millioner indbyggere har adgang til velfærdsteknologi? Hvor høj er gennemførelsesgraden for sådanne tjenester? Er gennemførelsesgraden forskellig mellem bymiljøer og tyndt befolkede områder? Hvilke af de nordiske lande er kommet længst og har flest brugere af tjenesterne?
I Sverige offentliggjorde Sundheds- og Velfærdsstyrelsen for nylig rapporten E-sundheds- og velfærdsteknologi i kommunerne 2020 – Opfølgning af udviklingen inden for e-sundheds- og velfærdsteknologi i kommuner (svensk). Rapporten er tilbagevendende og offentliggøres hvert år.
Få alarmer til udendørs brug
Rapporten fra 2020 viser, at flere kommuner tilbyder GPS-alarmer end tidligere. Næsten 68 procent af kommunerne tilbyder GPS-alarmer, 65 procent i ældreplejen og 45 procent i handicapområdet. Med en GPS-alarm kan enkeltpersoner advare hjemmeplejen eller deres kære, selv når de er uden for eget hjem. Det er også muligt at bruge GPS-koordinater til at finde ud af, hvor alarmen kommer fra.
Den samme undersøgelse viser på den anden side, at kun 1.529 mennesker i almenboliger er udstyret med sådanne GPS-alarmer. Det skal sammenlignes med, at mere end 200.000 mennesker i Sverige har sikkerhedsalarmer, der kun fungerer inden for hjemmets vægge. Data fra Helsedirektoratet i Norge viser, at udviklingen der er hurtigere end i resten af Norden, og at flere nordmænd har adgang til GPS-alarmer.
For at kunne besvare ovenstående spørgsmål og for at kunne foretage sammenligninger af gennemførelsestempoet i de nordiske kommuner på en kvalitetssikret måde, er projektet baseret på Sundhedsstyrelsens årlige undersøgelse E-sundheds- og velfærdsteknologi i kommunerne. De første resultater forventes at blive præsenteret i foråret 2022. Hensigten er også at foretage opfølgning for årene 2022-2024.
Fire tjenester
Den kvantitative overvågning af de nordiske kommuners gennemførelsesgrad omfatter følgende fire tjenester:
- Digitale sikkerhedsalarmer – digital sikkerhedsalarm for aktiv alarmfunktion, hvor brugerne aktiverer alarmen, hvis det er nødvendigt.
- Lokaliseringsteknologi/sporing – dækker alle typer af både aktive og passive mobile alarmer med for eksempel GPS-funktion og aktive alarmer med opkaldsfunktion
- Medicindispensere – programmerbare lægemiddeldispensere, der minder patienten om, hvornår det er tid til at tage medicinen, distribuere medicinen og signalere til plejepersonalet, hvis der er afvigelser.
- Digitalt tilsyn – digitalt passivt tilsyn, dvs. kun tilsynsbesøg, såsom natovervågning via kamera eller passive alarmer via sensorer.
Ud over nationale sammenligninger med fokus på de fire ydelser vil projektet producere nøgletal, der vil gøre det muligt at sammenligne fordeling og variation mellem kommuner inden for hvert nordisk land. Projektet vil skabe en afgrænsning til almindelige boliger – plejehjem og plejehjem er ikke inkluderet.