Smagstilsætninger en ledende årsag til unges start på brugen af e-cigaretter

Derudover har de unge også en opfattelse af, at e-cigaretter med eksempelvis smag af frugt er mindre sundhedsskadelige, end e-cigaretter med smag af tobak. Derfor vil restriktioner og reguleringer for smagstilsætninger i e-cigaretter og e-væsker højst sandsynlig få en betydning for de unges brug af produkterne.

I vores nye rapport Smagstilsætningers betydning for brug af snus og e-cigaretter – med fokus på unge og Norden, har vi taget udgangspunkt i noget af den forskning som findes på området.

– De artikler vi har fundet relevante om emnet, bygger på amerikanske data, men det giver os anledning til at tro, at de samme problematikker kan være gældende for de nordiske unge. I de nordiske lande ser vi generelt et højere forbrug af snus og e-cigaretter blandt de yngre aldersgrupper end for gennemsnittet blandt alle aldersgrupper, fortæller Nadja Frederiksen, projektleder ved Nordens Velfærdscenter.

Island har Nordens højeste forbrug af e-cigaretter

Norge og Sverige har nogle af Nordens laveste prævalenser for daglig tobaksrygning, men til gengæld er prævalenserne for daglig brug af snus høje. Snus er især et foretrukket tobaksvalg blandt mænd.

– E-cigaretter er et nyere produkt på markedet i Norden, og ikke alle landene har systematiske data om brugen af dem. Dataene begynder dog langsomt at komme, og flere steder bliver spørgsmål om brug af e-cigaretter en integreret del af de borgerundersøgelser, som landene laver, beretter Frederiksen.

Af de tilgængelige data for de nordiske lande, ser det ud til, at det højeste forbrug af e-cigaretter er i Island. Her viser nye tal, at andelen af mænd og kvinder (total) (18+ år) som anvender e-cigaretter dagligt, er 4,8 procent.

Behov for systematiske data om brugen af snus og e-cigaretter

Snus og e-cigaretter er generelt set med til at øge den samlede andel af nikotinafhængige i Norden, og særligt bland de unge er produkterne populære. Der er derfor løbende brug for at generere ny nordisk viden og evidens om brugen af produkterne, blandt andet med fokus på smagstilsætninger, som kan bruges i en strukturel og forebyggelsesmæssig sammenhæng. Derfor foreslås følgende i rapporten:

• At alle nordiske lande indsamler systematiske data om brugen af både snus og e-cigaretter på lige fod med tobaksrygning, så det bliver muligt at følge udviklingen i forbruget.
  • Hvor stor en andel anvender produkter med smagstilsætninger?
• At der forskningsmæssigt kigges på, hvor stor en indvirkning smagstilsætninger har på nordiske unges start/brug af snus og e-cigaretter.
  • Hvad er de unges opfattelse af snus og e-cigaretter med smag?
• At man på tværs af de nordiske lande jævnfører effekterne på baggrund af national lovgivning vedrørende e-cigaretter.
  • Hvilken betydning har eksempelvis Finlands forbud mod salg af smagstilsatte e-cigaretter og e-væsker for de unges brug af produkterne?

Smagstilsætningers betydning for brug af snus og e-cigaretter (Nordens välfärdscenter, 2019)

The significance of flavour additives in the use of moist snuff and e-cigarettes (Nordic Welfare Centre, 2019)