Kunskapsbank för forskning och erfarenhetsutbyte inom integrationsområdet i Norden

Benchmarking- og effektivitetsanalyse på integrationsområdet

Arbete

29 mar 2017

Det er svært for kommunerne at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i job. Nogle kommuner har dog betydeligt større succes end andre. Samtidig varierer kommunernes udgifter til de første tre års integrationsperiode betragteligt, uden at man dog med sikkerhed kan se en sammenhæng mellem ressourceforbruget og den opnåede succes.

Forskel på jobsucces i integrationsprogrammet

I de første tre år flygtninge og familiesammenførte opholder sig i Danmark, skal de følge et lovbestemt integrationsprogram. Men der er stor forskel på, hvor stor succes kommunerne har med at hjælpe flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse i den periode.

I gennemsnit varer det 123 uger, inden de nytilkomne opnår beskæftigelse af minimum 13 ugers varighed. I den femtedel af kommunerne, der har størst beskæftigelsesmæssig integrationssucces, kommer udlændinge under integrationsprogrammet imidlertid i gennemsnit 7 måneder hurtigere i beskæftigelse end i den femtedel af kommunerne, der har mindst integrationssucces.

To tredjedele af kommunerne adskiller sig ikke statistisk set fra hinanden i forhold til, hvor godt de klarer integrationsopgaven, når der er korrigeret for forskelle på jobmarkederne i kommunerne og de nytilkomnes karakteristika med hensyn til køn, alder, opholdsgrundlag, oprindelsesland, helbredstilstand og familieforhold.

Forskel på udgifter til integrationsprogram

Analysen af kommunernes udgifter til integrationsprogrammet viser endvidere, at kommunerne gennemsnitligt bruger omkring 80.000 kr. om året til danskundervisning, vejledning og opkvalificering mv. pr. person under integrationsprogrammet. Den gennemsnitlige årlige udgift dækker imidlertid over betydelige variationer mellem kommunerne, idet den gennemsnitlige udgift pr. person svinger fra omkring 45.000 kr. til omkring 150.000 kr.

Analysen kan ikke vise, at der er en sammenhæng mellem kommunernes ressourceforbrug og deres integrationssucces. Lave udgifter kan fx skyldes, at kommunen har prioriteret at bruge relativt få penge på aktiviteter for de nytilkomne, mens de er i integrationsprogrammet. Men det kan også skyldes, at de kommuner, der har succes med at få de nye borgere i beskæftigelse, før integrationsprogrammet er slut, netop af denne grund får lavere udgifter til integrationsprogrammet. Den svage sammenhæng mellem udgifter og jobsucces kan også skyldes, at udgifterne kan være rettet mod andre former for integrationssucces end opnåelse af beskæftigelse.

Baggrund

Kommunerne står over for en stor opgave med at integrere udlændinge, herunder at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet i beskæftigelse. Kommunerne har også meget forskellige vilkår for at opnå succes. Kommunerne har samtidig frihedsgrader til at prioritere og løse integrationsopgaven på forskellig vis, og benchmarkinganalyser kan være en vej til at identificere, hvilke kommuner der opnår den største effekt af indsatsen under hensyntagen til, at kommunernes rammebetingelser er forskellige

Altså kommuner, som andre kommuner potentielt har mulighed for at lære af, hvis de har ambitioner om at opnå en større effekt af indsatsen. Men en ting er, hvor stor succes kommunerne har med at få flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse, noget andet er, hvor mange penge de bruger på opgaven. Hvis benchmarkinganalyser skal kunne sige noget om, hvor effektive kommunerne er, er det væsentligt også at afsøge mulighederne for at koble benchmarkinganalyser med udgifter til indsatsen.

Formålet med denne undersøgelse er at analysere kommunernes succes med at få 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven i beskæftigelse, samt om en eventuel succes afhænger af, hvor mange penge kommunen bruger på integrationsprogrammet.

Metode

Benchmarkinganalysen af kommunernes succes med at få flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet i beskæftigelse er baseret på individbaserede registeroplysninger om alle nytilkomne 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte i perioden 2008-2015. Succeskriteriet er, hvor hurtigt flygtninge og familiesammenførte kommer i ordinær beskæftigelse af minimum 13 ugers varighed regnet fra tidspunktet for opholdstilladelse. I analysen kontrolleres for en bred vifte af karakteristika ved de nytilkomne udlændinge og det lokale arbejdsmarked.

Analysen inddrager desuden data på kommuneniveau om kommunernes udgifter til personer under integrationsprogrammet. Disse korrigeres for forskelle i kommunale rammebetingelser og kædes i en effektivitetsanalyse sammen med den opnåede succes med at få flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet i beskæftigelse.

I forhold til analysens metodiske formål om at afsøge mulighederne for at koble benchmarkinganalyser med udgifter til indsatsen peger undersøgelsen blandt andet på, at hvis det kan blive muligt at tilvejebringe omkostningsdata på individniveau – som er sammenlignelige mellem kommuner – vil de kunne medføre en stor forbedring af denne type analyser.

Läs mer på KORAs hemsida

FacebookXLinkedInEmailPrint

Följ oss på sociala medier: