Debat: De unges alkoholforbrug i Norden falder – der skal fokus på forskellene

Alkoholforbruget blandt unge i de nordiske lande er faldet i de seneste 10-15 år. I modsætning til 70’ernes, 80’ernes og 90’ernes udvikling, hvor alkoholforbruget steg blandt de unge, ser vi nu en positiv nedadgående tendens. I alle nordiske lande er andelen af 15-årige, der aldrig har smagt alkohol, steget. Blandt de mindreårige, der drikker, er antallet af drikketilfælde  færre end tidligere, det vil sige, at de unge drikker sjældnere, og mængderne af alkohol er mindre i forhold til situationen for 10-15 år siden. Nutidens unge er også ældre end tidligere generationer, når de drikker alkohol – og når de drikker sig fulde – for første gang.

Disse tendenser og mulige forklaringer til udviklingen er temaet i Nordens Velfærdscenters nye rapport What’s new about adolescent drinking in the Nordic countries?

Selv om alkoholforbruget blandt unge er faldet i alle nordiske lande, er der også forskelle. De unge drikker mindst i Island og mest i Danmark. Faldet i alkoholforbruget har været mest markant på Island. Danmark er derimod det eneste nordiske land, hvor alkoholforbruget blandt unge stadig ligger over gennemsnittet i Europa.

Ifølge Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse  om alkohol og andre stoffer (ESPAD) fra år 2015 er andelen af islandske unge, der har drukket alkohol i den foregående måned, på 9 %. I Danmark er det tilsvarende tal ca. 70 %, og der er  alkoholindtagelse, der retter sig mod beruselse, også  stadig er en ret almindelig del af ungdomskulturen.

Forskningen har ikke formået at komme med et klart svar på, hvorfor de unge drikker mindre end tidligere. Der har været mange ændringer i de unges liv i den periode, hvor alkoholindtagelsen er faldet. Det er uklart, hvilke af disse forandringer, der har været mest afgørende for, at unge drikker mindre.

En mulig årsag, som påpeget i rapporten, er, at forældrene i højere grad ved, hvor deres børn tilbringer deres fritid, og at de har bedre styr på deres børn og har tættere kontakt med dem via mobiltelefoner. Forældre i Norden virker til at have  en mere restriktiv holdning til unges alkoholforbrug end tidligere forældregenerationer. Forskningen viser, at kommunikationen mellem forældre og børn er meget dybere i dag end tidligere. Disappearing Generation Gap kaldes det indenfor  forskningen. Studier viser desuden, at mindreårige oftere end tidligere oplever, at det er vanskeligt at få fat i alkohol. Strengere alderskontrol i butikkerne er en forklaring, der bliver påpeget.

Nogle forskere hævder også, at ungdomskulturen ganske enkelt er mere negativ indstillet over for alkohol end tidligere. Men også her synes der at være forskelle. I Danmark opfattes alkoholindtagelse stadig mere positivt og som en mere naturlig del af ungdomskulturen, end andre steder i Norden. Men også i Danmark er holdningen ved at ændre sig.

Ifølge den nuværende forskning er der ingen underbygning af antagelsen om, at unge drikker mindre, fordi de tilbringer mere tid foran computeren eller på sociale medier. Teorien om, at cannabis skulle have erstattet alkohol som rusmiddel, ser heller ikke ud til at være sand. Cannabis er snarere et supplement til alkohol, da de fleste brugere af cannabis også bruger alkohol.

Nutidens unge er på mange måder samvittighedsfulde og fornuftige. De værdsætter eksempelvis skolen og drikker og ryger mindre end tidligere generationer. Samtidig oplever de flere symptomer, blandt andet på stress, angst og søvnløshed. I flere lande synes der at forekomme flere psykiske lidelser blandt de unge. Det undrer forskerne, at dette falder sammen med, at alkoholforbruget i gruppen falder.

Alle unge, som drikker store mængder alkohol i ungdomsårene, fortsætter ikke som voksne, og alle voksne, der drikker for meget, har ikke gjort det i deres ungdom. Forebyggende indsatser  skal derfor rette sig mod hele populationer af unge, og ikke kun mod dem, der drikker for meget.

Det er også vigtigt at understrege, at en del  grupper ikke har fulgt tendensen: alkoholforbruget er steget i visse socioøkonomisk udsatte grupper. Der er behov for mere forskning i denne udvikling, og en potentiel polarisering af alkoholindtagelsen. En anden konstatering er, at de unge i minoritetskulturerne i de nordiske lande drikker mindre end majoritetssamfundets unge. Forskerne spekulerer i  om, det kan være sådan, at disse unges vaner påvirker de nordiske unge i deres vaner.

Selv om den positive nedgang i alkoholforbruget blandt unge kan konstateres i alle nordiske lande, er der interessante forskelle, som fortjener opmærksomhed. På trods af de nordiske landes ligheder, findes  der såvel strukturelle og juridiske forskelle, som forskellige alkoholpolitikker. At  sammenligne vores nordiske landes forskellige udfald og resultater, kan give vejledning til forandringer. .

Dagfinn Høybråten, generalsekretær, Nordisk Ministerråd

Eva Franzén, direktør, Nordens Velfærdscenter