Er det slut med dansk ungdomsdruk?

Alkoholkulturen i Danmark bliver diskuteret vidt og bredt, efter regeringen i foråret 2022 er kommet med et forslag om, at unge skal være 18 år for at købe alkohol. Det har sat gang i en debat om ikke blot unges, men også voksne og ældres alkoholforbrug.

Alkohol & Samfund har sammen med 25 andre større interesseorganisationer igennem længere tid presset på, for at få en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol, som mindsker alkoholforbruget og udsætter debutalderen. Derudover har Sundhedsstyrelsen i foråret 2022 udgivet nye anbefalinger til danskerne om alkoholindtag. Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen, at unge under 16 år ikke drak alkohol – nu gælder den anbefaling for unge under 18 år, mens unge mellem 18 og 25 år skal være særligt varsomme med deres alkoholindtag. Ifølge Sundhedsstyrelsen, skyldes opdateringen af anbefalingerne, at der i løbet af de seneste 10 år er offentliggjort flere undersøgelser med ny og opdateret viden om helbredseffekterne af alkohol. Læs mere om Sundhedsstyrelsens udmelding her.

Men danske unge er langt fra at overholde de nye retningslinjer fra Sundhedsmyndighederne. Når danske unge første gang drikker alkohol, er de yngre end unge fra andre europæiske lande, og de drikker både oftere og større mængder ad gangen, viser en rapport fra European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs. Samtidig er Danmark blandt de lande i Europa, hvor unge har lettest ved at købe alkohol.

Selvom der de senere år har været konstateret et fald i børn og unges alkoholforbrug i Danmark, viser de nyeste opgørelser, at den positive udvikling er vendt. Forbruget er stagneret for unge piger, mens der ses en lille stigning blandt 15-årige drenge.

Ét dødsfald hver måned

Et højt alkoholforbrug blandt unge har mange akutte konsekvenser som uønsket sex, ulykker og i yderste konsekvens dødsfald. Et nyere dansk studie fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at over en 10-årig periode fra 2010 til 2019, var der i gennemsnit ét dødsfald hver måned, hvor alkohol var indblandet, blandt unge i alderen 15-25 år

På længere sigt er konsekvensen af et højt alkoholforbrug, at man kan udvikle et uhensigtsmæssigt drikkemønster, som primært handler om at blive beruset frem for at nyde alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan en tidlig debut og et højt alkoholforbrug øge risikoen for senere i livet at udvikle alkoholproblemer og afhængighed – og det kan lede til alkoholrelaterede sygdomme og cancer.

Ud over de alvorlige skader danske unges høje alkoholforbrug medfører, bliver det i højere grad debatteret, hvordan alkoholkulturen både er inkluderende, men også ekskluderende. 54 procent af danske unge har oplevet et drikkepres, hvor de er blevet spurgt, om de vil have alkohol, selvom de har sagt nej tak. Læs mere om unges alkoholvaner i Kræftens Bekæmpelses publikation her.

Uddannelsesinstitutioner og kommuner er i gang med en kulturændring, hvor intro- og studieture ikke absolut inkluderer alkohol. Men de efterspørger hjælp af strukturelle rammer og herunder en højere aldersgrænse for salg af alkohol.

Aldersgrænse kan ikke stå alene

Alkohol & Samfund og en lang række andre interesseorganisationer ser en 18-års aldersgrænse som det vigtigste redskab til at ændre på unges alkoholforbrug i Danmark, og derfor håber vi også, at regeringen kan finde flertal for forslaget. En højere aldersgrænse kan dog ikke stå alene, men vil være en afgørende forudsætning for, at andre gode initiativer til at skabe en sundere festkultur hos danske unge, kan lykkes. Derfor opfordrer vi Regeringen til flere tiltag såsom at stoppe markedsføring af alkohol på sociale medier. På bare fire år har Alkohol & Samfund klaget over mere end 100 ulovlige opslag, og det var kun en lille mængde. Priserne på alkohol bør også sættes op. Det er stadig alt for billigt, når man eksempelvis kan købe fire øl for det samme som én liter mælk.

Desuden har Alkohol & Samfund lavet mystery shopping gennem fire år og afsløret, at unge under den pågældende aldersgrænse i op til 75 procent af købstilfældene bliver solgt alkohol ulovligt. Læs rapporten ”Solgt ulovligt” her. Derfor forventer Alkohol & Samfund også, at der i forbindelse med igangværende forhandlinger bliver vedtaget, at der afsættes flere ressourcer og midler til at gennemføre mystery shopping – uagtet hvilken aldersgrænse Folketinget bliver enige om.

Vi skal også fortsætte med at debattere alkoholkulturen blandt unge. Det er især en debat, som forslaget om en 18-årsaldersgrænse har sat i gang.

Mangler politisk flertal

Regeringen har for øjeblikket ikke flertal for deres forslag om en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol, men de konkrete forhandlinger skal til at gå i gang, som en del af forhandlingerne på forebyggelsesområdet.

Lige nu ønsker Socialdemokratiet, Enhedslisten og Radikale en 18-års aldersgrænse mens et andet støtteparti, Socialistisk Folkeparti, står uden for. Den borgerlige blok i Folketinget er som udgangspunkt imod en højere aldersgrænse og begrunder det med, at unge skal vises tillid til, at de kan tøjle et alkoholforbrug og at unge alligevel vil finde en smutvej.

Både den borgerlige blok, men også Socialistisk Folkeparti – og for den sags skyld samtlige ungdomspolitiske partier – ønsker i stedet en ny differentieret aldersgrænse, hvor unge på 16 år kan købe alkohol, men med en lavere alkoholprocent på for eksempel 7-8 procent. Alkohol & Samfund advarer dog imod den model, for omkring 60 procent af unge køber allerede i dag alkohol under den procentgrænse. Danske unge har stadig en fuldskabsorienteret kultur – de drikker for at blive fulde – hvilket en sænkning af alkoholprocentgrænsen ikke vil gøre nogen forskel.

De ungdomspolitiske partier har desuden argumenteret, at unge bør vises mere tillid, for unge i dag drikker generelt mindre end de voksne, som nu vil indføre en ny, højere aldersgrænse.

Alkohol & Samfund presser stadig på for, at flere partier bakker op om regeringens forslag, og uanset resultatet, må vi forvente, at alkoholkulturen er under forandring.