Undersøgelse om negativ social kontrol og selvsegregering på ungdomsuddannelserne

Børne- og Undervisningsministeriet har i 2019 fået gennemført en kvalitativ undersøgelse af karakteren af og årsager til negativ social kontrol og selvsegregering på ungdomsuddannelserne. Formålet med undersøgelsen er at få ny viden om disse problemfelter med henblik på at støtte uddannelsesinstitutionerne i at håndtere eventuelle udfordringer.

Undersøgelsen viser, at negativ social kontrol ofte har karakter af direkte eller indirekte overvågning, blikke, sladder og rygter blandt unge. Det kan betyde, at nogle unge oplever begrænset selvbestemmelse i deres valg af kæreste og uddannelse og begrænset deltagelse i arrangementer i og uden for skoletiden. Både piger og drenge kan være udsat for negativ social kontrol og fænomenet ses oftest blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Undersøgelsen peger på, at både religion, kultur og sociale faktorer kan være årsager på negativ social kontrol.

Selvsegregering kommer til udtryk i relation til kultur, etnicitet og sprog samt social og uddannelsesmæssig baggrund. Nogle unge oplever at kunne bevæge sig frit mellem forskellige fællesskaber, mens andre er mere fastlåste i deres positioner i bestemte grupper.

Undersøgelsen viser, at årsager til selvsegregering ofte er forbundet med unges ønske om tryghed gennem identifikation med andre. Gruppedannelse betragtes af de unge selv som positivt, mens de fagprofessionelle påpeger, at selvsegregering kan begrænse de unges muligheder for læring og dannelse.

I undersøgelsen kan du læse mere om, hvordan udvalgte ungdomsuddannelser arbejder med tiltag for at forebygge og håndtere negativ social kontrol og selvsegregering.

Tiltagene falder inden for fem kategorier:

• De sociale fællesskaber på skolen, både eleverne i mellem og i lærer-elevrelationen
• Undervisning i medborgerskab og demokratisk dannelse
• Socialisering i og på tværs af klasser
• Nedbrydelse af fordomme og grupperinger
• Elevernes mestring af eget liv

Undersøgelsens datagrundlag

Undersøgelsen bygger på i alt 68 kvalitative interviews med ledelsesrepræsentanter, undervisere, vejledere og elever, gennemført på i alt 14 ungdomsuddannelsesinstitutioner i foråret 2019. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne er udvalgt, så de repræsenterer gymnasiale uddannelser, SOSU-uddannelser og merkantile uddannelser.

Undersøgelsen viser eksempler på, hvordan negativ social kontrol og selvsegregering kan forekomme og opleves i praksis, og hvordan nogle uddannelsesinstitutioner arbejder med problemfelterne. Resultaterne af undersøgelsen kan således ikke generaliseres til alle ungdomsuddannelsesinstitutioner.