Nordic co-operation on integration and inclusion

Paneldebat på Almedalen: Sprogkvalifikationer må ikke være afgørende

Work, Education, Immigration & development, Integration

17 Aug 2023

Mangel på arbejdskraft er allerede et problem, og det vokser. Kan en mere åben tilgang fra arbejdsgiverne til at ansætte ledige indvandrere dæmme op for problemet? Det var spørgsmålet under et velbesøgt debatarrangement i Nordens Telt under årets Almedalsvecka.

Spørgsmålet om sprogkundskaber må ikke overtage integrationsdebatten, sagde Ahmed Abdirahman, grundlægger af Järvaveckan og medlem af Nordic Migrant Expert Forum, under årets Almedalsveckan, der fandt sted i Visby på Gotland i slutningen af juni.

Ahmed Abdirahman, grundlægger af Järvaveckan, under paneldebatten i Visby.
Ahmed Abdirahman, grundlægger af Järvaveckan, under paneldebatten i Visby.

“Der er en selvtilfredshed i Sverige, hvor vi hævder, at vi er så tolerante. Men det er ikke sandt,” sagde han under paneldebatten, som Nordens Velfærdscenter var medvært på i Det Nordiske Telt.

Overskriften var de problemer med at skaffe arbejdskraft, som allerede har vist sig i de nordiske lande, og som vil vokse de kommende år. I hvor høj grad vil en forandret tilgang fra arbejdsgiverne til indvandrede medborgere kunne afhjælpe problemet?

“Det er på tide, at erhvervslivet virkelig ser mulighederne og omfavner mangfoldighed og inklusion. Det er afgørende for økonomien og vores velstand. Men der er forhindringer”, sagde Ahmed Abdirahman.

Sprog og tøj som barrierer

Han pegede på en ny undersøgelse af små og mellemstore virksomheder i Sverige, som Järvaveckan Research har lavet for nylig.

Næsten halvdelen af de adspurgte ledere mener i undersøgelsen, at sprogkundskaber og særlig påklædning hos ansøgere – som fx tørklæder eller religiøse attributter – giver mindre lyst til at ansætte.

Det velbesøgte debatarrangement i det Nordiske Telt havde også Magnus Larsson, direktør og ejer af to McDonald’s-restauranter i Visby, i panelet.

Varig tilknytning

Han er gennem en årrække gået særligt efter at ansætte unge medarbejdere med udenlandsk baggrund. Han mente på linje med Ahmed Abdirahman, at andre faktorer end sproglige kvalifikationer bør være afgørende for ansættelser.

Men, understregede Magnus Larsson, McDonald’s i Visby opmuntrer til, at medarbejderne går på sprogskole og sørger også for, at skolegangen passes ind i vagtplanen. For sproget er en afgørende faktor, når målet er ”rigtige” job og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Åsa Ström Hildestrand fra det nordiske forskningscenter Nordregio modererede debatten, som desuden talte Erika Löfgren fra UNHCR i panelet og Jane Sandberg fra rekryterings- och bemanningsenheten, Region Gotland.

For få tilbud til kvinder

Malpuri Groth, vicegeneralsekretær i Sveriges Kvinnoorganisationer, pegede desuden på, at der er en kønslig skævhed i den indsats, der finder sted for at facilitere adgangen for indvandrere til arbejdsmarkedet i Sverige.

Der eksisterer langt flere og langt mere effektive tilbud at få i mandsdominerede brancher, bemærkede Malpuri Groth blandt andet.

Fotos: Becka Knutsson – på fotoet i toppen af artiklen ses Erika Löfgren, Senior Durable Solutions Associate hos UNHCR og Magnus Larsson, direktør for McDonald’s i Visby.

Jane Sandberg fra rekryterings- och bemanningsenheten, Region Gotland, direktør for McDonald’s Visby, Magnus Larsson, samt medlem af Nordic Migrant Expert Forum, Ahmed Abdirahman, under paneldebatten i Visby.
Erika Löfgren fra UNHCR i midten i samtale med  Magnus Larsson fra McDonald’s i Visby (th) og medlem af Nordic Migrant Expert Forum, Ahmed Abdirahman.
Seniorrådgiver Kaisa Kepsu fra Nordens Velfærdscenter ved arrangementet i Nordens Telt under Almedalsveckan 2023.
Fra venstre Åsa Ström Hildestrand fra Nordregio, Ahmed Abdirahman, The Global Village og Nordic Migrant Expert Forum, Erika Löfgren, UNHCR, Magnus Larsson, McDonalds, Visby, Jane Sandberg, rekryterings- och bemanningsenheten, Region Gotland, Malpuri Groth, Sveriges Kvinnoorganisationer samt Kaisa Kepsu fra Nordens Velfærdscenter i Helsinki.
Hele panelet: fra venstre moderator Åsa Ström Hildestrand fra Nordregio, Ahmed Abdirahman, The Global Village og Nordic Migrant Expert Forum, Erika Löfgren, UNHCR, Magnus Larsson, McDonalds, Visby, Jane Sandberg, rekryterings- och bemanningsenheten, Region Gotland, Malpuri Groth, Sveriges Kvinnoorganisationer samt Kaisa Kepsu fra Nordens Velfærdscenter i Helsinki.

 

 

 

FacebookXLinkedInEmailPrint

Follow us on social media: