Integrationen er en overset succes
Arbete
28 maj 2018
På en skala fra 0 til 10 ligger integrationen i Danmark på 8, vurderer professor. Flere nydanskere kommer i job, tager en uddannelse og deltager i samfundslivet. Dansk erhvervsliv er meget mangfoldigt. Men de positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer.
Aldrig har så mange nydanskere været i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Flere får en uddannelse. Og kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af.
Den politiske debat har primært fokus på udfordringer og problemer. Senest illustreret med regeringens kamp mod parallelsamfund og integrationsminister Inger Støjbergs (V) opfordring til muslimer om at holde ferie under ramadanen. Politikere fra både rød og blå blok vil hellere tale om stramninger end om de positive sider af integrationen.
”Den politiske debat er kommet i underlig utakt med virkeligheden,” siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, der har fulgt området tæt gennem flere årtier og lavet en stribe undersøgelser om udlændinge og integration.
På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er katastrofe og 10 er super, hvor vil du så placere integrationen i Danmark i dag?
”Vi ligger vel på en 8-stykker. De allerfleste børn går i vuggestue og børnehave. Navnlig kvinderne er buldret frem på de videregående uddannelser, og i de senere år er det også gået stærkt frem blandt mændene. Indvandrere ligger forbløffende højt mht. deltagelse i samfundslivet – herunder foreninger. Det samme gælder tillid til bl.a. det politiske system, politiet og domstolene. Beskæftigelsen så skidt ud i 1990’erne, men er gået kolossalt i vejret siden, også godt hjulpet af arbejdsgiverne. De fleste lever et stille og produktivt liv. Selvfølgelig er der også en række problemer. Der er stadig udfordringer på arbejdsmarkedet. Der er små subkulturer rundt omkring. Og der forekommer diskrimination. Men det meste lykkes,” siger Jørgen Goul Andersen.
Ejerskab til succes efterlyses
Der er fortsat stor forskel på danskernes og indvandrere fra ikke-vestlige landes beskæftigelsesniveau. Specielt kvinder fra lande som Irak, Libanon, Somalia og Syrien har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Flere indvandrere og efterkommere får også en ungdomsuddannelse eller gennemfører en videregående uddannelse. Det har stor betydning for deres videre vej i livet i Danmark. Men der er fortsat en stor gruppe drenge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og er i fare for at ende på sidelinjen.
Det samme med kriminaliteten. Den falder. Det er positivt. Men unge indvandrere og efterkommere er fortsat mere kriminelle end deres jævnaldrende med dansk baggrund. Det kan også fortsat hjælpe at tage navneforandring fra Moustafa til Morten i en del sammenhænge, selv om diskriminationen efter alt at dømme er blevet mindre.
Men problemerne har det med at overskygge den positive udvikling og bidrage til en fortælling om den fejlslagne integration. Den politiske dagsorden er så spændt og stram, at de politiske partier slet ikke har noget ønske om at profilere sig på det kæmpemæssige løft i beskæftigelsen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er sket, samtidig med at de selvsamme partier forsætter med at bevilge millioner af kroner fra talrige puljer til at løfte integrationen.
