Muslimske familiers fravalg af kommunal ældrepleje giver udfordringer

I muslimske familier får syge ældre masser af omsorg. Men der er også ulemper ved, at især døtre, svigerdøtre og ægtefæller går derhjemme og passer dem, siger Mikkel Rytter, som står bag et stor et stort etnografisk forskningsprojekt om ældrepleje i muslimske familier.

»En af grundene til, at nogle kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, kan være, at de tager sig af deres ældre i eget hjem,« siger Mikkel Rytter, der er professor MSO på Aarhus Universitets Institut for Antropologi.

»Man kan ikke have et 37 timers arbejde, hvis man både skal passe en dement mor og sine børn,« tilføjer professoren.

En niche på arbejdsmarkedet

Mikkel Rytter og kollegaer har undersøgt, hvordan familier med flygtninge- og indvandrerbaggrund bruger en ordning, som giver mulighed for, at de gennem kommunen kan få ansat et familiemedlem til at tage sig af plejekrævende ældre.

I ordningen, som er beskrevet i Servicelovens §94, får den selvudpegede hjælper løn af kommunen for det antal timer, det vurderes, at ældreplejen tager, i stedet for at den kommunale hjemmepleje udfører jobbet.

Oftest er det en ægtefælle, datter eller svigerdatter, der bliver ansat som selvudpeget hjælper, fortæller Mikkel Rytter.

»Det er en niche på arbejdsmarkedet, men der er en del med flygtninge- og indvandrerbaggrund, som finder muligheden fordelagtig,« siger han og tilføjer:

»Som udgangspunkt er der utrolig meget win-win ved ordningen, fordi familierne på den måde kan få ældreplejen til at fungere i hverdagen uden at være tvunget til at sende deres forældre, som måske ikke taler særlig godt dansk, på plejehjem eller få fremmede til at passe dem.«

Texten är hämtad från Videnskab.dk