Fart på integrationen
Migration & utveckling
11 sep 2017
I løbet af de seneste par år er hastigheden, hvormed flygtningene træder ind på arbejdsmarkedet, øget betragteligt. Det kan kommunerne og virksomhederne godt være stolte af – også selvom udfordringerne med at få flygtninge i job fortsat er meget store.
Tekst af Lasse Vej Toft, konsulent i KL’s Analyse- og makroenhed.
I løbet af to år er der sket en tredobling i andelen af flygtninge*, som er i job eller uddannelse et år efter de har fået opholdstilladelse. Der er imidlertid tale om en stigning fra 5 til 15 procent. Efter et år er der således fortsat en stor udfordring for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. De forbedrede resultater ses dog også for flygtninge, der har haft opholdstilladelse i henholdsvis to og tre år, jf. figur 1 i bilaget.
Ambitiøst mål nær opfyldelse
Med trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration blev der opsat et ambitiøst mål om, at halvdelen af flygtningene skulle være i job efter tre år. Og målet nærmer sig sin opfyldelse. Blandt flygtninge, der fik opholdstilladelse i 2014 var 44 procent uden offentlig forsørgelse tre år senere. Fortsætter udviklingen som hidtil vil målet være opfyldt til næste år.
Samarbejde med virksomheder
Siden indgåelsen af topartsaftalen i foråret 2016 om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, har jobcentrene arbejdet intensivt med at indrette sig og tilrettelægge en indsats, der understøtter kravet om en tidlig og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats.
Virksomhedsforløbene sker oftest sideløbende med danskundervisning og andre relevante tilbud med videre, der understøtter, at flygtningene får de nødvendige kompetencer og fokus på job, så de kommer i job.
Ikke bare jobcentrene, men også virksomhederne har taget et stort ansvar for, at integrationen skal lykkes – og har investeret massivt i at sikre, at flygtningene kommer ud på virksomhederne.
Mange flere flygtninge kommer ud på virksomhederne i dag end tidligere. I 2013 var der cirka 3.700 forløb med virksomhedspraktik eller løntilskud, hvor flygtningene kom ud på virksomhederne og dermed tættere på ordinære job. I det senest år er antallet af disse virksomhedsrettede forløb øget til mere end 28.000. Udviklingen har krævet en stor indsats af jobcentrene og stor velvilje af virksomhederne.
Resultaterne er det vigtige
Ud over den store stigning i antallet af flygtninge i praktik og løntilskud, er der med udgangen af juli 2017 også oprettet 772 integrationsgrunduddannelsesstillinger (IGU) på tværs af kommunerne. IGU’en varer to år og sidestilles med et ordinært job. Den blev indført i foråret 2016 i forlængelse af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration og veksler imellem lønnet praktik og uddannelse og aflønnes efter satser for EGU-elever inden for gældende overenskomst.
