Ældre stofbrugeres hverdag på herberg – Hvordan kan de ældre stofbrugere hjælpes?

Rapporten bygger på interview med 10 ældre stofbrugere der boede på herberg. Interviewpersonerne var mellem 42 og 58 år. Interviewpersonerne blev udvalgt, fordi de udover stofbrug og hjemløshedsproblematik havde fysiske, kognitive, psykiske og sociale problemer relaterede til deres aldring.

Rapporten er inddelt i fire dele:

• Hvem er ældre stofbrugere der bor på herberg? Hvad er deres baggrund?
• Hvilken hverdag har de ældre stofbrugere, som bor på herberg?
• Hvad præger de ældres fysiske og psykiske sundhedstilstand?
• Hvilke ønsker til fremtiden har de ældre? Hvad er et godt ældreliv for dem?

Tilbuddene matcher ikke kompleksiteten

Undersøgelsen viser på den ene side, at de ældre stofbrugeres sociale problemer og den til tider usædvanlige adfærd passer dårligt sammen med tilbud målrettet ældre. Disse tilbud fokuserer ofte på sundhedsmæssige problemstillinger og er indrettet til ældre, der lever og har levet mere sædvanlige liv.

På den anden side betyder stofbrugernes fysiske og kognitive aldersvækkelse, at deres behov ofte ikke kan tilgodeses i de sociale tilbud, herunder bo- og rusmiddelbehandlingstilbud, der primært retter sig mod sociale problemer og især yngre stofbrugere, hvor der ses et socialt udviklingspotentiale. De sociale og behandlingsmæssige tilbud til socialt marginaliserede er desuden ofte indrettet til personer, som er fysisk mere kapable.

Kategoriseringer står i vejen for relevant hjælp

Manglen på relevante botilbud og støtte til at bo i egen bolig medvirker til, at en gruppe af ældre stofbrugere bor på herberger. Hovedparten af dem har i store dele af deres liv været tilknyttet sociale tilbud, hvor de er blevet kategoriseret som ”socialt udsatte”, ”hjemløse” eller ”stofbrugere”. Disse betegnelser lader ofte til at stå i vejen for at forstå dem og deres situation ud fra, at de også er ældre, kronisk syge og fysisk alderssvækket.

Herbergsophold er ikke optimalt

Når stofbrugere bliver ældre, opstår særlige udfordringer, fordi deres kropslige og kognitive alderssvækkelse begrænser dem i relation til deres omgivelser. Disse udfordringer har herbergerne vanskeligt ved at støtte de ældre til at overkomme. Det skyldes, at herbergernes formål er at give midlertidige ophold til personer med særlige sociale problemer, herunder rusmiddelbrug og psykiske lidelser, og som enten ikke har en bolig eller ikke kan opholde sig i den.

Herberger er derfor som udgangspunkt ikke målrettet personer med behov for pleje og omsorg, men for en del ældre hjemløse stofbrugere er herberger, de eneste umiddelbare tilgængelige steder at bo.

Der er behov for helhedsorienteret opmærksomhed

Rapporten kortlægger betydningen af den fysiske tilstand hos de ældre stofbrugere, som indskrives på herberg. Der ses især på de fysiske og kognitive skader, de ældre har pådraget sig, ved at deltage i voldsprægede stofmiljøer og på, hvordan disse skader påvirker stofbrugernes liv som ældre.

Rapporten afsluttes med anbefalinger til arbejdet med de ældre stofbrugere:

Styrket opmærksomhed i det professionelle arbejde på samspillet mellem sundhedstilstand og sociale problemer.

De professionelle, der arbejder med ældre stofbrugere, bør i øget omfang arbejde helhedsorienteret og tænke ud over egne faggrænser.

Øget opmærksomhed blandt medarbejdere på ældre stofbrugeres sygdomsbyrde og aldersvækkelse.

Der er behov for, at medarbejderne bliver rustet til at vejlede de ældre stofbrugere i behandling af erhvervet sygdom og til at tilbyde dem kompenserende hjælp i forhold til deres funktionsniveau. Desuden bør medarbejderne i større omfang kvalificeres til at dels at arbejde med stofbrugere med demens eller hjerneskade, dels at arbejde ud fra en forståelse af de ældres situation ud fra en traumebevidst tilgang.

Indretning af tilbud der tager højde for ældre stofbrugeres alderssvækkelse og særlige udfordringer.

De ældres fysiske og kognitive funktionsnedsættelser kan imødegås ved at indrette handicapvenligt og sikre, at det er nemt at orientere sig. Indretningen kan understøtte de ældres muligheder for at få meningsfyldt indhold i hverdagen fx ved at tilbyde aktiviteter og følgeskab og dermed hjælpe de ældre med at foretage sig noget ud over stofbrug.

Artiklen er skrevet af Mette Kronbæk, Lektor og Ph.d. & Kristian R. Fahnøe, Lektor og Ph.d.ved Københavns Professionshøjskole, Institut for socialt arbejde.