Alkoholdilemmaer: Kan unge muslimske kvinder føle sig hjemme i ungdommens alkoholkultur?

Alkohol, Forskning

Marie Fjellerup Bærndt, ph.d.-studerende ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Publicerad 10 maj 2023

Danske unges brug af alkohol er knyttet til deres danske identitet. Det er dansk at drikke og det er endnu mere dansk at drikke meget, når man er ung. Men hvad betyder dette for unge med andre eller flere tilhørsforhold end dansk? I en nyere artikel analyserer vi hvordan unge muslimske kvinders alkoholpraksisser er formet af, og former, deres tilhørsforhold til både et dansk fællesskab og et muslimsk fællesskab. På godt og ondt medfører lige præcis dette dobbelte tilhørsforhold nogle særlige dilemmaer for de unge kvinder.

Unges måder at drikke på og de spilleregler, der findes i fest og alkoholsammenhænge, er påvirket af mange forskellige ting, men tilhørsforhold og det at høre hjemme i et fællesskab er helt centralt. På engelsk taler man om ”belonging” og det er et analytisk begreb, der indkapsler både følelser (af at høre til) og politik (om hvem der hører til). I den artikel, der her refereres fra, undersøgte Vibeke A. Frank og jeg, hvordan unge muslimske kvinder håndterer en dansk ungdomskultur, hvor beruselse er stort set uomgængeligt, samt hvad tilhørsforhold betød for kvinderne i denne sammenhæng. Der deltog 32 kvinder i studiet og de var mellem 16 og 34 år gamle (gennemsnitsalderen var 23 år).

Alkoholkulturen er dilemmafyldt

Helt overordnet set fandt vi at ungdommens alkoholkultur skaber dilemmaer i flere arenaer for disse unge kvinder, uanset om de drikker alkohol. Det er svært for dem at være en del af et ungdomsliv hvor alkohol fylder så meget og de bliver igen og igen udfordret på deres følelser af at høre til. Vi fandt at dilemmaerne pegede mod de uligheder kvinderne ofte står overfor i det danske samfund mere generelt, fx i form af kønnede stereotyper og andetgørelse, hvor det at være muslim kommer til at stå i kontrast til at være dansk. Disse fænomener spiller en rolle, også når de unge kvinder tager til fest.

Nedtone muslimskhed

Flere kvinder oplevede at andre unge har særlige forventninger til dem som muslimer og disse forventninger kom gerne i spil i form af konfronterende spørgsmål og uønsket opmærksomhed. For at undgå dette forklarede flere hvordan de nedtonede deres muslimskhed. For eksempel fortalte Naeemah (16 år og med palæstinensiske rødder):

”Jeg har mange venner der tager deres tørklæde af til fester […]. Jeg bærer selv Fatimas hånd [i en kæde om halsen] men det er der ingen der lægger mærke til for det er ikke på samme måde et religiøst symbol. Hvis folk spørger mig, hvor jeg har det fra, siger jeg bare at det er et arvestykke.”

Alkohol og ”identitetskriser”

De unge kvinder i projektet føler et tilhørsforhold til to verdener: Den ene består af deres familieliv og muslimske bagland, hvor afholdenhed er værdsat. Den anden består af deres ungdomsliv og etnisk danske jævnaldrende, hvor alkohol er normaliseret. Mange fortæller at de føler sig utilpas, særligt når de jonglerer mellem modsatrettede forventninger. Derfor talte flere om ”identitetskriser” i deres ungdomsliv. For eksempel fortalte Esra (24 år og med tyrkiske rødder):

”Jeg er gået glip af så meget tidligere i mit liv. På et tidspunkt tror jeg endda at jeg havde en slags identitetskrise. Jeg kunne ikke finde ud af hvem jeg var som person. Jeg manglede nogen jeg kunne identificere mig med.”

Fornemmelsen af at deres muslimske og deres danske identiteter udelukkede hinanden, betød at deres tilhørsforhold blev usikkert. På den måde følte de sig mindre hjemme i begge verdener.

Hvilken muslim vil jeg være?

Generelt fyldte det meget i narrativerne at kvinderne ønskede at finde måder hvorpå de roligt kunne personificere identiteten som festende muslim. Mange gjorde dette gennem deres fortolkning af Islam og deres måde at være muslim på. Sahar (19 år med afghansk baggrund) forklarer:

“Nu har jeg fundet ud af, at det ikke er den slags muslim, jeg ønsker at være. Jeg tror på at hvis du til slut kan se dig selv i øjnene og ved at du har været god mod din næste, så kommer du i det vildeste paradis. Det bliver ikke et glas hvidvin, der afgør det.”

Det er således uundgåeligt dilemmafyldt at være muslimsk kvinde i den danske ungdoms alkoholkultur.

 

Artiklen er skrevet af Marie Fjellerup Bærndt , ph.d.-studerende ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, på vegne af PopNAD

FacebookXLinkedInEmailPrint