THC-koncentrationen i beslagtagen hasch har tidigare varit stabil, men analyser från olika europeiska länder visar att värden plötsligt har stigit. Kim Møller skriver om en skiftande cannabismarknad där andelen sinsemilla ökar, vilket ger större ekonomisk vinst för producenterna men som kan vara farligare för brukarna.
Det har efterhånden udviklet sig til en floskel at den cannabis der er på markedet i dag er stærkere end den hippierne røg i 1970’erne. Problemet er på den ene side at vi ikke ved så meget om produkterne fra den gang. På den anden side vil vi helst også undgå at male fanden på væggen i forhold til de produkter der er på markedet i dag. Et nyt studie af THC-koncentrationen i beslaglagt sinsemilla tyder på, at der faktisk er blevet stærkere de senere år.
Sinsemilla betyder ”uden frø” og er den internationale betegnelse for den intensivt indendørs dyrkede cannabis, der i daglig (dansk) tale kaldes skunk. Fra de kriminelles perspektiv er sinsemilla et godt produkt fordi det ikke behøves at smugles over nogen grænser, det kan høstes tre-fire gange om året og der skal en rimeligt lille investering til førend det kan betale sig.
Fra et samfundsmæssigt perspektiv er det anderledes problematisk. Sinsemilla har typisk et højt THC-indhold og et lavt indhold af CBD, som er en anden cannabinoid. Forholdet mellem disse to cannabinoider, eller rettere misforholdet, mellem disse to har indvirkning på de afledte sundhedsskader, i det CBD syntes at have anti-psykotiske egenskaber. Et sinsemilla produkt med lavt CBD indhold vil derfor være relativt billigere end cannabis-produkter som målt på pris på enhed THC. Til gengæld vil det også være mere sundhedsskadeligt for brugeren og indbringende for de kriminelle bagmænd.
Undersøgelser fra en række europæiske lande tyder på at sinsemilla udgør en stigende andel af cannabismarkedet. Vi har ikke noget overblik over de relative markedsandele for de forskellige cannabisprodukter i Skandinavien, men det virker som en logisk udvikling i lyset af den store efterspørgsel på den ene side og besværet med at smugle hash helt fra Marokko, på den anden side.
På Retsmedicinsk Institut har man analyseret THC-indholdet fra sinsemilla-planter, som er beslaglagt fra de største plantager. Disse har hver haft mellem 200 og 1000 planter og over haldelen af stederne boede der en gartner af vietnamesisk oprindelse. Den store skala og indikationen på professionalisme og eventuel menneskesmugling indikerer at dette er et ganske velorganiseret område. De produkter der dyrkes disse steder er da også stærkere end den sinsemilla man hidtil har forholdt sig til ved de skandinaviske domstole. Her har man antaget at sinsemilla indeholder mellem seks og otte procent THC, og hash otte procent.
I den nye undersøgelse findes at den sinsemilla der dyrkes i de største gartnerier er markant stærkere i det den indeholder omkring 12 procent THC. Samtidig viser det sig, ikke overraskende, at der er stor forskel på udbyttet per plante. Professionelt dyrkede planter producerer i gennemsnit 46 gram rygeligt materiale. I dansk retspraksis har man i de seneste par år vurderet en sinsemilla plante til at svare til 80 gram hash. Det lyder voldsomt, men giver god mening det ovenstående taget i betragtning. Et mere overraskende fund fra undersøgelsen er at
THC-koncentrationen i den beslaglagte hash er steget til omkring 12 procent, efter at den i mange år har liget stabilt omkring otte procent. Den hidtidige stabilitet er blevet forklaret med at man i Marokko anvender traditionelle fremstillingsmetoder.
Hvorfor den pludselige stigning? Vi ved det ikke endnu, men kan med nogen ret spørge om de kriminelle kredse er begyndt at fremstille hash af sinsemilla? Det vil give økonomisk mening for dem, men kan have sundhedsskadelige konsekvenser for brugerne. I lyset af at sinsemilla udgør voksende andele af cannabismarkederne i landende omkring Norden kan man befrygte at denne udvikling ligeledes vil komme hertil. Desværre gennemføres der ingen systematiske retsmedicinske undersøgelser af CBD-indhold i cannabis i Norden. Det burde man overveje at indføre.
Kim Møller, lektor i kriminlogi ved Aalborg universitet
Publicerad 19.1.2014
