Fuldført
Støtte og opfølgning til børn født med prænatal alkohol- og rusmiddeleksponering – i et nordisk perspektiv
Folkesundhed
Nordens Velfærdscenter koordinerer et nordisk projekt med fokus på støtte og opfølgning til børn født med alkohol- og rusmiddeleksponering under graviditeten.
En fødselsskade forårsaget af alkohol- og rusmiddeleksponering under graviditeten varer hele livet, men der kan være stor forskel på, hvor svær fødselsskaden er, og hvilke konsekvenser det har for den enkelte.
Spektret for fødselsskader forårsaget af alkohol- og rusmiddeleksponering under graviditeten er bredt, og kan variere fra milde til svære skader. Det er ikke alle symptomer i spektret som udelukkende relaterer sig til alkohol og rusmidler. Det kan derfor være vanskeligt at diagnosticere personer med fødselsskader forårsaget af alkohol- og rusmiddeleksponering under graviditeten, da det afhænger af mange faktorer, og specialiseret viden i sundhedsvæsenet. Men uden den rette diagnose, kan det vanskeliggøre mulighederne for at få den rette støtte og opfølgning i systemet, som den enkelte har brug for, og som kan have stor betydning på den enkelte og dennes families liv.
Dette projekt er en fortsættelse af det arbejde, som blev lavet i projektet Brug af alkohol og andre rusmidler under graviditet – i et nordisk perspektiv, med fokus på graviditetsperioden.
Projektmål og målgruppe
Målet med projektet er følgende:
- At udvikle en rapport med anbefalinger til de nordiske lande under temaet Støtte og opfølgning til børn født med prænatal alkohol- og rusmiddeleksponering. Vi vil blandt andet berøre emnerne:
- Viden i sundhedsvæsenet
- Diagnosticering
- Støtte og opfølgning.
Projektets primære målgruppe er politikere og embedsmænd, men projektet henvender sig også til forskere, klinikere og øvrigt relevant sundhedspersonale, frivillige organisationer og andre tjenesteleverandører for hvem arbejdet er relevant.
Resultater
Rapporten How to strengthen the focus on children affected by prenatal alcohol exposure to help them lead a good life? A Nordic report with recommendations blev publiceret i september 2022.
Rapporter
Folkesundhed
9 sep 2022
How to strengthen the focus on children affected by prenatal alcohol exposure to help them lead a good life?
The primary focus of this report is the post-pregnancy period and the support and follow-up for children born with prenatal alcoho [...]
Folkesundhed
23 apr 2020
Identifying use of alcohol and other substances during pregnancy – A Nordic overview
This report gives an overview of the use of alcohol, tobacco and other substances among pregnant women in the Nordic countries and [...]