Tillid og dialog for at forstå og yde hjælp i æresrelaterede konflikter
Sociala insatser
24 sep 2018
I socialt arbejde mod æresrelaterede konflikter er det vigtigt at have blik for områdets kompleksitet og forholde sig sensitivt til det. En respektfuld dialog kan være en forudsætning for at forstå, hvorfor man i bestemte familier handler, som man gør. Og en sådan dialog og relation kan også være forudsætningen for, at man bliver i stand til at yde hjælp og støtte.
VIVE har udarbejdet en rapport, der belyser metoder i det sociale arbejde, der kan anvendes imod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Metoderne kan rette sig imod forskellige målgrupper og forskellige problemstillinger. Der er både forebyggende indsatser og indsatser af indgribende og behandlende karakter. Rapporten viser blandt andet, at forebyggende indsatser sandsynligvis kan gøre en positiv forskel på området.
Baggrund for konflikter og kontrol
I nogle familier – især familier med etnisk minoritetsbaggrund – forekommer der æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det kan dels handle om forsøg på at opretholde normer og praksisser fra oprindelseslande, dels handle om problemer i familier, der er belastede af såvel migrationens udfordringer som af en ofte marginaliseret position i Danmark. De alvorligere æresrelaterede konflikter handler tit om seksualitet, det vil sige om emner som kæresteforhold, valg af ægtefæller og om homoseksualitet. Her udsættes nogle unge for vold og stærk social kontrol. Sådanne unge kan være nødt til at bryde med familie og netværk, hvis de ønsker at slippe bort fra volden og få mulighed for selvbestemmelse.
Identifikation af behov for hjælp og indsats derefter
Metoder i det sociale arbejde på området kan rette sig imod forskellige målgrupper og forskellige problemstillinger. Det er vigtigt at skelne mellem forebyggende indsatser og indsatser af indgribende og behandlende karakter. Forebyggende indsatser kan fx have fokus på styrkelse af forældrekompetencer. Der er dokumentation for sådanne indsatsers generelle positive virkninger, men man ved ikke, om de specifikt kan forebygge æresrelaterede konflikter.
Opbygning af tillid mellem frontmedarbejdere og de unge er af stor vigtighed, når det handler om metoder, der kan bruges til at identificere, hvem der er udsat for fx æresrelaterede konflikter og kan have behov for hjælp. Det er en vigtig konklusion fra undersøgelsen. I forhold til det behandlende arbejde på fx botilbud er det meget vigtigt, at man har blik for de unge brugeres komplekse situation, hvor forholdet til familien ofte både er overordentligt vanskeligt, men samtidig er af meget stor betydning.
Forebyg og gå i dialog
Uanset, at der ikke er stærk dokumentation for forebyggende indsatsers positive virkning i forhold til æresrelaterede konflikter, synes det sandsynligt, at sådanne tiltag kan gøre en positiv forskel på området, da forældrene blandt andet styrkes i at have en støttende dialog med deres børn.
På tværs af forskellige metoder og tiltag er det endvidere vigtigt at have blik for områdets kompleksitet og forholde sig sensitivt hertil. En respektfuld dialog er central, hvis man gerne vil forstå, hvorfor man i bestemte familier handler, som man gør. En sådan dialog og relation kan også være forudsætningen for, at man bliver i stand til at yde hjælp og støtte.
Endelig skal man være opmærksom på de faremomenter, nogle sager kan rumme. Det er både vigtigt, at man ikke overdramatiserer alle sager på området, og at man nøje overvejer de initiativer, man sætter i værk. Her bør frontpersonale kende til og om nødvendigt benytte sig af eksisterende muligheder for sparring og rådgivning.
Metode
Rapporten bygger dels på en større litteraturgennemgang af kilder på engelsk, dansk, svensk og norsk. Her indgår såvel forskningslitteratur som rapporter, evalueringer mv. Da litteraturen på området overvejende er deskriptiv, er den forskningsmæssige dokumentation for de forskellige metoders virksomhed meget begrænset.
Endvidere trækker rapporten på interview med professionelle fra fire forskellige lande. I landene Danmark, Sverige, Norge og Holland er i alt 36 personer blevet interviewet. Det drejer sig dels om 21 praktikere, dels om 15 forskere/forfattere med kendskab til området.