Fuldført
Webinar: Involvering af flygtninge og indvandrere i integrationsfremmende indsatser
Integration
Nordisk Ministerråd og Nordens velfærdscenter inviterer til nordisk webinar torsdag den 27. april 2023 kl 12:00–13:15 (CET) med fokus på inddragelse af indvandrere og flygtninge i udvikling af indsatser som fremmer integration.
- Hvorfor er det vigtigt at involvere flygtninge og indvandrere i integrationsarbejdet?
- Hvilke barrierer er der for involvering og deltagelse i de nordiske lande?
- Hvordan kan civilsamfundsaktører involvere flygtninge og indvandrere i udvikling af integrationsfremmende indsatser?
- Hvorledes kan myndigheder sikre at kommunikationsindsatser også når nye borgere i Norden?
Webinaret byder på ekspertoplæg af Røde Kors og Rambøll, som vil fremlægge viden og erfaringer fra to nyligt afsluttede projekter. Vi drøfter erfaringerne med repræsentanter fra Nordisk Migrant Ekspert Forum.
Medvirkende:
Mads T. Vestergaard, Migrations- og flygtningesektionen, Røde Kors, Danmark
Nina Helgadóttir, Rauði krossinn á Íslandi
Michelle Hørlück, Rambøll, Danmark
Ruth Montgomery-Andersen, Nordic Migrant Expert Forum, Grønland
Asim Latif, Fonden for Socialt Ansvar, Nordic Migrant Expert Forum, Danmark
Karolis Žibas, UNHCR Norden och Baltikum
Moderator: Kaisa Kepsu, Nordens Velfærdscenter, Finland
Webinaret er målrettet civilsamfundsaktører, kommuner og myndigheder som ønsker inspiration og konkrete metoder til udvikling og implementering af inkluderende indsatser.
Nordisk Ministerråds vision 2030 har fokus på udvikling af et socialt bæredygtigt Norden. Dette skal ske ved at opretholde tillid og sammenhold gennem blandt andet inklusion og integration. Nordisk Ministerråd har som målsætning at gøre det lettere for flygtninge og indvandrere at blive aktive medlemmer i samfundet, gennem støtte til projekter, erfaringsudveksling og forskningsbaseret viden.