For tyve år siden gik Danmark og Sverige i hver sin retning i flytningespørgsmålet. Nu kan vi se konsekvenserne

Artikeln är skriven av Kirstine Dons Christensen, Zetland

DEBATTERNE OM DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK handler typisk først og fremmest om moral. Er man for eller imod en smykkelov? Er et burkaforbud et slag for oplysningstidens ideal om borgere, der møder hinanden med åbne og ærlige ansigter – eller et angreb på tolerancen over for folk, der er anderledes end én selv? Bør det danske samfund inkludere flygtninge fra krigsramte lande på deres kulturs præmisser – eller er det omvendt deres opgave at gøre arbejdet med at blende ind i det danske samfund, som de selv har opsøgt?

Nu, med udgivelsen af en ny rapport, har den moralske udlændingepolitiske debat fået et solidt skud fakta. Forskerne har fulgt flygtningebørn, der kom til Danmark, Norge, Sverige eller Finland fra 1986 til 2005 i løbet af et årti fra 2005 til 2015, for at se, hvordan det gik med at komme i arbejde, i uddannelse og deres sundhed. Konklusionen kan siges rimelig kort, som Signe Smith Jervelund, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, og som er en af de mange forskere, der har været med til at lave rapporten, gør det i en telefon: “Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det,” siger hun, “så er det sådan, at når man kigger på, hvordan flygtningebørn- og unge klarer sig i Danmark i forhold til de andre nordiske lande, så falder de dårligere ud.”

På næsten alle parametre, er det de flygtninge, der fandt vej til Danmark, som klarer sig dårligst. For bare at nævne ét opsigtsvækkende tal: I Danmark har unge mandlige flygtninge 69 procent større risiko for tidlig død end i Sverige. I Danmark, hvor udlændingepolitik har afgjort valg de seneste 20 år, går flere af rapportens konklusioner lige i hjertet på det, der altid diskuteres, når der diskuteres udlændingepolitik: Er den danske hardliner-strategi den rigtige?

RAPPORTEN SAMLER DE VIGTIGSTE HOVEDFUND fra et stort nordisk forskningsprojekt, der er finansieret med 30 millioner norske kroner. Den er også imponerende omfattende, og i telefonen hjælper Signe Smith Jervelund mig med i en nålestiksmanøvre at finde nogle af de mest bemærkelsesværdige resultater frem. Så lad os nappe en liste af nogle vigtige tal:

31 procent af flygtningene i Danmark er hverken i praktik, arbejde eller under uddannelse som 30-årige

En af de mest interessante indikatorer i rapporten er det, der kaldes for NEET-gruppen. Forkortelsen står for “not in education, employment or training” og dækker over den gruppe af unge flygtninge, som altså ikke er i arbejde, under uddannelse eller i praktik. Det er dem, som nogle politikere ville sige, der ikke deltager i det danske samfund. I Danmark befinder 31 procent af de 30-årige kvindelige og mandlige flygtninge sig i gruppen. Til sammenligning gælder det kun for 18 procent af kvinderne i Norge og 17 procent af mændene. I Sverige gælder det 25 procent af kvinderne og 23 procent af mændene.

39 procent af de 30-årige mandlige flygtninge er i arbejde i Danmark

Et af de mest politisk betændte spørgsmål i integrationspolitikken drejer sig om forsørgelse. Er det ret og rimeligt, at det danske velfærdssamfund skal forsørge flygtninge, der ikke kommer i job? Svaret for langt størstedelen af partierne i Folketinget er nej, og netop derfor er det danske integrationssystem også i sin essens jobrettet. Et af den forrige regerings prestigeprojekter var indførelsen af integrationsydelsen (der er lavere end kontanthjælpen) samt en række forskellige forsøg på at gøre systemet mere jobrettet – blandt andet blev det besluttet, at flygtninge og som udgangspunkt skulle betragtes som jobparate i stedet for omvendt.

Forskerne har sammenlignet, hvor mange flygtninge der i perioden 2005-2015 er kommet i arbejde, når de er fyldt 30 år. Danmark underpræsterer ret markant. 39 procent af de 30-årige mænd er i arbejde i Danmark. I Norge gælder det for 51 procent. For de 30-årige kvinder er 27 procent i arbejde, i Norge gælder det for 40 procent. Sverige klarer sig kun et par procentpoint dårligere end Norge.

50 procent af de 30-årige somaliere er hverken i arbejde eller under uddannelse

Okay, så de danske flygtninge klarer sig dårligere end dem i Sverige, Norge og Finland. Rapporten har ikke undersøgt årsagerne til bunds, men Signe Smith Jervelund og resten af forskerne har flere hypoteser (som vi kommer til). Én af de oplagte bliver dog afmonteret i rapporten. Der er, viser meget integrationsforskning, ret stor forskel på, hvordan flygtninge klarer sig, hvis man ser på, hvor de kommer fra. Somaliere som gruppe klarer sig for eksempel typisk skidt i integrationsstatistikkerne. Så kunne forskellen mellem de nordiske lande skyldes, at vi i Danmark har flere flygtninge fra Somalia? Ikke umiddelbart, siger Signe Smith Jervelund. “Kommer man fra Somalia, så har det stor betydning, hvilket nordisk land du kommer til, i forhold til uddannelse og i forhold til arbejdsmarked og i forhold til sundhed,” siger hun.

Tallene viser, at 50 procent af de 30-årige somaliske flygtninge i undersøgelsen befinder sig i gruppen, der ikke er under uddannelse eller i arbejde, mens det gælder for 47 procent i Sverige og kun 37 procent i Norge. Også når det gælder flygtninge fra Irak, Iran og Afghanistan, har flygtninge i Danmark større tendens til at være uden for arbejdsmarkedet og uden uddannelse.

Läs hela artikeln på Zetlands hemsida