En enkelt genstand i ny og næ i graviditeten: kan det virkelig skade fostret?

”Gravide der drikker får alligevel sunde børn”, eller ”Graviditet og alkohol er en dårlig cocktail”. Så modsatrettede kan overskrifterne til artikler om eksponering til alkohol i graviditeten og psykologisk udvikling hos børn lyde. Men hvorfor er konklusionerne så modsatrettede og hvorfor har forskningen ikke hidtil været i stand til entydigt at konkludere om det er skadeligt for fostret at mor drikker en enkelt genstand i ny og næ i graviditeten?

Den hidtidige forskning har primært fokusert på simple sammenligninger af grupper med forskelligt indtag i graviditeten. Man har tenderet til at sammenligne kvinder der rapporterer ikke at have drukket noget, med kvinder der har drukket en genstand on ugen, med de der har drukket to genstande om ugen og så frem deles. Det er resultaterne fra sådanne studier der går verden rundt og ofte møder store overskrifter. En netop offentliggjort undersøgelse fandt for eksempel, at de børn der klarede sig adfærdsmæssigt dårligst i syvårsalderen var dem hvis mødre ingenting havde drukket i graviditeten. Omvendt, de børn der klarede sig bedst, var dem hvis mødre havde drukket mest i graviditeten (defineret som > 90 genstande fordelt over hele graviditeten).

…de kvinder der havde drukket mest (>90 genstande i graviditeten) faktisk var de mest veluddannede, de dyrkede motion, levede sundt, var normalvægtige osv.

Fordi forskerne undrede sig over disse resultater tænkte de at det måske slet ikke gav mening at sammenligne grupper med forskelligt indtag på denne måde. De besluttede sig derfor til at se lidt nærmere på baggrundskarakteristika for de kvinder der havde drukket og de kvinder der ikke havde drukket alkohol i graviditeten (se studie).

Her fandt de noget interessant. Som det fremgår af Tabel 1, viste sig at gruppen af afholdende kvinder (0 genstande i graviditeten) godt nok ingen alkohol havde drukket, men at de omvendt var dårligst uddannende, levede usundt, røg meget, dyrkede lidt motion, så masser af TV, havde tilbøjelighed til overvægt osv. Omvendt viste det sig, at de kvinder der havde drukket mest (>90 genstande i graviditeten) faktisk var de mest veluddannede, de dyrkede motion, levede sundt, var normalvægtige osv.

Tabell 1. Tabellen viser en række baggrundsvariable for kvinder der rapporterede at drikke 0, >0-10, >10-30, >30-90 eller flere end 90 genstande fordelt over hele graviditeten.

For gruppen af afholdende kvinder gør det sig altså gældende at de gør en enkelt ting korrekt, nemlig afholder sig fra alkohol, men at de, ikke gør det særlig godt på de fleste andre sociodemografiske parametre. Omvendt, for gruppen af kvinder der drak mest gør det modsatte sig gældende – de drikker godt nok alkohol, men lever i øvrigt virkelig fornuftigt på andre sundhedsparametre.

Derudover er der de barndomsrelaterede faktorer som vi ved har enorm betydning for børnenes psykologiske udvikling. Vi ved for eksempel, at et trygt, stabilt barndomshjem er af enorm betydning for børnenes psykiske og adfærdsmæssige udvikling. Vi ved for eksempel, at børn der er sikkert tilknyttede senere er bedre til at emotionsregulere, har højere selvværd og har mere udviklede coping strategier. De vil altså være bedre til at klare stressfulde situationer senere i livet og har mindre risiko for at udvikle psykiske lidelser og have adfærdsproblemer senere i livet. Desværre havde forskerne i de nævnte undersøgelser ikke adgang til sådanne data – hvilket også er tilfældet i de fleste andre lignende undersøgelser der ser på sammenhængen mellem prenatal eksponering til alkohol og psykologisk udvikling i barndommen.

Derfor har vi altså ikke mulighed for at tage højde for sådanne faktorer i vores statistiske analyser. Dette syntes problematisk da det virker mest sandsynligt at man vil se lignende forskelle på sådanne barndomsrelaterede faktorer som der viste sig at være på de socioøkonomiske baggrundsvariable der blev beskrevet ovenfor.

Samlet set er pointen at vi vil gerne undersøge betydningen på den psykologiske udvikling af at være eksponeret til en lille smule alkohol i graviditeten. Her vil vi alt andet lige forvente en lille effekt. Men hvis vi i vores statistiske analyser ikke tager højde for andre faktorer som vi ved har enorm betydning for den psykologiske udvikling, f.eks. tilknytning, så vil sådanne faktorer maskere den lille effekt af alkohol. Så det er måske lige netop derfor at de store undersøgelser kan konkludere så forskelligt – resultaterne reflekterer fordelingen af andre variable end lige netop den biologiske effekt af alkohol.

Janni Niclasen, Post doc, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Publicerad 28.2.2014