Stort fokus på danske unges alkoholforbrug – men hvad med de ældres forbrug?

Gennem de seneste årtier er der skrevet meget om danske unges alkoholforbrug, og hvordan dette forbrug ligger markant højere end forbruget blandt unge i andre europæiske lande. Også udviklingen i de unges alkoholforbrug er grundigt belyst i litteraturen, og adskillige forebyggelseskampagner målrettet unges alkoholforbrug har været iværksat.

Alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen er derimod langt mindre undersøgt, og disse studier belyser alene udviklingen fra 1980’erne til starten af 00’erne. I denne periode ses stigning i alkoholforbruget blandt de ældste voksne, mens der samtidig ses en stagnation eller ligefrem et fald i alkoholforbruget i hele den voksne befolkning. Samtidig viser disse undersøgelser, at alkoholforbruget blandt de 65-79-årige er næsten lige så højt som de 16-24-årige, når man ser på storforbrug af alkohol. Set ud fra et folkesundhedsperspektiv er det derfor vigtigt fortsat at belyse alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen.

Formålet med denne undersøgelse var derfor at belyse udviklingen i alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen i Danmark i løbet af de seneste godt 10 år.

Data om alkoholforbrug fra store befolkningsundersøgelser

Studiet, som netop er publiceret i en artikel i NAD, er baseret på tværsnitsdata fra to nationalt repræsentative befolkningsundersøgelser med i alt fire målepunkter, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2005 og Den Nationale Sundhedsprofil i 2010, 2013 og 2017. I alle undersøgelser blev et tilfældigt udsnit af befolkningen på 16 år eller derover inviteret til at deltage i undersøgelsen, som omfattede besvarelsen af et selvadministreret spørgeskema. Spørgsmålene om alkohol afdækkede bl.a. om svarpersonerne havde drukket alkohol i løbet af de seneste 12 måneder, på hvor mange ugedage de drikker alkohol, hvor ofte de drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed, og hvor mange genstande de typisk drikker om ugen. 

Flere ældre drikker alkohol, men generelt faldende tendenser i alkoholforbruget

Resultaterne fra studiet viser en generelt faldende tendens i alkoholforbruget blandt personer på 60 år eller derover i Danmark. Udviklingen varierer dog med aldersgrupper og køn.

For hver alkoholindikator ses følgende overordnede udvikling:

• Andelen, der har drukket alkohol i løbet af de sidste 12 måneder, er steget lidt mellem 2010 (84 %) og 2017 (85 %).
• Andelen, der drikker alkohol mindst to gange om ugen, er faldet lidt mellem 2010 (54 %) og 2017 (52 %).
• Andelen, der drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang om måneden, er faldet fra 25 % i 2005 til 15 % i 2013. Andelen stort set uændret i 2017 (15 %).
• Det gennemsnitlige alkoholindtag på en typisk uge er faldet fra lidt over 8 genstande i 2010 til 7 genstande i 2017.

Belysning af tendenser i alkoholforbruget skaber brugbar viden

Studiet udfylder det videnshul, der tidligere var om udviklingen i ældres alkoholforbrug i Danmark. Denne viden er nyttig for at kunne følge alkoholforbruget og dermed have mulighed for at iværksætte bl.a. forebyggelsesindsatser, hvis forbruget skulle vise sig at stige.

Heidi Amalie Rosendahl Jensen, akademisk medarbejder ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Kim Bloomfield, professor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Cathrine Jule Lau, seniorforsker ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden.
Ola Ekholm, seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU.