FILTRERA:

Hvilke mål har ældre for deres alkoholbehandling?

Alkohol

Randi Bilberg, Kjeld Andersen, Anette Søgaard Nielsen og Jakob Emiliussen, SDU
Publicerad 1 nov 2019

Behandlingsinstitutioner for alkoholafhængighed har tidligere haft afholdenhed som erklæret behandlingsmål for patienterne, og endog afvist at tilbyde behandling til patienter, der snarere stræbte efter at komme til at kunne kontrollere deres alkoholforbrug. Denne holdning er i dag på tilbagetog, og det åbner for større fleksibilitet i forhold til et valg af behandlingsmål.

Det forekommer i dag at være en selvfølgelighed at inddrage mennesker med alkoholproblematik i deres egen behandling. Det Skandinaviske sundhedsvæsen har i mange år anbefalet patientinddragelse i behandlingsplanlægning.

For at patienterne kan inddrages, må man kende deres mål med den behandling, som de søger. Det gælder både generelt, men også i behandling for alkoholafhængighed. Hvis behandlingen målrettes det, som patienterne ønsker, tyder undersøgelser på, at behandlingen giver bedre mening for dem, og det øger sandsynligheden for, at patienterne fuldfører behandling.

Behandlingsinstitutioner for alkoholafhængighed har tidligere haft afholdenhed som erklæret behandlingsmål for patienterne, og endog afvist at tilbyde behandling til patienter, der snarere stræbte efter at komme til at kunne kontrollere deres alkoholforbrug. Denne holdning er i dag på tilbagetog, og det åbner for større fleksibilitet i forhold til et valg af behandlingsmål.

Nyt at se ældre borgere med alkoholafhængighed

Vi ved, at alkoholproblemer ses i alle aldersgrupper, men det er ret nyt at se ældre borgere med alkoholafhængighed. Denne gruppe borgere vokser, både i antal og relativt set. Det er i dag ikke ualmindeligt at se ældre borgere søge behandling. De ældre består af personer, der har haft alkoholafhængighed i mange år, og personer, der har haft et uproblematisk forbrug af alkohol, men når de nærmer sig 60-års alderen udvikler alkoholafhængighed. Dette kan skyldes tab af identitet i forbindelse med, at de forlader arbejdsmarked, tab af ægtefælle eller partner, en følelse af at være til overs, eller de synes, at de i en sen alder skal hygge sig ekstra med god mad og vin.

Vi ved meget om personer, som har døjet med alkoholafhængighed gennem hele livet. Vi ved i midlertidig ikke så meget om de personer, der først udvikler alkoholafhængighed i sen alder. Vi ved heller ikke, hvad deres mål for behandlingen er. Formålet med denne undersøgelse var at finde ud af, om der er forskel på de mål, som ældre personer (≥60 år) har for alkoholbehandling, alt efter om de har udviklet alkoholafhængighed før eller efter de fyldte 60 år.

Vi brugte danske data fra et internationalt studie kaldet Elderly-studiet til undersøgelsen. Alle deltagerne i studiet søgte alkoholbehandlingen, og alle blev spurgt om deres eget mål med behandlingen. I Danmark deltog 341 patienter, og 271 patienter oplyste, hvornår deres forbrug af alkohol var blevet til afhængighed.

Ønsker få et kontrolleret forbrug af alkohol eller stoppe helt

Vores undersøgelse viste, at når deltagerne havde udviklet alkoholafhængighed efter, at de var fyldt 60 år, havde de ved behandlingsstart et ønske om en midlertidig pause i deres forbrug af alkohol for herefter at starte et kontrolleret forbrug af alkohol igen. Deltagere, der havde udviklet en afhængighed af alkohol, før de blev 60 år, havde derimod et behandlingsmål om at stoppe helt med at drikke alkohol. Vi undersøgte desuden, hvorvidt køn, nuværende alder, eller om man var gået på pension eller ej, havde en betydning for valg af mål for behandlingen, men intet af dette synes at spille ind.

Derimod tydede undersøgelsen på, at det havde en betydning for valg af mål med behandlingen, hvorvidt og hvor mange gange man tidligere havde søgt behandling for alkoholproblemer. Det giver god mening, at patienter, der har haft et alkoholproblem fra før de blev 60 år, og dermed både en længere historie med alkoholafhængighed og flere tidligere behandlingsforløb, vælger at have et mål om at være helt afholdende. Dette er fuldstændigt i tråd med tidligere undersøgelser på området.

Samlivsstatus har en betydning

Vi fandt desuden, at samlivsstatus har en betydning for hvilke mål, man har for behandling. Vores undersøgelse peger på, at gifte deltagere, der først har udviklet en alkoholafhængighed efter at være fyldt 60 år, havde tre gange højere sandsynlighed for at vælge midlertidig afholdenhed, end dem der ikke var gift. Dette svarer også til, hvad tidligere undersøgelser på området har vist, hvor mennesker, der har tætte sociale relationer, ikke ønsker at tænke på alkohol, som et problem. Derimod ønsker de at få et kontrolleret forbrug af alkohol.

Så konklusionen på vores undersøgelse på danske borgere, der søgte behandling på en alkoholinstitution og deltog i Elderly-studiet, er, at personer, der havde udviklet en alkoholafhængighed, før de fyldt 60 år, overvejende ønskede at stoppe helt med at drikke alkohol, hvorimod de, der først havde udviklet en alkoholafhængighed efter de var fyldt 60 år, overvejende ønskede en periode md afholdenhed for derefter at få et kontrolleret forbrug af alkohol.

Læs hele artiklen i Nordic Studies on Alcohol and Drugs og Nordens velfærdscenters rapport om ældre og alkohol.

FacebookXLinkedInEmailPrint

Nyckelord

ældre, alkoholbehandling, alkoholbrug

Följ oss på sociala medier: