FILTRERA:

Den lette, legende og alvorlige flirt i det danske byliv

Alkohol

Mie Birk Jensen, Phd Studerende, Center for Rusmiddelforskning Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Publicerad 29 mar 2019

Når der skal drikkes alkohol blandt unge danskere, så foregår det ofte i byen iblandt venner. De fleste unge i vores studie, tager ofte i byen på såkaldte ’mainstream’ barer og klubber, hvor det ikke alene tages for givet, at de drikker meget, men også at de lever op til nogle kønnede forventninger til deres opførsel. Blandt andet er der en dominerende forventning om, at unge i byen indgår i heteroseksuelle relationer. Disse forventninger kan for nogen opleves som det mest naturlige i verden, mens det for andre opleves som begrænsende. Vores studie i Nordic Studies on Alcohol and Drugs peger på, at danske unge aktivt udfordrer og leger med disse kønnede forventninger, når de flirter i byen.

Vores studie bygger på 140 dybdegående interviews med unge voksne i alderen 18-25 år fra hele Danmark (49% identificerede sig som kvinder, 49% som mænd, og 2% med en ikke-binær kønsidentitet). Interviewene er en del af et større forskningsprojekt om danske unges oplevelser af at drikke alkohol med et særligt blik for, hvilken rolle køn spiller for deres oplevelser. Langt størstedelen af de unge fortalte om, hvordan flirt spillede en særlig rolle for dem, når de drak alkohol og gik i byen. Selvom de fleste var enige om, at der var en klar forventning om, at de indgik i en heteroseksuel flirt når de var i byen, så havde de dog meget forskellige oplevelser af, hvordan de bedst håndterede sådanne forventninger.

Den naturlige flirt

En stor del af de unge vi har talt med fortæller om, hvordan flirten er en forventet del af en bytur. Flirten opleves som en helt naturlig konsekvens af, at man er sammen med nogle af det såkaldte ”modsatte køn” i et byliv, der danner en kontrast til hverdagslivet, hvor køn slet ikke har den samme betydning. De fleste unge i studiet er enige om, at flirten ikke behøver føre til nogen form for seksuel kontakt, og derfor kan flirten også bruges til andet end at score. Mange flirter som en måde at søge bekræftelse på, så de kan føle sig attraktive, men flirten kan også bruges på andre måder. Eksempelvis fortæller Maj på 20 år, hvordan hun ”venne-flirter” med drenge i byen, og på den måde aktivt bruger forventningerne om, at hun udviser interesse for mænd som en måde, hvorpå hun kan skabe venskabelig kontakt til de drenge, som hun ellers ikke normalt snakker med. Det er dog ikke alle, der deler Majs oplevelse. Andre oplever, at selv en venskabelig snak kan blive misforstået som en flirt, hvis de så meget som snakker med en af et andet køn, og det kan også give problemer, hvis man allerede har en kæreste.

Den udfordrende flirt, og flirten som leg

Den forståelse af mænd og kvinder som to separate grupper, der kan mødes i flirten under en bytur er en genkendelig forventning for de unge, men det er også en forventning som mange af dem finder begrænsende, fordi den udstikker nogle normer for, hvordan mænd og kvinder bør opføre sig, når de drikker og fester. For eksempel fortæller Sven på 24 år, hvordan han synes det er problematisk at flirte med kvinder i byen, fordi han hverken kan eller vil leve op til ”en ide om, at mænd skal være store og stærke, og kvinder skal være deres trofæer”. Selvom Sven egentlig er tiltrukket af kvinder, så finder han det ikke attraktivt at flirte med dem i byen, fordi han oplever, at det skal foregå på nogle bestemte præmisser. Sven illustrerer altså, hvordan kønnede forventninger i bylivet kan være problematiske, også for heteroseksuelle unge, fordi de udstikker nogle bestemte spilleregler, som ikke alle er interesserede i. I stedet for at holde sig fra nattelivet, så fortæller Sven, at han derfor i stedet prøver at flirte med mænd, så han ikke lægger under for de samme begrænsninger – men kun når han drikker i byen.

Mie Birk Jensen
Mie Birk Jensen: Foto: Privat.

I stil med Sven, så fortæller flere andre, hvordan de bruger en bytur som en mulighed for at flirte på måder, der leger med de forventninger, der er til deres køn og seksualitet. En af de unge lesbiske kvinder, Jo på 21 år, fortæller om, hvordan hun leger med, når fyre går ud fra, at hun er heteroseksuel. Hun ser det nemlig som en sjov mulighed for at flirte sig til gratis drinks, hvis der alligevel ikke er nogen kvinder som hun kan flirte med, når hun er ude med sine heteroseksuelle veninder på mainstream barer.

Disse kønnede og heteroseksuelle forventninger, som de unge italesætter, er altså for Sven noget han aktivt udfordrer i flirten, og for Jo noget hun leger med. For andre er det dog anderledes alvorligt. Fx fortæller Benny på 23 år, hvordan han er bange for at blive fyret fra den bar han arbejder på, og ekskluderet fra lokalmiljøet generelt, hvis andre finder ud af at han også er interesseret i fyre, hvorfor han sørger for at holde sin seksualitet hemmelig. Benny har altså ikke mulighed for at lege med de forventninger, der er til ham, ved at flirte, fordi det kan have alvorlige konsekvenser for hans hverdag, så han flirter udelukkende med kvinder i byen.

Konklusion

Vores studie viser, hvordan unge forholder sig forskelligt til både flirt og kønnede normer i det danske byliv. Hvor det for nogle føles legende let at flirte med andre og/eller deres egen seksuelle orientering, så var det dog anderledes alvorligt for andre. Man kunne have forestillet sig, at de unges grad af komfort med kønnede normer på mainstream barer og klubber primært afhang af deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Det er dog ikke det vores data peger på, men tværtimod, at køn og seksualitet ikke udelukkende er determinerende for, hvorvidt de unge finder det nemt eller sjovt at flirte, når de går i byen på mainstream barer og klubber. Ligeledes peger vores studie på, at de unge aktivt forhandler disse kønnede normer gennem flirten, hvilket er muliggjort af, at flirten ikke nødvendigvis leder videre til seksuel kontakt.

I kontrast til andre studier, som har fokuseret på alkohollens rolle i ”hook-ups” eller andre seksuelle relationer, så har vi ikke anlagt et problemorienteret perspektiv. Vi har i stedet fokuseret på, hvordan de unge selv italesætter deres oplevelser, og her fyldte flirten en stor rolle. De unge fremhæver selv hvordan de aktivt forhandler kønnede normer og bruger flirten til dette. Samtidig taler de unge dog om deres egne former for risici, men hvor forskningen ellers plejer at lægge vægt på, hvordan kombinationen af alkohol og seksualitet kan afføde seksuel vold, minoritetsstress eller lignende, så italesætter disse unge – i relation til flirten – hvordan de i stedet er opmærksomme på, om der er rum for at de kan udforske deres seksuelle orientering, når de drikker og går i byen. På den måde kan man argumentere for, at den viden vi tilegner os om unge og deres alkoholbrug i høj grad er afhængig af, hvilken type af seksuel praksis vi har fokus på, og om vi kigger på unge som en samlet gruppe, eller om vi på forhånd opdeler dem i forhold til, hvordan de identificerer sig med forskellige køn og seksuelle præferencer.

Læs hele artiklen (engelsk) i Nordic Studies on Alcohol and Drugs.

FacebookXLinkedInEmailPrint

Nyckelord

alkohol, flirt, køn

Följ oss på sociala medier: