Nordic co-operation on integration and inclusion

Indvandrere med universitetsuddannelse giver samfundsøkonomisk overskud

Education, Integration

25 Sep 2023

Ny rapport fra Rockwool Fonden dokumenterer en sammenhæng mellem uddannelsesniveau blandt indvandrere og øget indtjening over tid. Og løngevinsterne mere end opvejer statens omkostningerne til studierne.

Indvandrere, der består eksamen til en længerevarende uddannelse, opnår store løngevinster sammenlignet med dem, der havner på de kortere uddannelser.

Det viser en ny rapport fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Rapporten er baseret på registerdata og omfatter godt 3.000 indvandrere mellem 18-34 år, der gik til danskeksamen for at få adgang til universitetet i perioden 2004 til 2017.

Analysen viser, at indvandrere med bestået eksamen otte år senere har i gennemsnit 48.000 kr. mere i årsindtægt sammenlignet med gruppen, der opgav eksamen og i stedet gik efter en korterevarende uddannelse.

Læs hele rapporten her

Samfundsøkonomisk overskud

”Resultaterne peger på den ene side på, at der kan være gevinster at hente ved at fokusere på uddannelse til voksne indvandrere som en løftestang til at øge deres produktivitet og mindske deres efterslæb på arbejdsmarkedet”, hedder det i rapporten, som forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt står bag.

”Men samtidig peger resultaterne på det dilemma, at mens der fremover særligt ventes mangel på folk med kortere uddannelser, er gevinsten af de lange uddannelser større”, skriver fonden.

Rapporten peger på, at der er et kontant overskud i at investere i længerevarende uddannelse til indvandrere.

”Der er et samfundsøkonomisk overskud af at få adgang til universitetet på omkring 12.000 kr. per indvandrer”, hedder det i rapporten.

FacebookXLinkedInEmailPrint

Follow us on social media: