Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse på historisk lavt niveau

De seneste år har flere og flere personer med ikke-vestlig baggrund hver morgen taget turen til et arbejde i stedet for til jobcentret.

En ny Momentum-analyse viser, at andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er faldet til det hidtil laveste niveau. I 2019 var 29 procent på offentlig forsørgelse, og det er et markant fald sammenlignet med 2004, som er så langt, statistikken rækker tilbage, og hvor andelen var hele 43 procent.

Udviklingen er gået særligt stærkt siden 2016, hvor 39 procent af de ikke-vestlige indvandrere var på offentlig forsørgelse, og det vækker glæde i Dansk Arbejdsgiverforening.

»Det er grundlæggende positivt, at der har været så god en udvikling de seneste par år. Det har der også været behov for, fordi ikke-vestlige indvandrere og indvandrere generelt er meget overpræsenteret i gruppen på offentlig forsørgelse,« siger Rasmus Brygger, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

I årene omkring 2015 steg antallet af nytilkomne flygtninge i Danmark betragteligt, og i kølvandet på det blev der indgået en ny trepartsaftale, hvor parterne forpligtede sig på at håndtere udfordringen, der blev indført en integrationsgrunduddannelse (IGU), og kommunerne ændrede deres indsats i en mere beskæftigelsesrettet retning. Samtidig har der været vækst i samfundet, og det er i det krydsfelt, at man skal finde forklaringerne på, at kurven har været nedadgående. Det mener Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder i Rockwool Fonden.

»Forklaringen er nok en sammensætning af forskellige faktorer. Der har være en forbedret konjunktur, og et større fokus i kommunerne på at hjælpe ikke-vestlige indvandrere væk fra offentlig forsørgelse,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Det er kommunerne, der har ansvaret for at gøre indvandrerne klar til de danske arbejdspladser, og Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarked- og Borgerserviceudvalg, glæder sig over, at kommunernes forstærkede indsats har virket.

»Kommunerne stod med en enorm udfordring, da tilstrømningen af flygtninge og indvandrere var særlig stor for 5-6 år siden, men vi har virkelig taget arbejdshandskerne på, og det er glædeligt, at vi nu kan se, at indsatsen har båret frugt. Det betyder ikke, at arbejdet er færdigt, men vi må godt glæde os over, at niveauet aldrig har været lavere,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Også i Dansk Arbejdsgiverforening er man klar med roser til kommunerne.

»Virksomhederne har i høj grad været med til at løfte det, men kommunerne har også leveret et godt stykke arbejde i at ændre beskæftigelsesindsatsen og fortjener en stor del af rosen for, at det går bedre. De har virkelig rykket sig og skruet op for den indsats, som, vi ved, virker. Der er stadig mange ting, der kan gøres bedre, men det er bestemt gået i den rigtige retning,« siger Rasmus Brygger.

Flere i beskæftigelse

Momentums analyse viser også, at den lavere andel af offentligt forsørgede skyldes, at de har fået et arbejde. Andelen af lønmodtagere blandt ikke-vestlige indvandrere er nemlig steget fra 37 procent i 2016 til 45 procent i 2019, mens andelen på SU ligger stabilt på 8 procent ligesom andelen, der er selvstændige, på efterløn eller barsels-, og feriedagpenge har holdt sig på 19 procent.

Läs mer