Om os
Nordens Velfærdscenter er en institution under Nordisk Ministerråd. Vores kerneopgave er at være en platform for samarbejde mellem de nordiske lande inden for social- og folkesundhedsområdet. Vores primære målgruppe for tjenester og ydelser er embedsmænd i ministerier og nationale myndigheder i de nordiske lande.
Vores mission
Samarbejdsprogrammet for social- og sundhedspolitik er det styrende dokument for alle aktiviteter under Nordisk Ministerråd for social- og sundhedspolitik. Samarbejdsprogrammet blev godkendt af Ministerrådet for social- og sundhedspolitik den 19. september 2024 og gælder indtil den 31. december 2030. Det centrale i programmet er at
- Sikre lige adgang for alle til velfærdstjenester og konsolidere den universelle velfærdsmodel.
- Forebygge psykiske problemer, psykisk sygdom og ufrivillig ensomhed for alle grupper i samfundet.
- Sikre lige muligheder for alle til at få et godt og sundt liv.
- Foretage tidlige, forebyggende, fremmende og bæredygtige indsatser.
Ud over dette samarbejdsprogram omfatter Nordens Velfærdscenters indsatsområde en høj grad af samarbejde på tværs af sektorer, primært inden for samarbejdsprogrammer for arbejdsliv, kultur, uddannelse, forskning og sprog.
Vores arbejde
Nordens velfærdscenter skaber mødesteder, samler ekspertise, opbygger netværk og formidler viden og erfaring i form af gode eksempler og anbefalinger til beslutningstagere – mens vi samtidig bygger bro mellem forskning og praktik.
Eftersom de nordiske velfærdssystemer har mange ligheder, kan vi godt lære noget af hinanden.
Kan vores nordiske naboer lære noget af, hvordan et andet land har løst sin udfordring? Hvis det er tilfældet, er det Nordens Velfærdscenters opgave at fortælle om det og inspirere til, hvordan andre kan påtage sig en udfordring og finde en løsning. På den måde formidler Nordens Velfærdscenter viden, mens vi samtidig tilbyder konkrete værktøjer til, hvad man faktisk kan gøre.
Vores resultater bruges som grundlag for politiske beslutninger på nationalt, regionalt og lokalt plan i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland.
Eksempler på formidling af viden i 2024
Vores råd
Rådet for Nordens Velfærdscenter er et rådgivende organ, der har til ansvar at komme med bidrag til den faglige, strategiske planlægning på baggrund af de formål og målsætninger for institutionen, som defineres af Nordisk Ministerråd.
Rådet drøfter spørgsmål af større betydning i forbindelse med institutionens faglige målsætninger.
