Få overblik over lovgivningen på integrationsområdet
Arbete, Bostad, Ensamkommande unga, Migration & utveckling, Utbildning
6 apr 2017
KL tilbyder kurser 6 steder i landet, hvor du kan få et overblik over de gældende regler i integrationslovgivningen for voksne flygtninge.
I sommeren 2016 trådte en lang række nye regler i kraft på integrationsområdet. Nye flygtninge skal anses som jobparate og skal i virksomhedsrettet tilbud senest efter en måned, integrationsprogrammet er forkortet til et år, men kan forlænges i op til fem år og der er indført en hel ny lov om integrationsgrunduddannelse (IGU).
KL udbyder 6 lovkurser i maj og oktober, hvor medarbejdere i kommunerne kan få et grundlæggende overblik over gældende lovgivning på integrationsområdet og blive opdateret på implementering af sommerens lovændringer.
Målgruppen for lovkurserne
Målgruppen for kurset er primært nye medarbejdere, sagsbehandlere og jobkonsulenter, der arbejder med integrationsindsatsen for voksne flygtninge og familiesammenførte i en kommune eller organisation. Kurset henvender sig også til andre, der har brug for at kende de lovgivningsmæssige rammer eller et brush-up.