Nordens Velfærdscenter er en institution i Nordisk Ministerråds social- og sundhedssektor. Vores opgave er at bidrage til udviklingen af indsatser på velfærdsområdet i Norden. Det gør vi ved at udarbejde aktuel viden. Med udgangspunkt i denne viden, forslår vi både politiske og praktiske forbedringer.
Vores resultater bruges som grundlag for politiske beslutninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau i de fem nordiske lande samt Åland, Grønland og Færøerne.
Fælles for landene i Norden er, at vores samfund bygger på en stærk velfærdsmodel. Vi har en social kontrakt med demokratiske institutioner, som nyder stor tillid hos medborgerne. Samfundet tager et stort ansvar for at garantere alle mennesker tryghed på lige vilkår. Omfanget af den sociale kontrakt er det, som kan siges at adskille Norden fra andre regioner.
Nordens Velfærdscenter skaber mødesteder, samler ekspertise, bygger netværk, formidler viden og erfaringer i form af gode eksempler og anbefalinger til beslutningstagere – samtidig med, at vi er bro mellem forskning og praktik.
Da de nordiske velfærdssystemer har mange ligheder, kan vi lære af hinanden. Når vi udarbejder den seneste viden inden for at område og sammenligner med, hvordan det ser ud i de forskellige lande, ser vi navnlig på, hvordan andre kommuner eller organisationer har løst et vanskeligt spørgsmål.
Kan den nordiske nabo lære noget af, hvordan et andet land har løst en udfordring? I givet fald er det Nordens Velfærdscenters opgave at fortælle om det og inspirere til, hvordan andre kan tackle en udfordring og finde en løsning. På denne måde formidler Nordens Velfærdscenter viden, samtidig med at vi tilbyder konkrete værktøjer til, hvordan man faktisk kan gøre.