Nordiskt samarbete om integration och inkludering

Almedalen 2023: Overser de nordiske lande oplagte resurser til at afbøde manglen på arbejdskraft?

Integration, Arbete

18 jun 2023

Flere centrale sektorer i de nordiske lande har problemer med at skaffe arbejdskraft. Problemet er voksende. Hvor meget vil en forandret tilgang fra arbejdsgiverne til ansættelsen af udlandsfødte afhjælpe problemet? Nordens velfærdscenter er medvært ved paneldebat i Almedalsugen i slutningen af juni.

Årets Almedalsuge i Visby på Gotland er lige rundt om hjørnet. Tirsdag 27. juni åbner folkemødet, og det fortsætter frem til lørdag 1. juli.

Nordens telt har fuldt program de to første dage og vil præsentere debatter og vinkler på en lang række af de store temaer, som Nordisk Ministerråd arbejder med i Vision 2030. Man finder Nordens telt på Strandvägen 4, Strands veranda, Wisby Strand – og man kan bladre gennem programmet her.

Nordens velfærdscenter er sammen med forskningsinstitutionen Nordregio vært for en panelsamtale, der finder sted i teltet onsdag 28.6 kl. 10.

Her vil Åsa Hildestrand fra Nordregio moderere en samtale om den voldsomme mangel på arbejdskraft, der nu og i nær fremtid rammer centrale sektorer i de nordiske samfund.

Gemmer der sig rent faktisk en del af løsningen i udkanten af de nordiske arbejdsmarkeder? Hvad skal der til for, at arbejdsgiverne over en bredere kam inddrager og ansætter arbejdsløse udlandsfødte? Hvor meget vil en ny tilgang til integration og modtagelse af flygtninge på arbejdsmarkedet kunne afhjælpe manglen på arbejdskraft? Og hvad kan de nordiske lande lære af hinanden på det punkt?

Paneldeltagerne er:

  • Ahmed Abdirahman, The Global Village og Nordic Migrant Expert Forum
  • Malpuri Groth, Sveriges Kvinnoorganisationer
  • Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København
  • Erika Löfgren, UNHCR
  • Magnus Larsson, McDonalds, Visby
  • Jane Sandberg, rekryterings- och bemanningsenheten, Region Gotland

Læs mere i Almedalsveckans program

Og se Nordregios arrangementer her

FacebookXLinkedInEmailPrint

Följ oss på sociala medier: