Selvkontrol er vigtig for unge muslimske kvinder i en dansk festsammenhæng

Alkohol

Marie Fjellerup Bærndt , antropolog og PhD-studerende ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Publiceret 19 jun 2017

For unge kvinder med muslimsk baggrund er det vigtigt at bevare selvkontrol i en festsammenhæng, i modsætning til deres etnisk danske jævnaldrende, viser en undersøgelse ved Aarhus Universitet i Danmark.

Forskning i unges alkoholbrug og festpraksis, fokuserer ofte på den dobbelthed, de unge oplever, når de på den ene side bevidst forsøger at miste kontrol, når de beruser sig, mens de på den anden side ønsker at beruse sig kompetent, uden at miste for meget kontrol – dette betegnes også som et kontrolleret tab af kontrol eller kalkuleret hedonisme.

Her gives nye perspektiver på dette fænomen, ved at se på unge kvinder med muslimsk baggrund, der deltager i den danske alkohol- og festkultur. For dem er selvkontrol vigtigt at bevare i en festsammenhæng.

Forskellige forventninger

Unge minoritetskvinder, der fester og beruser sig, navigerer imellem flere og nogle gange modsatrettede forventninger. Flere fortæller, at deres familie og lokalsamfund forventer, at de ikke drikker alkohol eller i hvert fald drikker meget lidt.

De fortæller også, at deres etnisk danske jævnaldrende ofte har flere forskelligartede forventninger til dem: På den ene side ser de kvinderne som troende muslimer, der derfor er afholdende og ikke drikker eller deltager i fester. På den anden side forventer de, at hvis de unge kvinder deltager i fester, så drikker de også alkohol på den beruselsesorienterede måde, der ofte er normen blandt etnisk danske unge.

Kvinderne i denne artikel er dygtige til, på forskellig vis, at navigere mellem disse forskellige forventninger til dem, og dermed (nogenlunde) undgå andres skuffelse eller egen dårlige samvittighed.

Selvkontrol

For de unge kvinder er selvkontrol vigtigt, når de fortæller om deres deltagelse i fester – en selvkontrol, der kommer til udtryk og tager form på forskellige måder. Fælles er at de, i modsætning til deres etnisk danske jævnaldrende, alle ønsker at bevare selvkontrollen, ikke mindst i en festsammenhæng.

For eksempel fortæller Amina, der er dansk-somalier og aldrig har drukket alkohol, at hun typisk tager hjem fra fester, når hendes jævnaldrende begynder at blive berusede. For hende er det selvkontrol at lade være med at drikke alkohol:

”Som person tror jeg ikke, at jeg ville synes, det var sjovt at drikke, fordi jeg godt kan lide at have kontrol over mig selv, og bare det med at drikke, med ikke at have kontrol, det tror jeg ville være ubehageligt. Jeg tror også, det er derfor, jeg ikke bryder mig om at være sammen med folk, der ikke er i kontrol.  Jeg har været sammen med fulde folk, og så synes de, det er sjovt, og så græder de, og så synes de, det er sjovt. Jeg tror, det ville være ubehageligt.”

Amina drikker ikke alkohol, fordi hun bryder sig ikke om at miste kontrol – og det at drikke er for hende ensbetydende med at miste kontrol. For andre af kvinderne derimod handler selvkontrol om at kunne styre sig selv mens man er beruset.

Zara, der er dansk-kurder, har i modsætning til Amina ikke modstand mod at beruse sig. Derimod finder hun det vigtigt at være i kontrol, når det handler om at flirte og have kontakt med mænd. Hun har haft kærester, men hun ønsker ikke at have sex før hun bliver gift. Derfor handler selvkontrol i en beruselseskontekst for hende om ikke at lade sig friste og have sex, mens hun er beruset. Det forbinder hun med et uønsket tab af selvkontrol. Hun fortæller:

”Den her fest var lidt ubehagelig. Det var der, at jeg tænkte, at det kunne godt blive farligt med det her med at have sex. På en eller anden måde kom jeg ud og gå med den her fyr, jeg havde snakket med, og på et tidspunkt står vi ude på parkeringspladsen – og så kysser vi. Og vi var lige pludselig fuld i gang. Og jeg tænkte, at hvis jeg ikke stopper nu, så stopper jeg ikke. Det var første gang, jeg mærkede grænsen.”

Zaras forståelse af selvkontrol er således primært knyttet til hendes ønske om ikke at have sex. Beruselse er derfor en udfordring for hende, idet grænsen mellem en for hende tilladt flirt og det forbudte sex, bliver udfordret. I studiet af unge minoritetskvinders deltagelse i fester kunne denne sammenhæng mellem beruselse og seksualitet undersøges yderligere.

I disse eksempler er kontroltabet, i modsætning til hos de etnisk danske unge, uønsket. I det uønskede er der også et element af at undgå dårlig samvittighed – hvilket er knyttet til loyalitetsfølelser rettet mod både familien og kvindernes religion Islam.

Som dansk-somaliske Fathiya fortæller, er alkohol decideret nævnt som forbudt nydelsesmiddel i koranen, mens cannabis tilhører den mere fortolkningsåbne gruppe af substanser, der kan være skadelige for kroppen. Derfor mærker hun ikke det samme element af dårlig samvittighed, når hun ryger sig skæv.

Fathiya foretrækker derfor også cannabis frem for alkohol, som hun forbinder med ukontrollabelt druk i hendes teenageår, og dårlig samvittighed. Med et glimt i øjet fortæller hun hvordan, hun har planer om en dag at overtale hendes mor til at ryge med.

Selvkontrol er flere ting

Flertallet af de interviewede kvinder fremhæver selvkontrol som centralt i deres festpraksisser. Dette står i modsætning til dominerende tolkninger af dansk alkoholkultur, som en arena hvor de unge bevidst søger efter et tab af kontrol og en eksperimenteren med egne grænser.
Når kvinderne med muslimsk baggrund her fremhæver selvkontrol, er det derfor interessant at se, hvordan der findes variationer af forståelsen af både selvkontrol og kontroltab i den danske ungdomskultur, som de er en del af.

For unge majoritetsdanskere henviser selvkontrol gerne til den kompetente drikker, der er i stand til at regulere niveauet af beruselse og dermed i et vist omfang er i stand til at styre sig selv.

For kvinderne i denne artikel handler selvkontrol derimod om ikke at blive beruset, om at være i stand til at styre seksuelle relationer mens man er beruset, og om at undgå dårlig samvittighed overfor familie og Islam.

Den dårlige samvittighed kunne også være interessant at forfølge i studier af etnisk danske unge, for netop at belyse hvordan selvkontrol og kontroltab kan manifestere sig på afvekslende måder, præcis som de unge kvinder her gør tydeligt.

 

 

 

 

FacebookXLinkedInEmailPrint