Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser

I Danmark er mænd og kvinder lige for loven og har således samme ret til at søge om skilsmisse. Nogle kvinder fra etniske minoriteter har imidlertid svært ved at komme ud af dårlige ægteskaber.

Det kan skyldes, at kvinderne står svagt i det danske samfund. De kan for eksempel have begrænset viden om deres rettigheder, de kan mangle netværk, og de kan være bange for, om de kan klare livet som fraskilte. Deres familier og netværk kan også have forventninger om, at kvinder bliver i deres ægteskab, og de kan udsætte kvinderne for repressalier, hvis de bliver skilt. Og så kan risikoen for at måtte forlade Danmark i tilfælde af skilsmisse også afholde kvinder fra at forlade dårlige ægteskaber.

En yderligere problematik kan være de særlige udfordringer, som nogle muslimske kvinder kan møde, når de ønsker at få opløst deres ’muslimske ægteskab’, en såkaldt nikah. At opløse en nikah er langt lettere for mænd end for kvinder, og i nogle miljøer er det kun manden, der anses for at være i stand til at opløse en nikah. Nægter manden det, kan nogle kvinder ende med i årevis at være skilt efter dansk ret, men stadig være fastholdt i en nikah. Det kan betyde, at kvinderne trods skilsmissen ikke har mulighed for at komme videre med deres liv.

Resultater

VIVEs undersøgelse viser, at der er meget store forskelle på de udfordringer, etniske minoritetskvinder møder, når de vil skilles. Udfordringernes omfang synes i høj grad at handle om kvindernes ressourcer. Efterkommere står ofte langt bedre end indvandrede kvinder, fordi de har bedre netværk og kvalifikationer, og fordi de ikke behøver frygte for at skulle rejse ud af Danmark, hvis de bliver skilt.

Når det gælder kvinders udfordringer med at få opløst en nikah, så viser undersøgelsen, at nogle kvinder befinder sig i en slags vakuum. De islamiske domstole, der i oprindelseslandet kan opløse en kvindes nikah, selv om (eks)manden er imod, findes nemlig ikke herhjemme.

Den del kvinder søger derfor hjælp hos islamiske autoriteter som for eksempel imamer, men imamerne i Danmark er privatpersoner og har ikke den juridiske magt, som kvinderne efterspørger. Det kan især være vanskeligt at få hjælp i de tilfælde, hvor der er tale om en voldelig (eks)mand, eftersom han kan udgøre en sikkerhedsrisiko for enhver, der forsøger at hjælpe kvinden. Derfor kan disse kvinder ende i en situation, hvor ingen i Danmark har mere magt over opløsningen af en nikah end de mænd, der ikke ønsker at sætte dem fri.

VIVEs undersøgelse viser, at nikah, der er indgået i Danmark, i nogle miljøer nu anses for at være automatisk opløst, hvis parret bliver skilt efter dansk ret. Muslimer i Danmark er imidlertid en meget forskelligartet gruppe, og derfor anvendes denne ændrede praksis ikke af alle. Ændringen hjælper heller ikke kvinder, der er gift eller har indgået nikah uden for Danmarks grænser.

Undersøgelsen viser, at nogle etniske minoritetskvinder møder store udfordringer, når de forsøger at blive skilt, og ikke alle synes at få god hjælp af frontmedarbejdere for eksempel i kommunen eller hos politiet.

En særlig udfordring kan være spørgsmålet om opholdstilladelser. Det kan være vanskeligt for både kvinderne selv og frontmedarbejdere at vurdere, hvordan en kvindes situation er, hvis hun bliver skilt.