Asyltallene er fortsat lave
Migration & utveckling
27 jan 2022
Nye tal offentliggjort i dag viser, at Danmark sidste år registrerede 2.095 asylansøgere. Det er en stigning sammenlignet med de rekordlave asyltal fra 2020.
Sidste år registrerede Danmark 2.095 asylansøgninger. Det viser nye tal, som er blevet offentliggjort i dag. Omkring 430 af asylansøgningerne kom fra evakuerede afghanere.
Selvom asyltallene stadig er lave sammenlignet med tidligere år, så er der sket en stigning i antallet af asylansøgningerne fra 2020 til 2021 – også hvis man fraregner de evakuerede afghanere, som har valgt at søge asyl i Danmark.
Tendensen i resten af EU har også været, at der i 2021 er sket en stigning. Til og med tredje kvartal af 2021 registrerede EU næsten 25 procent flere asylansøgninger end i samme periode året før.
Det er kun to gange siden 1998, at asyltallene har været lavere end i 2021. Det ene år var altså i 2020, hvor Danmark registrerede 1.515 asylansøgninger, mens den anden gang var tilbage i 2006.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:
– Det glæder mig, at vi fortsat har lave asyltal herhjemme. Der er truffet en række kloge beslutninger, som løbende har sikret bedre kontrol med indvandringen. Men der kan gå hul på Europa igen. Vi risikerer i værste fald endnu engang flygtninge og migranter, der vandrer på vores motorveje. Det ønsker vi bestemt ikke skal gentage sig. Derfor er der behov for et helt nyt system, hvor vi flytter asylbehandlingen af spontane asylansøgere til et tredjeland uden for EU med fuld respekt for vores internationale forpligtelser.
Relaterade nyheter
Integration
2 okt 2024
Färsk norsk integrationsrapport: Positiva trender i utbildning och sysselsättning
Integration
24 sep 2024